Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2792756_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 28 alm. del stillet af udvalget den 7. november
2023 efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål:
Det Systemiske Risikoråd er den 3. oktober 2023 kommet med en henstil-
ling om aktivering af en sektorspecifik systemisk buffer for erhvervsekspo-
neringer mod ejendomsselskaber. Det fremgår af meddelelsen fra Det Sy-
stemiske Risikoråd, at ”Regeringen noterer sig, at Rådet henstiller til rege-
ringen, at en sektorspecifik systemisk buffer på 7 pct. for eksponeringer
mod ejendomsselskaber aktiveres. Regeringen agter at følge henstillingen,
idet den er enig i, at der er uadresserede risici i forhold til eksponeringer
mod ejendomsselskaber”. Ministeren bedes udførligt redegøre for, hvilke
uadresserede risici i forhold til eksponeringer mod ejendomsselskaber, som
regeringen tilkendegiver at være enige i. Ministeren bedes ligeledes kvan-
tificere disse risici opgjort som tab i kroner og sammenholde det med det
ekstra kapitalkrav, der stilles ved at følge henstillingen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Svar:
Det Systemiske Risikoråd har peget på, at der er afsat for lidt kapital i kre-
ditinstitutterne til at kunne håndtere tab på udlån til ejendomsselskaber,
hvis dansk økonomi kommer i en stresset situation. Derfor har Rådet hen-
stillet til, at regeringen aktiverer en målrettet sektorspecifik buffer for ek-
sponeringer mod ejendomsselskaber.
Det er fornuftigt og ansvarligt at adressere disse risici og bidrage til robuste
og velfungerende kreditinstitutter. Regeringen forventer, at tiltaget ikke vil
påvirke lånevilkårene generelt eller påvirke andre låntagere, herunder bo-
ligejere.
Der er flere forhold, der peger på uadresserede risici kreditinstitutternes
eksponeringer over for ejendomsselskaber.
Det aktuelle miljø med højere renter indebærer betydelige risici for kredit-
institutters udlån til ejendomsselskaberne. De højere renter øger sandsyn-
ligheden for prisfald på erhvervsejendomme og indebærer højere finansie-
ringsomkostninger for selskaberne. 80 pct. af kreditinstitutters udlån til
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvorfor vejledningen ikke er tilstrækkelig til at begrænse kreditinstitutters risiko for tab på udlån til dette område, sådan som det er hensigten med vejledningen
2/2
ejendomsselskaberne er med variabel rente, så renteudviklingen har stor
betydning for ejendomsselskabernes løbende udgifter. Dermed øger de hø-
jere renter både sandsynligheden for misligholdelse af lån og størrelsen på
tab. Da udlånet til ejendomsselskaberne fylder meget hos banker og real-
kreditinstitutter, er der risiko for væsentlige tab.
Kreditinstitutternes samlede udlån til ejendomsselskaber udgør 548 mia.
kr., hvilket svarer til 37 pct. af deres samlede erhvervsudlån. Over de sene-
ste par år har de store og mellemstore kreditinstitutter haft markant vækst i
udlån til ejendomsselskaber. Erfaringerne fra finanskrisen tilsiger, at kre-
ditkvaliteten forringes i perioder med høj udlånsvækst.
Under finanskrisen i 2008 og bankkrisen i 1990’erne var eksponeringer
mod ejendomsselskaber også et af de segmenter, hvor kreditinstitutternes
tab var størst.
Hvor store tab, kreditinstitutter risikerer at få på eksponeringer mod ejen-
domsselskaber, afhænger bl.a. af udviklingen i samfundsøkonomiske for-
hold, ejendomsselskabernes indtjening og priserne på ejendomme.
Den sektorspecifikke systemiske buffer for erhvervseksponeringer mod
ejendomsselskaber forventes at sikre kapital svarende til 0,5 pct. af sekto-
rens samlede risikovægtede udlån. Bufferen vil styrke kreditinstitutternes
kapitalisering, så de er bedre polstret til at modstå eventuelle tab på deres
eksponeringer mod ejendomsselskaber. Finanstilsynet er aktuelt i dialog
med relevante institutter og Finans Danmark om den nærmere kalibrering
af bufferen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov