Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2913136_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-08001
3339495
Besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del) fra Folketingets
Erhvervsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del), som
Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juni
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm., om ministeren vil sikre, at politikredsene har tilstrækkelige ressourcer – både i bemanding og i kompetencer – til at kunne behandle de sager, som videresendes
Spørgsmål nr. 316 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”En række sager om hvidvask sendes videre til de lokale
politikredse. Vil ministeren sikre, at politikredsene har
tilstrækkelige ressourcer – både i bemanding og i kompetencer
– til at kunne behandle de sager, som videresendes?”
Svar
:
Som justitsminister er jeg optaget af, at vores myndigheder har de bedste
rammer til at udføre deres arbejde. Det er flerårsaftalen for politiet og
anklagemyndigheden for 2021-2023, der pt. sætter de overordnede rammer
for fordelingen af politiets ressourcer.
Som en del af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2021-
2023 blev det bl.a. aftalt, at Hvidvasksekretariatet blev styrket med bl.a.
flere analytikere til at identificere relevante hvidvaskunderretninger og
videreformidle dem til politiet og andre myndigheder.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
NSK har oplyst, at Hvidvasksekretariatets opgave som
Danmarks finansielle efterretningsenhed er at modtage,
analysere og videreformidle underretninger om mulig hvidvask
eller finansiering af terrorisme til kompetente myndigheder,
herunder politikredsene. En hvidvaskunderretning er ikke en
anmeldelse af et strafbart forhold, men en oplysning om f.eks.
usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til den
pågældende kunde.
Hvidvasksekretariatets nyttiggørelse af underretningerne sker
således
blandt
andet
gennem
videregivelse
af
efterretningsoplysninger til politikredsene. Herunder udarbejder
Hvidvasksekretariatet måludpegningsoplæg, som typisk er
større
analyser
af
potentiel
hvidvask,
som
Hvidvasksekretariatet, på baggrund af underretninger og andre
oplysninger, har identificeret, undersøgt og beriget, inden de
formidles til f.eks. politikredsene.
På baggrund af indholdet af måludpegningsoplægget eller
hvidvaskefterretningen vurderer politikredsen, om der er
Side 2/3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm., om ministeren vil sikre, at politikredsene har tilstrækkelige ressourcer – både i bemanding og i kompetencer – til at kunne behandle de sager, som videresendes
grundlag for at indlede efterforskning om hvidvask eller anden
kriminalitet,
om
måludpegningsoplægget
eller
hvidvaskefterretningen skal indgå i og underbygge en
igangværende efterforskning, om måludpegningsoplægget eller
hvidvaskefterretningen skal indgå i politiets samlede forståelse
af kriminalitetsbilledet eller risici inden for forskellige områder,
eller om måludpegningsoplægget eller hvidvaskefterretningen
skal henlægges.”
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at Hvidvasksekretariatets analyser
viser, at politiet i stigende grad anvender oplysninger fra underretninger i
deres arbejde med at forebygge og efterforske kriminalitet. I den seneste
feedbackundersøgelse, som Hvidvasksekretariatet har udarbejdet, fremgår
det, at knap 40 pct. af de videregivelser, som Hvidvasksekretariatet har sendt
til politiet, indgår i en konkret efterforskning i sager om økonomisk
kriminalitet, organiseret kriminelle aktører, berigelseskriminalitet,
narkokriminalitet, menneskehandel og meget mere. Der henvises i den
forbindelse til Hvidvasksekretariatets årsrapport 2023, som vedlægges.
Justitsministeriet kan herudover henvise til ministeriets besvarelse af 19.
juni 2024 af spørgsmål nr. 1025 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der
vedlægges.
Side 3/3