Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2869479_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2760
Den 17. maj 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 263 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 263 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på ERU alm. del
spørgsmål 234 oplyse, hvornår arbejdsgruppen
kan modtage de efterspurgte oplysninger om de initiativer, der er nævnt i bilaget til spørgsmålet?”
Svar
Som det fremgår af min besvarelse af 8. maj 2024 af spørgsmål nr. 234 (Alm. del), har jeg i juni 2023
igangsat et regelforenklingsprojekt, som bl.a. fokuserer på, om der er regler, som gør det unødigt bøvlet
at være landmand, fisker eller fødevareproducent i Danmark. Som led heri er ministeriet som nævnt
aktuelt i gang med at undersøge mulighederne for at gennemføre de indkomne forslag til regelforenk-
linger, herunder de forslag, der fremgår af bilag 189, til spørgsmål nr. 234 (Alm. del).
En stor del af reglerne på mit ministerområde gennemfører EU-retsakter. Dette gør sig også gældende
for mange af forslagene nævnt i bilag 189.
Det er i forbindelse med arbejdet med regelforenklingsforslagene meget vigtigt for mig, at alle forslag
bliver behandlet grundigt, og at det bliver undersøgt til bunds, om krav og regler i dansk lovgivning går
videre, end hvad EU kræver, og om der er råderum for en mere hensigtsmæssig gennemførelse af EU-
retsakterne.
Det er et omfattende og tidskrævende arbejde, hvor der også løbende modtages nye forslag. Det er ikke
muligt at angive et tidspunkt for arbejdets færdiggørelse, idet regelforenklingsprojektet har ikke en slut-
dato.
Jacob Jensen
/
Vita Horneman
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om, hvornår arbejdsgruppen kan modtage de efterspurgte oplysninger om de initiativer, der er nævnt i bilaget til spørgsmålet
2