Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2882591_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 280 alm. del stillet af udvalget den 21. maj
2024 efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål:
Med afsæt i Erhvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for reduk-
tion af administrative byrder for erhvervslivet ønsker arbejdsgruppen er-
hvervsministerens redegørelse for, om det i dansk lovgivning er muligt at
modernisere delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndigheder
eller om det er muligt at forbyde indsamling af data mere end én gang fra
virksomheder?
Svar:
Regeringen arbejder løbende med at reducere administrative byrder for er-
hvervslivet ved at gøre det lettere at dele data med både myndigheder og
andre samarbejdspartnere.
I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at lovgivning er en del af
løsningen, men at deling af indberetningsdata mellem offentlige myndig-
heder fra virksomhederne ikke kan moderniseres alene ved lovgivning. Di-
gitalisering er en væsentlig del af løsningen. Offentlige og private aktører
skal derfor også i fællesskab arbejde for, at virksomheder benytter de digi-
tale muligheder for effektiv datadeling, ligesom de offentlige it-løsninger i
nogle tilfælde vil skulle integreres teknisk med hinanden og med markedet.
Det er derfor, regeringen har igangsat en række konkrete initiativer, der
hjælper virksomhederne til lettere at dele data med offentlige myndigheder.
Der er med Bogføringsloven, som blev vedtaget i maj 2022, skabt et fun-
dament for Automatisk Erhvervsrapportering ved at sikre ensartede krav til
digitale bogføringssystemer, videreudvikling af infrastrukturen for e-faktu-
rering og digital handel samt standardisering af virksomheders bogførings-
data. Dette medfører den hidtil største enkeltstående administrative bespa-
relse for erhvervslivet på ca. 2,9 mia. kr. årligt.
Formålet er at centrale virksomhedsdata, fx bogføringsdata, på sigt skal
kunne rapporteres til myndigheder og udveksles mellem virksomheder på
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm., om det i dansk lovgivning er muligt at modernisere delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndigheder eller forbyde indsamling af data mere end én gang
2/3
en nem og sikker måde. Det estimeres, at en udbredelse af digitale og au-
tomatiserede bogføringssystemer for finansielle data vil kunne lette de ca.
416.000 danske virksomheders administration ifm. bogføring og indberet-
ning til myndighederne med ca. 2,9 mia. kr. årligt.
For at sikre en succesfuld implementering som udmønter sig i konkrete ad-
ministrative lettelser for virksomhederne, har Erhvervsstyrelsen i 2022
etableret et partnerskab (Implementeringsforum) med direktører fra DI,
DE, FSR Danske Revisorer, Finans Danmark og SMV Danmark, der re-
præsenterer nøgleinteressenter. Implementeringsforum mødtes første gang
i april 2022 og skal frem mod 2026 følge fremdriften og bistå myndighe-
derne i realiseringen af projektet Automatisk Erhvervsrapportering.
I tilknytning hertil er der i 2022 etableret et samarbejde mellem Skattesty-
relsen, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen. Sammen med Implemen-
teringsforum og udbydere af digitale bogføringssystemer, skal gruppen de-
finere fællesoffentlige datastandarder, der understøtter en effektiv datade-
ling mellem myndigheder, mellem virksomheder samt mellem virksomhe-
der og myndigheder og danner grundlag for automatiseret bogføring og
indberetninger til myndigheder. Ved at introducere offentlige standarder,
sikres der fri bevægelighed i markedet for bogføringssystemer (dataporta-
bilitet), og der skabes en enkel og sikker infrastruktur for datadeling med
offentlige myndigheder og private markedsaktører, der understøtter prin-
cipperne ’once only’, ’data on demand’ og med respekt for virksomheder-
nes dataejerskab. En offentlig standard vil samtidig imødekomme proble-
mer med ’vendor lock-in’ og skabe grundlag for at virksomhederne lettere
kan dele data med relevante aktører, fx kreditorer.
Hvis visionerne for udveksling af data skal realiseres på den lange bane,
skal endnu flere virksomheder anvende digitale systemer. Bl.a. derfor har
regeringen også med
”Et Iværksætterland i verdensklasse”
foreslået et ini-
tiativ, der skal skabe øget automatisering af blandt andet iværksætteres ind-
beretningspligter af bogføringsdata.
I samme udspil til en iværksætterstrategi har regeringen også foreslået et
initiativ, som vil hjælpe iværksættere med overblik over frister og krav hos
det offentlige på Mit Virk., Det gøres ved at myndighederne deler data om
frister og status på sager, så virksomhederne kun skal tjekke status ét sted,
i stedet for at skulle søge oplysninger hos hver enkelt myndighed. På læn-
gere sigt skal virksomhederne bl.a. kunne se frister og status på verserende
sager, som de har ift. myndigheder, fx sygdom, arbejdsulykker og barsel.
Det er ikke kun for økonomiske og finansielle data, der er store potentialer
forbundet med bedre datadeling. Derfor har regeringen med
Danmarks Di-
gitaliseringsstrategi
og sammen med alle Folketingets partier i kraft af den
politiske aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm., om det i dansk lovgivning er muligt at modernisere delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndigheder eller forbyde indsamling af data mere end én gang
3/3
udvikling af 8. februar 2024 igangsat et arbejde med digitalisering og stan-
dardisering af data og etablering af en effektiv it-infrastruktur til deling af
grønne produktdata mellem virksomheder, indberetning til myndigheder
mv., der giver mulighed for mere automatisk håndtering af grønne data i
forskellige parters digitale systemer og værdikæder, og som kan reducere
virksomheders administrative byrder.
Digitalisering og mere effektiv datadeling har et stort potentiale for at lette
byrder for erhvervslivet. Derfor vil regeringen også fremover have fokus
på at nedbringe administrative byrder for virksomhederne ved hjælp af di-
gitalisering og automatisering af blandt andet indberetninger til myndighe-
derne.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov