Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2886648_0001.png
Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 1270
Doknr.
77774
Dato
14-05-2024
Svar på spørgsmål fra Hans Andersen (V) stillet den 17. april 2024.
Spørgsmål nr.241:
”Erhvervsudvalget
har nedsat en parlamentarisk arbejdsgruppe, jf. ERU alm. del
bilag 25,
der skal undersøge mulighederne for at reducere de administrative byrder, som erhvervslivet
er pålagt. I den forbindelse har der været en offentlig høring, hvor interessenter har kunnet
give arbejdsgruppen eksempler på administrative byrder, som erhvervslivet oplever som unø-
dige, jf. ERU alm. del bilag 100.
Vil ministeren ift. de initiativer, der er nævnt under Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets
ministerium i ERU alm. del - bilag 189 (internt bilag) redegøre for følgende i tabelform:
Hvorfor den pågældende regel/krav eksisterer?
Hvad det ville kræve at imødekomme initiativet ift. lovgivning, økonomi, miljø, admi-
nistration mv. og hvilke evt. konsekvenser det ville medføre?
Hvad ministerens holdning er ift. at imødekomme initiativet?
Og vil ministeren i de tilfælde, hvor vurderingen fra høringsparterne er, at der er tale
om overimplementering af EU-regulering, redegøre for, om ministeren er enig i vur-
deringen og i så fald, om overimplementeringen er sket bevidst og med hvilke argu-
menter?”
Svar:
I høringssvaret fra SMVdanmark er følgende fremført:
”Flere
virksomheder mangler desperat arbejdskraft, hvorfor flere har søgt og ansat uden-
landsk arbejdskraft. Det er dog ikke uden udfordringer at have udenlandsk arbejdskraft.
En af udfordringerne er, at banker ikke vil oprette en bankkonto, hvis den udenlandske medar-
bejder ikke har MitID, mens Borgerservice ikke vil oprette en bankkonto, hvis der ikke forelig-
ger lønsedler eller andet bevis på arbejde.
Flere melder også, at Borgerservice har krævet yderligere dokumentation som fx lejekontrakt
for at kunne hjælpe den udenlandske medarbejder med at få et MitID.”.
SMVdanmark foreslår at forenkle reglerne for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, herved
med at ”ensarte
kravene på tværs af offentlige myndigheder og banker for, hvad der er den
tilstrækkelige dokumentation for at kunne få MitID og en bankkonto.”
Til besvarelsen har Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet indhentet bidrag fra Erhvervsmi-
nisteriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm., om det vil være muligt at indskærpe over for bankerne, at de ikke kan kræve MitID i forbindelse med oprettelse af en bankkonto/NemKonto, hvis et sådanne ikke haves af f.eks. en udenlandsk medarbejder i en virksomhed
2886648_0002.png
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har nedenfor anført svar på spørgsmålet vedr. for-
enkling af dokumentationskrav til internationale medarbejdere, når de søger at anskaffe Mi-
tID. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet er ikke bekendt med SMVdanmarks beskrivelse
af muligheden for at få anvist en bankkonto. Borgerservice kan ikke oprette en bankkonto, og
dermed forstås SMVdanmarks spørgsmål som omhandlende udenlandske medarbejderes mu-
lighed for at få anvist borgerens bankkonto, evt. udenlandske bankkonto, som NemKonto,
hvilket er muligt at anvise i borgerservice eller andre offentlige myndigheder, hvis man afven-
ter betalinger herfra.
Hvorfor den pågæl-
dende regel/krav ek-
sisterer?
Ved udstedelse af MitID er der krav om, at brugerens identitet kan
verificeres tilstrækkeligt til, at man kan tilknytte et MitID til gæl-
dende person. Dette gøres ved, at man kan bekræfte personens
identitet tilstrækkeligt, samt at personens identitet kan kobles op
på et CPR-nummer. Ved MitID app sker dette igennem passcan-
ning, et ”liveability check” hvor borgerens ansigt scannes og sam-
menlignes med pasbillede, samt indtastning af CPR-nummer. Har
borgeren ikke et CPR-nummer, kan borgeren kun indrulleres på ni-
veau ”lav” ved hjælp af en p-kode.
De krav, som MitID stiller til identitetssikring, er udformet på bag-
grund af forordningen for elektronisk identifikation og tillidstjene-
ster (eIDAS-forordningen), og er fastlagt igennem den Nationale
Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS). Ved MitID er der
dermed udarbejdet krav til graden af identitetssikring, borgeren
skal gennemføre, afhængigt af hvilket sikringsniveau (”lav”, ”bety-
delig” og ”høj”)
borgeren skal indrulleres på. Disse krav er ens,
både over for borgere, men også på tværs af alle registreringsauto-
riteter, og dermed er kravet ensartet. Dokumentationskravene,
der stilles til udenlandske borgere, er de samme som til danske
borgere. Der er varierende krav på de forskellige sikringsniveauer.
På niveau ”betydelig” eller niveau ”høj” skal borgeren kunne frem-
vise gyldigt identifikationsdokumenter (såsom et pas og/eller nati-
onalt ID-kort) og et dokument med CPR-nummer, og, såfremt me-
toden ”fysisk fremmøde” anvendes, kunne svare på CPR-spørgs-
mål eller medbringe et vidne. Den offentlige digitale selvbetjening,
samt langt størstedelen af tjenester, kræver MitID på niveau ”be-
tydelig” eller ”høj”. Der er ikke et krav om at have
en bankkonto
ved oprettelse af MitID.
Som udenlandsk medarbejder er man ikke forpligtet til at få en
NemKonto. Hvis man får en bankkonto i en dansk bank, kan man
bede banken om at få den anvist som NemKonto. Man kan også
bruge en udenlandsk bankkonto som NemKonto. Der stilles ikke
krav om brug af MitID i forbindelse med anvisning af NemKonto.
Det er en forudsætning for at få en NemKonto, at man har et CPR-
eller CVR-nummer.
Erhvervsministeriet oplyser: ”For så vidt angår brug af MitID ved
oprettelse af bankkonto, kan der henvises til besvarelsen af ERU
alm. del
spm. 154 samt præcisering af besvarelsen af ERU alm.
del
spm. 154 vedlagt som bilag 1 og 2.”
Hvad det ville kræve
at imødekomme initi-
ativet ift. lovgivning,
økonomi, miljø, ad-
ministration mv. og
Det vurderes, at indarbejdelsen af yderligere dokumentation i pro-
cessen for udstedelse af MitID kan være en væsentlig opgave, idet
dette både vil kræve en ændring af gældende aftaler mellem regi-
streringsautoriteter og MitID leverandøren, samt kræve en læn-
gere verifikationsproces mellem leverandøren og Digitaliserings-
2
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm., om det vil være muligt at indskærpe over for bankerne, at de ikke kan kræve MitID i forbindelse med oprettelse af en bankkonto/NemKonto, hvis et sådanne ikke haves af f.eks. en udenlandsk medarbejder i en virksomhed
2886648_0003.png
hvilke evt. konse-
kvenser det ville
medføre?
styrelsen. Digitaliseringsstyrelsen arbejder dog løbende på at imø-
dekomme alternative former for dokumentation. Tilføjelse af nye
dokumenter, der ikke ændrer på løsningens funktionalitet, kan
indarbejdes som led i den løbende udvikling af løsningen.
Digitaliseringsstyrelsen arbejder løbende på at gøre det nemmere
for udenlandske brugere at oprette et MitID i Borgerservice. Hertil
arbejder styrelsen på at gøre det nemmere at kunne fungere som
et vidne. Digitaliseringsstyrelsen forsøger også at udvide mængden
af CPR-spørgsmål, så flere udenlandske borgere kan bruge denne
metode til bekræftelse af deres identitet i Borgerservice.
Det er ikke muligt at ensarte dokumentationskravene mellem
NemKonto løsningen og MitID. Disse løsningers formål er meget
forskellige, og borgere skal kunne oprette en NemKonto uden af-
hængigheder til blandt andet MitID. For MitID er de gældende do-
kumentationskrav udarbejdet for at kunne gennemføre en til-
strækkelig identitetssikring af borgerne, der er indenfor eIDAS-for-
ordningen og kravene i NSIS.
Hvad ministerens
holdning er ift. at
imødekomme initiati-
vet?
Regeringen ønsker at gøre det mere enkelt for virksomhederne at
rekruttere arbejdskraft under ordnede forhold og med hensyn til
ledighedssituationen på arbejdsmarkedet.
Jeg forstår derfor til fulde hensigten bag forslaget fra SMVdanmark
om at forenkle regler, så byrder ved at rekruttere udenlandsk ar-
bejdskraft mindskes.
Udover Digitaliseringsstyrelsens indsatser imødekommer regerin-
gen i store træk hensigten bag forslaget gennem lovforslag (L 147
af 20. marts 2024) om bl.a. ændring af kravet om dansk bank-
konto. Se Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse i
ERU alm.del
spørgsmål 240 (bilag 3).
Og vil ministeren i de
tilfælde, hvor vurde-
ringen fra hørings-
parterne er, at der er
tale om overimple-
mentering af EU-re-
gulering, redegøre
for, om ministeren er
enig i vurderingen og
i så fald, om overim-
plementeringen er
sket bevidst og med
hvilke argumenter?”
Der er ikke tale om overimplementering af EU-regulering.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm., om det vil være muligt at indskærpe over for bankerne, at de ikke kan kræve MitID i forbindelse med oprettelse af en bankkonto/NemKonto, hvis et sådanne ikke haves af f.eks. en udenlandsk medarbejder i en virksomhed
2886648_0004.png
Bilag:
Bilag 1. ERU alm del - præcisering af svar på spm. 154
Bilag 2. ERU alm del - svar på spm. 154
Bilag 3. ERU alm. del
spørgsmål 240
4