Folketingets Erhvervsudvalget
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4102
5. September 2024
Erhvervsudvalget har i brev af 9. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 351
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 351:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på BEU alm. del
–
spørgsmål 236 oplyse
over for arbejdsgruppen under Erhvervsudvalget om administrative byrder, hvornår
systemet til indberetning i NEM-refusion igen skal i udbud, samt hvilke mulighe-
der der indgår i den nuværende aftale for at justere systemet undervejs?”
Svar:
Det er Kommunernes Landsforening (KL), der på vegne af kommunerne i fælles-
skab, driver, vedligeholder og videreudvikler den digitale indberetningsløsning
NemRefusion via et aktieselskab, der er 100 pct. ejet af KL. Beskæftigelsesministe-
ren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om bl.a. kravene til selska-
bet og dets varetagelse af NemRefusion. Jeg har derfor bedt KL om bidrag til at
svare på spørgsmålet. KL har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Det er KOMBIT, der drifter NemRefusion og de oplyser følgende:
Kontrakten på NemRefusion løber som minimum frem til september 2029 (6 år fra
overtagelsesdatoen på den nye version 3.0, der blev sat i drift i september 2023).
Der er derudover optioner på forlængelse af kontrakten med 2 gange 2 år. Dermed
kan kontrakten maksimalt løbe frem til september 2033.
Løsningen videreudvikles og opdateres løbende i forhold til at opretholde tidssva-
rende god understøttelse af brugerne, regulerede lovkrav, sikkerhedskrav og effek-
tivt samspil med de omkringliggende systemer (Kommunernes Sygedagpengesy-
stem og UDK Barsel).
Videreudviklingen og vedligehold af løsningen sker inden for rammerne af det bud-
get, parterne har aftalt herfor.
I det første år af løsningens levetid (som vi runder nu) er videreudvikling priorite-
ret i forhold til tre gennemgående parametre, udtrykt ved størst mulig effekt på: