Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af udvalget den 7. november
2023 efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål:
Finanstilsynet har den 21. april 2023 offentliggjort en omfattende vejled-
ning om finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter for at
begrænse kreditinstitutters risiko for tab på udlån til dette område. Ministe-
ren bedes udførligt redegøre for, hvorfor vejledningen ikke er tilstrækkelig
til at begrænse kreditinstitutters risiko for tab på udlån til dette område,
sådan som det er hensigten med vejledningen. Ministeren bedes ligeledes
udførligt redegøre for, hvordan regeringen har vurderet virkningen af vej-
ledningen i forhold til regeringens tilkendegivelse om, at der er uadresse-
rede risici i forhold til eksponeringer mod ejendomsselskaber, og at der er
grundlag for at aktivere en sektorspecifik systemisk buffer for erhvervsek-
sponeringer mod ejendomsselskaber.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Vejledningen
om finansiering af udlejningsejendomme og ejendomspro-
jekter, der blev udstedt af Finanstilsynet i april 2023, vejleder om, hvordan
de eksisterende regler i ledelsesbekendtgørelsen
1
skal forstås. Udstedelsen
af vejledningen skabte øget klarhed om, hvad kreditinstitutterne ved finan-
siering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter bør tage højde for
ifølge de eksisterende regler på området. Vejledningen forventes at øge in-
stitutternes kreditkvalitet på nye eksponeringer mod ejendomsselskaber
ved at bidrage til at undgå atypisk risikable lån. Vejledningen forventes
ikke at have betydning for lån med almindelig risiko.
Lån med almindelig risiko kan imidlertid også give tab, og kapitaldæknin-
gen af disse skal derfor også være tilstrækkelig. Det Systemiske Risikoråds
analyser viser, at der er uadresserede risici på kreditinstitutternes bøger, der
kan give anledning til markante tab, og derfor er det nødvendigt med mere
kapital. Den systemiske buffer vil løbende blive vurderet af Det Systemiske
Risikoråd og skal minimum genovervejes hvert andet år.”
1
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.