Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2887787_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 307 alm. del stillet af udvalget den 11. juni
2024 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om myndighederne med tilbagevirkende kraft
kan nægte et ejerskifte, hvis der er mistanke om, at en stråmand sættes ind
som ejer for den pågældende virksomhed?
Svar:
Kapitalselskaber skal registrere korrekte oplysninger om ejerforhold, og
det er derfor ulovligt at indsætte stråmænd som ejere i et selskab. Med ind-
førelsen af kontrolpakken i 2021 er det blevet sværere at indsætte stråmænd
som ejere i danske selskaber. Det er vigtigt for at forhindre, at selskabets
ejere kan begå økonomisk kriminalitet i skjul for myndigheder og kredito-
rer.
Det er derfor vigtigt for regeringen at svindel forebygges ved fordøren, så
samfundet spares for store efterfølgende værditab. Erhvervsstyrelsen har
derfor en nøglerolle som first-line-of-defence og fører kontrol med strå-
mænd og ejerregistreringer i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Jeg
har derfor indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen om mulighederne for at
nægte ejerskifte.
Erhvervsstyrelsen oplyser følgende:
”Erhvervsstyrelsens kontrol af ejerforhold kan
både foregå inden ejerskiftet
registreres og offentliggøres samt ved en efterfølgende kontrol af et alle-
rede registreret ejerforhold.
Når en anmeldelse af et ejerskifte bliver udtaget til manuel kontrol, og Er-
hvervsstyrelsen har mistanke om, at der forsøges indsat en stråmand som
ejer, kan Erhvervsstyrelsen kontrollere det anmeldte forhold. I kontrollen
anmoder styrelsen om dokumentation på vedkommendes identitet, og sel-
skabet anmodes om dokumentation for lovligheden af ejerforholdet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm., om myndighederne med tilbagevirkende kraft kan nægte et ejerskifte, hvis der er mistanke om, at en stråmand sættes ind som ejer for den pågældende virksomhed
2/2
Hvis selskabet ikke kan indsende dokumentation i en manuel kontrol af et
ejerskifte, kan Erhvervsstyrelsen nægte at registrere det anmeldte ejerfor-
hold. Det betyder, at der ikke vil ske en registrering af ejerskiftet.
Ved en efterfølgende kontrol af et allerede registreret ejerforhold, hvor Er-
hvervsstyrelsen har mistanke om, at en stråmand er indsat som ejer i sel-
skabet, kan Erhvervsstyrelsen ligeledes anmode om dokumentation for
ejerforholdet og den registrerede ejers identitet.
Modtager Erhvervsstyrelsen ikke dokumentation for identitet, afregistreres
vedkommende som registreret ejer i selskabet, ligesom manglende doku-
mentation for det registrerede ejerforhold kan medføre, at selskabet over-
sendes til tvangsopløsning ved skifteretten.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov