Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 261 alm. del stillet af udvalget den 8. maj 2024
efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på den manglende opbakning til Kodeks for
god betalingsskik blandt virksomheder i Danmark, som i løbet af to år kun
har vundet opbakning fra ca. 25 virksomheder
Svar:
I Danmark har vi grundlæggende en god og sund betalingskultur, hvor dan-
ske virksomheder i langt de fleste tilfælde giver hinanden rimelige vilkår,
og hvor der betales til tiden. Samtidig har vi et centralt princip om aftale-
frihed, der betyder, at vores virksomheder i fællesskab aftaler vilkårene,
når de indgår en aftale
–
det gælder også betalingsfristen. Det skal vi værne
om.
Den daværende S-regering tog i april 2022 sammen med en række er-
hvervsorganisationer initiativ til at etablere kodeks for god betalingsskik
for at sætte fokus på betalingskulturen i Danmark.
I sommeren 2023 blev der lavet en evaluering af kodekset. 9 ud af de 13
erhvervsorganisationer bag kodekset deltog i evalueringsmødet, hvor der
bl.a. blev tilkendegivet, at organisationerne ville gøre en indsats for at pro-
movere kodekset. Det skal ses i lyset af, at der er forholdsvis få virksom-
heder, der er tilmeldt kodekset.
I Danmark ses dog ikke et generelt problem med hverken sen eller forsinket
betaling med henvisning til besvarelse af ERU alm. del spm. 260 af 8. maj
2024. Den begrænsede tilmelding til kodekset kan altså ikke ses som et
udtryk for en dårlig betalingsskik i Danmark.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk