Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. september 2024
Besvarelse af spørgsmål 357 alm. del stillet af erhvervsudvalget den 26.
august efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at Temu nu ligger på anden-
pladsen over danskernes mest foretrukne webshops. Det er en webshop,
som miljøministeren i maj 2024 direkte frarådede danskerne at handle hos.
Samtidig har Forbrugerrådet Tænk netop offentliggjort en undersøgelse af
38 udvalgte produkter på Temu, hvor størstedelen havde fejl. Det drejer sig
bl.a. om produkter til børn, hvor der var risiko for kvælning, og produkter,
der kunne give livsfarligt stød ved brug. I forbindelse med vedtagelsen af
en ny lov om produkter og markedsovervågning, hvis formål var at beskytte
forbrugere mod webshops, der gentagne gange sælger usikre eller farlige
produkter, udtalte daværende erhvervsminister Simon Kollerup den 4. juni
2020 i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet:
”Som dansker skal
man kunne være tryg ved at købe varer online. Derfor er jeg glad for, at vi
nu øger indsatsen på området, så vi alle danskere trygt kan handle på net-
tet.” Mener ministeren på baggrund af miljøministerens udtalelser i maj og
den nye undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, at alle danskere i dag trygt
kan handle hos handelsplatforme som Temu? Hvis ikke
–
hvad agter mini-
steren så at gøre for at øge sikkerheden for forbrugerne, når de handler på
disse platforme?
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at det skal være trygt og sikkert
for de danske forbrugere at købe produkter - også på onlinemarkedspladser.
Sikkerhedsstyrelsen spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre, at de
produkter der sælges til de danske forbrugere, ikke er ulovlige eller farlige.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med en bred vifte af produkter, der spæn-
der alt fra elektriske apparater til kosmetik og legetøj. Sikkerhedsstyrelsen
har i 2024 igangsat en omfattende kontrolindsats målrettet onlinemarkeds-
pladser. Sikkerhedsstyrelsen har udtaget 100 produkter til kontrol på tværs
af 10 onlinemarkedspladser, hvoraf Temu er den ene. Resultaterne forven-
tes offentliggjort i slutningen af året. Sikkerhedsstyrelsen kommer til at
følge op på indsatsen løbende med flere målrettede indsatser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk