Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2906433_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. september 2024
Besvarelse af spørgsmål 353 alm. del stillet af udvalget den 21. august
efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14. august 2024 fra Guld-
smed og Juveler Asbjørn Zinck Høegh, Hobro om ædelmetalkontrollen i
Danmark, jf. ERU alm. del - bilag 265?
Svar:
Der er fastsat danske regler for kontrol med arbejder af ædle metaller og
navnestempler for at sikre, at ædle metaller indeholder den mængde ædelt
metal, som de er stemplet med. Kontrollen involverer alle, der erhvervs-
mæssigt producerer og sælger varer af ædle metaller, hvad enten det er
store fabrikker eller små stande på markedspladser. Sikkerhedsstyrelsen
følger løbende udviklingen på markedet for ædelmetaller, så reglerne og
kontrollen, herunder kontrolmetoderne, understøtter regelefterlevelse og
udføres med mindst mulige byrder for virksomhederne.
For at sikre at ædelmetaller, dvs. guld, sølv, platin og palladium, fremstilles
og markedsføres korrekt, har Sikkerhedsstyrelsen udpeget Force Techno-
logy til at varetage Ædelmetalkontrollen i Danmark, herunder at kontrol-
lere overholdelsen af gældende dansk lovgivning. Ædelmetallerne skal
bl.a. være forsynet med to stempler
et navnestempel og et holdigheds-
stempel
således at køberne kan vide sig sikre på, at varerne lever op til
deres lovede kvalitet.
Kontrollen sker ved anmeldte og uanmeldte besøg hos virksomheder, som
forarbejder eller handler med vare af ædle metaller. Kontrollen omfatter
fysisk kontrol hos virksomheder og onlinekontrol på e-handelsmarkedet.
Derudover udtages eller anmodes der om produkter, som undersøges for
korrekt markedsføring.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk