Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2886610_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 291 alm. del stillet af udvalget den 3. juni 2024
efter ønske fra Folketingets Erhvervsudvalg
Spørgsmål 291:
Vil ministeren udarbejde informationsmateriale til forbrugerne om brug af
alternativ bankrådgivning, fx i form af 10 gode råd til at søge alternativ
rådgivning?
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om Konkurrencen på bank-
markedet for privatkunder fra 2022 viser, at kompleksitet på bankmarkedet
kan begrænse forbrugernes aktivitet, jf. min besvarelse af spørgsmål 290
alm. del.
På den baggrund har jeg taget initiativ til, at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen har udarbejdet fem spørgsmål, som forbrugerne kan stille deres
bank for at få et bedre overblik over deres renter og gebyrer. Rådene kan
findes på Erhvervsministeriets
hjemmeside.
Derudover findes der virk-
somheder og forbrugerorganisationer, som kan hjælpe kunderne med at
finde alternativer til traditionel bankrådgivning.
Derudover bad jeg sidste år Finanstilsynet om at undersøge pengeinstitut-
ternes overholdelse af rådgivningsforpligtelsen i relation til indlånsrenter.
Undersøgelsen konkluderede bl.a., at en række banker ikke har haft til-
strækkelig fokus på omfanget af den rådgivningspligt, de har over for deres
kunder. Undersøgelsen fastslog også, at bankerne har pligt til at rådgive
deres kunder, når de er i kontakt med kunderne om deres økonomi, og kan
se, at kundens indeståender kan forrentes bedre.
På baggrund af undersøgelsen har Finanstilsynet oplyst, at de vil justere
vejledningen til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder,
så rådgivningsforpligtelsen og dens omfang tydeligt fremgår.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk