Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2889744_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. juli 2024
Besvarelse af spørgsmål 321 alm. del stillet af udvalget den 14. juni
2024 efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål:
Vil regeringen overveje en stramning af revisionspligten for at forebygge
tab for statskassen, såfremt en virksomhed rummer kriminelle aktiviteter
og driver virksomheden i selskabsform med begrænset hæftelse?
Svar:
I 2021 indgik et bredt politisk flertal en aftale for at styrke indsatsen mod
fejl og svindel. Aftalen blev indgået på baggrund af Erhvervsstyrelsens un-
dersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt fra december
2018, som bl.a. indeholdt en analyse om betydningen af revisionspligt i
relation til økonomisk kriminalitet, konkurser og tvangsopløsning.
Aftalen er gennemført i 2022 ved ændring af årsregnskabsloven og i den
nye bogføringslov fra 2022. Ændringen af årsregnskabsloven indebærer
bl.a., at flere virksomheder har fået krav om brug af revisor, mens den nye
bogføringslov har givet Erhvervsstyrelsen hjemmel til at gennemføre risi-
kobaseret kontrol med overholdelse af bogføringslovgivningen i virksom-
heder, der har fravalgt revision, eller som er omfattet af årsregnskabsloven,
men endnu ikke har indsendt deres første årsrapport. Med den nye bogfø-
ringslov blev der desuden indført nye krav om digital bogføring, som bl.a.
skal forhindre bortskaffelse af regnskabsmateriale og dermed mindske mu-
lighederne for at fuske og snyde. Disse krav træder i kraft løbende og for
de første virksomheder den 1. juli 2024.
Årsregnskabsloven stiller desuden bl.a. krav om, at virksomheder ikke kan
fravælge revision, hvis virksomheden selv, en tilknyttet virksomhed eller
den, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, har accepteret
et bødeforelæg eller er dømt for overtrædelse af selskabslovgivningen,
regnskabslovgivningen, hvidvasklovgivningen eller skatte- og afgiftslov-
givningen.
Det er vurderingen, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme giver
mulighed for at udføre en effektiv kontrol og samtidig udvikle den, hvor
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm., om regeringen vil overveje en stramning af revisionspligten for at forebygge tab for statskassen, såfremt en virksomhed rummer kriminelle aktiviteter og driver virksomheden i selskabsform med begrænset hæftelse
det er nødvendigt. Regeringen har på denne baggrund ikke på nuværende
tidspunkt overvejelser om en yderligere stramning af reglerne for revisi-
onspligt. Regeringen overvejer dog løbende relevante tiltag i bekæmpelsen
af økonomisk kriminalitet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
2