Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2877895_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 258 alm. del stillet af udvalget den 6. maj
2024 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om ministeren er villig til at justere lov om for-
brugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven, således at f.eks. pensionister
fortsat vil kunne købe et produkt og afdrage det over flere måneder? Der
henvises til artiklen ”Pensionister rammes hårdt af nyt forslag: Skulle
forhindre unge i at købe pizza på
afdrag” bragt i Finans den 5. september
2023.
Svar:
De såkaldte rente- og omkostningsfrie lån ("buy now, pay later") blev
sidste år omfattet af kreditaftaleloven og lov om forbrugslånsvirksomhe-
der. Som følge heraf stilles der i dag krav om, at en långiver skal foretage
en kreditværdighedsvurdering, når långiveren yder et rente- og omkost-
ningsfrit lån.
Formålet med kreditværdighedsvurderingen er at beskytte økonomisk
sårbare forbrugere uanset alder mod at blive fanget i uoverskuelige
gældsfælder. Selvom kreditten i sig selv er rente- og omkostningsfri, kan
forbrugeren blive pålagt gebyrer og renter, hvis vedkommende ikke kan
betale til tiden.
Når en forbruger ansøger fx en bank om et lån, skal banken vurdere, om
forbrugeren vil have råd til at betale lånet tilbage. Det kan banken gøre
ved at beregne forbrugerens rådighedsbeløb og vurdere, om det vil være
tilstrækkeligt for den pågældende forbruger. Det gælder uanset om for-
brugeren er f.eks. lønmodtager, studerende eller pensionist.
Banken skal foretage en individuel vurdering af, om forbrugerens rådig-
hedsbeløb er tilstrækkeligt, da det rådighedsbeløb, som en forbruger har
behov for, kan variere.
Lovgivningen er således ikke til hinder for, at en bank kan yde et lån til
en forbruger med et lavt rådighedsbeløb, hvis det kan dokumenteres, at
rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt for forbrugeren.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm., om ministeren er villig til at justere lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven, således at f.eks. pensionister fortsat vil kunne købe et produkt og afdrage det over flere måneder
Jeg holder løbende øje med, om den konkrete udmøntning af lovgivnin-
gen følger hensigten, nemlig at beskytte økonomisk sårbare borgere mod
at ende i gældsfælder. Viser det sig, at loven spænder ben for borgere, der
er kreditværdige, er jeg klar til at justere loven.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
2