Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 327
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. september 2024
Besvarelse af spørgsmål 327 alm. del stillet af udvalget den 27. juni
2024 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup
(DD).
Spørgsmål:
Finder ministeren det rimeligt, at Nakskov Havn i nu seks år har afventet
en længe planlagt udretning og udvidelse af sejlrenden? Der henvises til
artiklen ”Fast track i seks år
- Vestas spejder forgæves efter længe planlagt
udvidelse af sejlrende”,
der blev bragt i Søfart den 22. juni 2024?
Svar:
Jeg finder det generelt utilfredsstillende, når myndighedernes sagsbehand-
ling trækker unødigt ud og dermed hindrer vækst og udvikling.
I forhold til den konkrete sag kan jeg oplyse, at Nakskov Havns ansøgning
om tilladelse til omlægning og udvidelse af sejlrenden er myndighedsbe-
handlet af Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen og at Miljøstyrelsen afgørelse
herom er blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljøstyrelsen har oplyst, at:
”Miljøstyrelsen modtog ansøgningen om genplacering af sediment fra
Nakskov Havn den 18. maj 2020 og meddelte Nakskov Havn, Lolland
Kommune, tilladelse til klapning af havbundsmateriale fra Nakskov
Havn Ny sejlrende den 8. marts 2024.
Kystdirektoratet har i afgørelse af 19. oktober 2022 givet tilladelse til
omlægning og udvidelse af sejlrenden (uddybningstilladelsen).
Ansøgningen om klaptilladelse til sejlrenden ved Nakskov Havn har væ-
ret blandt de sager, som var berørt af Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse fra februar 2023 om bl.a. Miljøstyrelsens vejledning til be-
kendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, idet den
ansøgte klapplads ligger i et vandområde, som ikke er i god kemisk til-
stand for miljøfarlige forurenende stoffer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk