Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 266 alm. del stillet af udvalget den 14. maj
2024 efter ønske fra Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne)
Spørgsmål:
Synes ministeren, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik,
at borgere
–
som det f.eks. er tilfældet i sagen i ERU alm. del
–
bilag 214
(internt bilag)
–
efter gentagne henvendelser til Erhvervsstyrelsen dels ikke
kan få et estimat for den forventede sagsbehandlingstid, og dels at styrelsen
end ikke besvarer borgernes henvendelser? Agter ministeren at gøre noget
ved det, så borgerne i denne sag og i tilsvarende sager kan få et svar fra
myndighederne?
Svar:
Jeg har forelagt henvendelsen for Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Den
pågældende virksomhed har i februar 2024 påklaget en afgjort slut-
afregningssag for faste omkostninger som følge af, at virksomheden har
modtaget et tilbagebetalingskrav. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med
sagsbehandlingen af slutafregningssagen ikke foretaget ændringer af virk-
somhedens indberettede oplysninger. Tilbagebetalingskravet beror således
udelukkende på de oplysninger, virksomheden selv har indsendt i slutaf-
regningen.
Ved indsendelse af klagen har virksomheden anmodet om opsættende virk-
ning på det udstedte tilbagebetalingskrav, hvilket Erhvervsstyrelsen har
imødekommet. Virksomhedens tilbagebetalingskrav er således sat i bero,
mens Erhvervsstyrelsen behandler klagen. Erhvervsstyrelsen behandler
klager løbende, men prioriterer som udgangspunkt at færdigbehandle de
indsendte slutafregningssager før klagesagerne. Virksomheden vil få be-
sked, så snart Erhvervsstyrelsen har færdigbehandlet klagen.
I mange tilfælde vil en klage typisk blive færdigbehandlet inden for nogle
måneder. Der kan dog være tilfælde, hvor klagesagsbehandlingen tager
længere tid, fx ved principielle afklaringer eller sager af kompleks karakter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk