Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Charlotte Munch (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3684
[indsæt dato]
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. juni stillet følgende spørgsmål nr. 336
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 336:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor der er forskel på, hvornår man hhv. som selvstæn-
dig og lønmodtager er berettiget til barselsdagpenge, hvor selvstændige skal ar-
bejde mindst 18,5 timer om ugen i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måne-
der og skal have arbejdet den sidste måned før orloven, men en lønmodtager har
større fleksibilitet og kan nøjes med at arbejde 40 timer om måneden i tre af de se-
neste fire måneder, dvs. ca. 9,3 timer pr. uge mod 18,5 timer for selvstændige, og at
timetallet for lønmodtagere i øvrigt opgøres månedsvist, hvilket sikrer større fleksi-
bilitet?”
Svar:
I forhold til at opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge kan jeg hen-
vise til mit svar på BEU-spørgsmål 334 alm. del (folketingsåret 2023-24 (1. sam-
ling)).
Beskæftigelseskravene for lønmodtagere og selvstændige skal afspejle, at man har
en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang. Det er derfor ikke alle
forældre, som har ret til dagpenge efter barselsloven.
Der er i de nuværende regler forskel på beskæftigelseskravet for henholdsvis løn-
modtagere og selvstændige. Forskellene afspejler bl.a., at selvstændiges og løn-
modtageres vilkår ikke er ens, fx i forhold til grundlaget for opgørelsen af arbejds-
tiden og beregning af barselsdagpengene.
I modsætning til beskæftigelseskravet for lønmodtagere kan beskæftigelseskravet
for selvstændige ikke opgøres ved hjælp af et register, idet der ikke er registre med
oplysninger om selvstændiges arbejdstid. I stedet skal Udbetaling Danmark tage
udgangspunkt i den selvstændiges egne oplysninger om arbejdstiden, og ikke fore-
tage nogen dyberegående kontrol. Er der konkrete forhold, som kan give anledning
til tvivl, skal disse dog undersøges nærmere. Dette fremgår af vejledningen om be-
skæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.