Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 301 alm. del stillet af udvalget den 10. juni
2024 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbin-
delse med fusionen mellem Nykredit og Totalkredit vurderede, at der var
en »stor risiko« for, at partnerbanker med de bindinger, som Nykredit øn-
skede at pålægge, »reelt afskæres fra at afbryde samarbejdsforholdet med
Nykredit«? Og vurderer ministeren, at partnerbanker i Totalkredit-samar-
bejdet i dag reelt er afskåret fra at afbryde samarbejdet med Nykredit/To-
talkredit, til trods for at Nykredit som en betingelse for at få godkendt fu-
sionen tilbød bindende tilsagn for at imødekomme Konkurrence- og For-
brugerstyrelsens bekymringer, som effektivt skulle gøre op med bindin-
gerne pr. 1. april 2010, hvorefter partnerbankerne frit og sanktionsfrit
skulle kunne indgå formidlingsaftaler med andre realkreditinstitutter?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Konkurrencerådet anførte blandt andet i afgørelsen vedrørende fusionen
mellem Nykredit og Totalkredit i 2003 følgende i sin vurdering af fusio-
nens virkninger uden de af Nykredit afgivne tilsagn:
”I
modsætning til Totalkredits nuværende samarbejdsaftaler med pengein-
stitutterne er de fremtidige vilkår for samarbejdet med Nykredit udformet,
så de reelt får en eksklusiv virkning. Et pengeinstituts indgåelse af formid-
lingsaftaler med andre realkreditinstitutter eller formidling på ad hoc basis
mod vederlag vil - uanset hvor længe samarbejdet i øvrigt har løbet - inde-
bære, at samarbejdet med Nykredit ophører samt, at pengeinstituttet skal
betale en anseelig bod. Endvidere mister pengeinstituttet - hvis samarbej-
det ophører inden for de første 9 år - sit krav på restkøbesummen for akti-
erne i Totalkredit og tvinges til at sælge sine aktier i PRAS A/S til en lav
kurs.
Disse forhold vil efter Konkurrencestyrelsens opfattelse indebære så mærk-
bare konsekvenser for det enkelte pengeinstitut, at der er en stor risiko for,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk