Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2882575_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 274 alm. del stillet af udvalget den 21. maj
2024 efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål:
Med afsæt i Erhvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for reduk-
tion af administrative byrder for erhvervslivet ønsker arbejdsgruppen er-
hvervsministerens redegørelse for, om der kan skabes et stærkere fokus på
at reducere administrative byrder for erhvervslivet ved at løfte byrde-
spørgsmål ind i regeringens økonomiudvalg og foretage løbende målinger
af, hvordan ressortministerierne får reduceret byrder for erhvervslivet ud
fra en baseline og offentliggøre en liste hvordan ministerierne klarer sig,
hvilket Canada praktiserer?
Svar:
Regeringen har et stærkt fokus på og arbejder løbende med at mindske
mængden af byrder for erhvervslivet.
Det er i dag et krav, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser skal opgøres
for alt ny erhvervsrettet regulering. I den forbindelse skal regeringens Øko-
nomiudvalg forelægges al erhvervsrettet regulering med negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, der overstiger bagatelgrænserne på 4
mio. kr. for så vidt angår administrative konsekvenser og 10 mio. kr. for så
vidt angår øvrige efterlevelseskonsekvenser, inden den offentlige høring af
lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet. Dette følger af Lovkvalitetsvej-
ledningen og Erhvervsministeriets Vejledning om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger.
For at følge udviklingen i byrderne udarbejder Erhvervsministeriet hvert
år en Redegørelse om bedre regulering, som oversendes til Folketinget.
Her fremgår blandt andet hvilke ministerier, som har bidraget til henholds-
vis byrder og byrdelettelser.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk