Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2890531_0001.png
3. juli 2024
J.nr. 2024 - 4983
Til Folketinget
Erhvervsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 21. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 323: MFU spm., om det er lovligt, når forhandlere af nikotinprodukter i udlandet med henblik på at sælge produkter efter udenlandsk lovgivning ikke arrangerer fragten for kunderne, men alligevel henviser direkte til en fragtleverandør, som det f.eks. er tilfældet hos snusgiganten.dk
2890531_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det er lovligt, når forhandlere af nikotinprodukter i ud-
landet med henblik på at sælge produkter efter udenlandsk lovgivning ikke arrangerer
fragten for kunderne, men alligevel henviser direkte til en fragtleverandør, som det f.eks.
er tilfældet hos snusgiganten.dk? Og planlægger ministeren initiativer, der kan sætte en
stopper for, at købere selv kan arrangere fragten af deres køb i udlandet for på den måde
at omgå danske afgifter og momsregler på nikotinprodukter?
Svar
Generelt kan jeg oplyse, at der er afgift på nikotinprodukter, og det gælder også, når de
bliver købt på nettet fra et andet EU-land. Som udgangspunkt skal en virksomhed, der
sælger nikotinprodukter fra et andet EU-land til forbrugere i Danmark, registreres i Dan-
mark og betale afgiften, hvis nikotinprodukterne direkte eller indirekte forsendes eller
transporteres af virksomheden selv eller på dennes vegne. Det er en konkret vurdering,
hvorvidt virksomheden direkte eller indirekte står for forsendelsen eller transporten. Hvis
virksomheden ikke er registreret, skal forbrugeren selv kontakte Skattestyrelsen for at be-
tale afgiften.
Hvis forbrugere køber nikotinprodukter på nettet, kan købet få erhvervsmæssig karakter
(fx hvis de køber mange nikotinposer eller købet sker gennem et firma). I så fald skal for-
brugeren
udover at betale afgift af varerne
registreres for afgiften hos Skattestyrelsen.
Regeringen har stort fokus på nikotinprodukter og indgik i november 2023 en aftale med
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alterna-
tivet om ”En forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol”, der
bl.a. sætter ind med en markant styrket kontrol og håndhævelse af både de gældende og
kommende regler.
Af aftalen fremgår det, at der skal indføres et forbud mod at indføre, købe eller besidde
nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark. Det giver mulighed for, at
myndighederne kan gribe ind over for disse ulovlige produkter i hele forsynings- og distri-
butionskæden. Herudover er det besluttet at indføre et forbud mod markedsføring af ni-
kotinposer med søde smage og dufte, ligesom der vil blive fastsat standarder for, hvordan
emballagen må se ud.
Indtil nu er to af de tre planlagte lovforslag, der skal udmønte aftalen, vedtaget, og det
ene er trådt i kraft den 1. juni, og det andet træder i kraft den 1. juli 2024.
Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt at afvente effekten af forebyggelsesplanen, før
jeg forholder mig til, om der er behov for yderligere tiltag.
Side 2 af 2