ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 284: MFU spm., om ministeren er enig i, at lovgivningen for selskaber, som tilbyder en ejerskifteforsikring, herunder hvad definitionen af en skade er i dag er for upræcis og derfor tillader selskaber at svindle

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

25. juni 2024

Besvarelse af spørgsmål 284 alm. del stillet af udvalget den 28. maj

2024 efter ønske fra Mona Juul (KF).

Spørgsmål:

Er ministeren enig i, at lovgivningen for selskaber, som tilbyder en ejer-

skifteforsikring, herunder hvad definitionen af en skade er i dag er for

upræcis og derfor tillader selskaber at svindle? Der henvises til artiklen

”Rasmus' hus hærges af svamp: Kæmper på vegne af alle boligejere” på

TV 2 Østjylland -

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/rasmus-hus-haer-

ges-af-svamp-kaemper-paa-vegne-af-alle-boligejere

Svar:

Jeg kan ikke kommentere de konkrete sager, der omtales i artiklen

”Ras-

mus' hus hærges af svamp: Kæmper på vegne af alle boligejere” bragt hos

TV2 Østjylland d. 22 maj 2024, da tvister mellem et forsikringsselskab og

deres kunder behandles af Ankenævnet for Forsikring og/eller ved domsto-

lene.

Jeg vil understrege, at forsikringsselskaberne skal efterleve reglerne om

god skik, der pålægger virksomhederne at handle redeligt og loyalt over for

deres kunder. Det gælder også, når forsikringsselskaberne behandler ska-

deanmeldelser. Derudover kan jeg oplyse, at Finanstilsynet har ansvar for

løbende at føre tilsyn med, at forsikringsselskaberne generelt efterlever reg-

lerne om god skik.

Jeg har desuden indhentet bidrag fra justitsministeren, der er ressortansvar-

lig for reguleringen af ejerskifteforsikringer. Han oplyser følgende:

”Reglerne om huseftersynsordningen, herunder

ejerskifteforsikring, frem-

går af kapitel 1 (§§ 1

–

5) i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015.

Ejerskifteforsikringen dækker fejl ved bygningernes fysiske tilstand, der

var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen, og som ikke er

nævnt eller er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten, jf. lov om forbru-

gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 5, stk. 1, nr. 1, litra

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 284: MFU spm., om ministeren er enig i, at lovgivningen for selskaber, som tilbyder en ejerskifteforsikring, herunder hvad definitionen af en skade er i dag er for upræcis og derfor tillader selskaber at svindle

2/4

Ejerskifteforsikringens dækningsomfang er nærmere reguleret i bilag 1 til

bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejer-

skifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

af fast ejendom m.v.

Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, 2. pkt., litra c, at ejerskifteforsik-

ringen dækker udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved byg-

ningerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygnin-

ger eller bygningsdele.

Ved »skade« forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse,

ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygnin-

gens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte

bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Mang-

lende bygningsdele kan være en skade.

Ved »nærliggende risiko for skader« forstås, at der erfaringsmæssigt vil

udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende ved-

ligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger.

Huseftersynsordningen indeholder

–

udover regler om ejerskifteforsikring

–

bl.a. også regler om tilstandsrapporter, som er forbundne. Det er vigtigt

for huseftersynsordningens funktion og omdømme, at kvaliteten af til-

standsrapporterne er høj. Gennem tilstandsrapporten skal køberen have en

detaljeret viden om ejendommens fysiske fejl og mangler, som ikke dækkes

af ejerskifteforsikringen, og ejerskifteforsikringstilbuddets nærmere vilkår

afhænger af indholdet af tilstandsrapporten.

Huseftersynsordningen bygger på betænkning nr. 1276/1994 om forbruger-

beskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Der blev gennemført en større revision af huseftersynsordningen i 2012 på

baggrund af anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg i betænkning nr.

1520/2010 om huseftersynsordningen. Det sagkyndige udvalg overvejede

bl.a., om der kunne ske en nærmere fastlæggelse af, hvilke konkrete for-

hold, der udgør en skade. Det var udvalgets opfattelse, at det ville være

yderst vanskeligt præcist at fastsætte, hvorvidt et forhold konkret udgør en

skade, idet der i denne vurdering nødvendigvis må ske en afvejning af en

lang række konkrete momenter, hvis indbyrdes vægtning må afhænge af

omstændighederne. En fast ejendom er en kompliceret og højst individuel

salgsgenstand og et forsøg på præcist at fastlægge, hvornår der måtte fore-

ligge en skade, ville nemt blive enten for bred eller for snæver en definition.

Det sagkyndige udvalg lagde derfor ikke op til en nærmere regulering af,

hvilke konkrete forhold der udgør skader.

3/4

Det sagkyndige udvalg overvejede endvidere, om der burde opstilles ek-

sempler på henholdsvis dækningsberettigende og ikke-dækningsberetti-

gende skader. Det var udvalgets opfattelse, at sådanne eksempler vil kunne

give forbrugerne en god forståelse af ejerskifteforsikringens funktion og

dækningsomfang. Det var udvalgets opfattelse, at de kommunikationsmæs-

sige forbedringer i form af standardeksempler, burde ske ved en ændring

af den dagældende bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskiftefor-

sikringer, således at de omhandlede standardeksempler blev gjort til en del

af bekendtgørelsen.

Som opfølgning på udvalgets overvejelser blev der bl.a. i bilag 3 til be-

kendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejerskif-

teforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v. indsat en række eksempler på forhold, som i almindelig-

hed vil være dækningsberettigende, henholdsvis ikke dækningsberetti-

gende, under en ejerskifteforsikring.

Det fremgår f.eks., at forhold som manglende ventilation i hulrum under

gulve, der har medført (eller medfører nærliggende risiko for) trænedbry-

dende råd eller svamp, eller større revner og sætningsskader i yder- og in-

dervægge, der skyldes forkert fundering af bygningskonstruktionen, i al-

mindelighed vil være dækningsberettigende.

Det bemærkes, at eksemplerne i bilag 3 alene har til formål at give forsik-

ringstager en generel forståelse af ejerskifteforsikringens dækningsomfang,

og at spørgsmålet om, hvorvidt et forhold er dækningsberettigende eller

ikke-dækningsberettigende i henhold til bekendtgørelsens bilag 1, beror på

en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Justitsministeriet har endvidere i 2018 foretaget en evaluering af dele af

huseftersynsordningen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt revisionen af

huseftersynsordningen kunne antages at have haft den ønskede effekt, som

blev fremsendt til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg den

16. marts 2018 (TRU Alm. del, bilag 229, 2017-18). Heri sammenfattes det

bl.a., at det efter Justitsministeriets opfattelse kunne udledes af høringssva-

rene, at huseftersynsordningens interessenter generelt var tilfredse med

ordningen og overordnet fandt, at ordningen levede op til sit formål. Det

fremgår dog også af evalueringen, at flere interessenter gav udtryk for, at

der fortsat var tvivl om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer. Det

var Justitsministeriets forventning, at forbrugernes forståelighedsvanske-

ligheder kunne imødekommes med den informationsportal om ejerskifte-

forsikring, som etableres af Forsikring & Pension.

Endelig er Justitsministeriet i samarbejde med Erhvervsministeriet ved at

se nærmere på, om der er anledning til at foretage ændringer i huseftersyns-

4/4

ordningen. Det er i den forbindelse naturligt, at der ses på, om der kan ska-

bes yderligere klarhed over dækningsomfanget. Dette vil ske under inddra-

gelse af relevante aktører på området.

Det bemærkes, at tvister mellem forsikringstager og forsikringsselskab

bl.a. kan vedrøre spørgsmålet om omfanget og årsagen til skaden, herunder

om skaden var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen.

En eventuel præcisering af dækningsomfanget vil ikke udelukke, at der

fortsat kan opstå uenighed mellem en forsikringstager og et forsikringssel-

skab om et faktuelt forhold, herunder om skaden var til stede ved køberens

overtagelse af ejendommen, som kan medføre, at der skal anvendes sag-

kyndig bistand.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov