ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 305: MFU spm., om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med behandlingen af fusionen mellem Nykredit og Totalkredit i 2003 vurderede, at distributionsaftalerne mellem partnerbankerne og Totalkredit inden fusionen var tilstrækkeligt afbalancerede og sikrede en høj formidlingsprocent af Totalkreditlån trods manglende eksklusivitet

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

25. juni 2024

Besvarelse af spørgsmål 305 alm. del stillet af udvalget den 10. juni

2024 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod (DF).

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbin-

delse med behandlingen af fusionen mellem Nykredit og Totalkredit i 2003

vurderede, at distributionsaftalerne mellem partnerbankerne og Totalkredit

inden fusionen var tilstrækkeligt afbalancerede og sikrede en høj formid-

lingsprocent af Totalkreditlån trods manglende eksklusivitet? Kan ministe-

ren derudover bekræfte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også fandt,

at distribution af realkreditprodukter på grund af deres karakteristika ikke

kan retfærdiggøre en tidsubegrænset konkurrencebegrænsning svarende til

de bindinger, som Nykredit ønskede at pålægge partnerbankerne efter fu-

sionen? Og kan ministeren bekræfte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen i den forbindelse også vurderede, at der fandtes mindre konkurrence-

begrænsende alternativer til de ønskede vidtrækkende bindinger på part-

nerbankerne, som kunne sikre partnerbankernes loyalitet over for Nykre-

dit/Totalkredit, så som gunstige provisionssatser, avanceret produktudvik-

ling, høj kvalitet eller andre attraktive forhold?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som

oplyser følgende:

”Konkurrencerådet anførte i afgørelsen vedrørende fusionen mellem Ny-

kredit og Totalkredit i 2003 blandt andet følgende i sin vurdering af fusio-

nens virkninger uden de af Nykredit afgivne tilsagn:

”Konkurrencestyrelsen

har noteret, at de fremtidige samarbejdsaftaler

med Nykredit går væsentligt længere i deres forpligtelser og bindinger end

de nuværende med Totalkredit. Alligevel har de nuværende Totalkredit-

samarbejdsaftaler - trods deres manglende eksklusivitet - været tilstrække-

lige til at sikre en høj formidlingsprocent fra pengeinstitutterne. At disse

aftaler rent faktisk har været tilstrækkeligt afbalancerede i deres krav frem-

går af det forhold, at aftalerne har givet Totalkredit 22,6 pct. af den sam-

lede formidling af realkreditlån til private.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 305: MFU spm., om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med behandlingen af fusionen mellem Nykredit og Totalkredit i 2003 vurderede, at distributionsaftalerne mellem partnerbankerne og Totalkredit inden fusionen var tilstrækkeligt afbalancerede og sikrede en høj formidlingsprocent af Totalkreditlån trods manglende eksklusivitet

2/2

Hertil kommer, at aftalerne - uagtet deres eksklusivitet - vedrører distribu-

tion af standardiserede produkter og herved ikke på grund af særlige ka-

rakteristika i forhold til produktet eller tjenesteydelsen kan retfærdiggøre

en tidsubegrænset konkurrencebegrænsning af den pågældende art.”

Konkurrencerådet anførte endvidere følgende i samme del af vurderingen:

”Efter

styrelsens vurdering adskiller den foreliggende situation sig ikke væ-

sentligt fra en række andre tilsvarende købs- og salgssituationer i forhold

til den loyalitet, man ønsker at opbygge hos de aktører på markedet, som

er nødvendige for at understøtte eller forbedre ens markedsposition. Lige-

som en producent eller en sælger af et givent produkt stræber efter at op-

bygge så høj en grad af loyalitet hos køberne som muligt, er det i denne sag

væsentligt for Nykredit at opnå loyaliteten hos distributionsnettet, som har

den primære kundekontakt. Det centrale i begge tilfælde er, at man - hvad

enten det er en kundegruppe eller en leverandørs sympati man skal sikre -

må prøve at opnå dette ved at fremstå så attraktiv som muligt over for kun-

den eller leverandøren i forhold til parametre som pris, kvalitet eller gun-

stige leveringsbetingelser. Et oplagt men samtidig mindre konkurrencebe-

grænsende alternativ til de vidtrækkende bindinger til Nykredit, som den

høje købesum ifølge parterne nødvendiggør, ville derfor være, hvis Nykre-

dit - evt. efter en overgangsperiode - sikrede sig pengeinstitutternes loyali-

tet via gunstige provisionssatser, avanceret produktudvikling, høj kvalitet

eller andre attraktive forhold.”

”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 14. oktober 2003,

Fusionen mellem Nykredit og Totalkredit,

(herefter ”2003-afgørelsen”) side 131.

Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 14. oktober 2003,

Fusionen mellem Nykredit og Totalkredit,

(herefter ”2003-afgørelsen”) side 132.