Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 348 alm. del stillet af udvalget den 6. august
2024 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 20. juni 2024 fra borgmester i
Jammerbugts Kommune om karteldannelse i fjernvarmesektoren, jf. ERU,
alm. del
–
bilag 262?
Svar:
Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at det er vigtigt for regeringen, at
der er velfungerende konkurrence på vores markeder, og at vores konkur-
renceregler bliver overholdt. Det er alvorligt at overtræde konkurrencereg-
lerne, og det er derfor vigtigt, at reglerne håndhæves konsekvent. Det gæl-
der også på markedet for fjernvarme.
I Danmark håndhæves konkurrenceloven af den uafhængige konkurrence-
myndighed bestående af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkur-
rencerådet. I forhold til den omtalte sag har Konkurrencerådet den 25. ok-
tober 2023 truffet afgørelse, og parterne har herefter indbragt afgørelsen
for Konkurrenceankenævnet og Sø- og Handelsretten, hvor sagen nu ver-
serer. Jeg har som erhvervsminister derfor hverken mulighed eller ønske
om at gå ind i den konkrete sag.
I brevet rejses desuden spørgsmål om, hvorvidt fusioner bliver udskudt som
følge af sagen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser hertil, at fusi-
oner godt kan gennemføres, og at parterne i forbindelse med en virksom-
hedsoverdragelse kan indgå aftale om skadesløsholdelse i forhold til et
eventuelt bøde- og/eller erstatningsansvar.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk