ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

Bilag 1 til besvarelse af ERU alm. del spørgsmål 244 stillet af udvalget

den efter ønske fra Hans Andersen (V).

Forslag

Hvorfor eksiste-

rer den pågæl-

dende

re-

gel/krav?

Hvad ville det

kræve at imøde-

komme initiativet

ift.

lovgivning,

økonomi,

miljø,

administration

mv. og hvilke evt.

konsekvenser ville

det medføre?

Hvad

ministe-

rens holdning er

ift. at imøde-

komme initiati-

vet?

I tilfælde hvor

høringsparterne

har vurderet, at

der er tale om

overimplemente-

ring bedes mini-

steren vurdere,

om han er enig

heri samt om det

er sket bevidst og

med hvilke argu-

menter?

Ikke relevant.

1. Den danske implemente-

ring af CSRD-direktivet

bør benytte alle muligheder

for at mindske de admini-

strative byrder. CSRD-di-

rektivet pålægger ikke blot

de virksomheder, som er

omfattet af direktivet, store

administrative byrder, men

også de mindre virksomhe-

der herunder landbrug, som

leverer til de rapporterings-

pligtige virksomheder.

Reglerne om virk-

somheders bæredyg-

tighedsrapportering

skal sikre, at investo-

rer, regnskabsbrugere

og andre samfundsak-

tører bedre kan vur-

dere virksomhedernes

bæredygtighed og ka-

nalisere finansiering

og efterspørgsel i ret-

ning af de mest bære-

dygtige virksomhe-

der.

For så vidt angår reg-

lerne om virksomhe-

ders bæredygtigheds-

rapportering er der

tale om en direk-

tivnær implemente-

ring i dansk ret.

Der er i forbindelse med

implementeringen

CSRD foretaget en di-

rektivnær implemente-

ring i dansk ret.

Forslaget er til en vis

grad allerede imøde-

kommet i en række ind-

satser. Regeringen har

allerede fokus på vej-

ledning og understøt-

tende indsatser med det

formål at lette rapporte-

ringsarbejdet både for

omfattede virksomhe-

der og SMV’er. Er-

hvervsstyrelsen udvik-

ler fx således løbende

virksomhedsrettet digi-

tal vejledning både mål-

rettet SMV’er og om-

fattede virksomheder

herunder skabeloner,

værktøjer og artikler på

Virksomhedsguiden og

erst.dk. Derudover un-

derstøttes SMV’er gen-

nem erhvervsfremme-

systemet herunder gen-

nem tiltag, der priorite-

res under Danmarks Er-

hvervsfremmebesty-

relse, fx støtteprogram-

mer og kompetenceløft

samt erhvervshusenes

1:1 vejledning.

Unødige administra-

tive byrder ved CSRD

skal mindskes mest

muligt, hvorfor der er

igangsat en række til-

tag.

Foruden vejledning

understøttende

indsatser er der nedsat

et Forum for sam-

fundsansvar og bære-

dygtighedsregulering.

Forummet har med-

lemmer fra en bred

kreds af interessenter

–

bl.a. Landbrug og

Fødevarer

–

ligesom

bl.a. miljøministeriet

deltager som observa-

tører i forummet.

Spørgsmål om udfor-

dringer mm. ifm. bæ-

redygtighedsrapporte-

ring kan rejses i fo-

rummet. Det er vigtigt

at ministeriets vejled-

ning og understøt-

tende indsatser byg-

ger på behovet hos in-

teressenterne. Dialog

om udfordringer m.m.

i Forummet kan med-

virke til at understøtte

denne vejledningsind-

sats.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

2/20

For at lette virksomhe-

dernes byrder arbejder

Erhvervsministeriet

desuden på at standardi-

sere, digitalisere og au-

tomatisere flere af de

informationer virksom-

heder sender til det of-

fentlige og til hinanden

om produkter og deres

bæredygtighed.

I EU arbejder regerin-

gen målrettet for at gøre

opmærksom på, at byr-

derne for virksomhe-

derne skal nedbringes,

samt at mulighederne

for at standardisere, di-

gitalisere og automati-

sere understøttes på EU

niveau.

CSDDD skal senest

medio 2026 være im-

plementeret i dansk lov.

I forbindelse med arbej-

det med at implemen-

tere direktivet vil Er-

hvervsministeriet

af-

søge mulighederne for

at lette de erhvervsøko-

nomiske konsekvenser

ved loven.

2. Den danske implemente-

ring af CSDDD-direktivet

bør benytte alle muligheder

for at mindske de admini-

strative byrder.

Formålet

med

CSDDD er at for-

pligte de største virk-

somheder til at gen-

nemføre due dili-

gence-processer for at

forebygge, afbøde og

afhjælpe

negative

indvirkninger

på

mennesker og miljøet

- ikke kun i egen virk-

somhed og dattersel-

skaber, men også i

globale aktivitetskæ-

der.

3. Afskaf krav om indrap-

portering af præcise aktivi-

teter, datoer og tidspunkter

i forbindelse med modta-

gelse af tilskudsmidler i

ordningen SMV:Grøn.

I den første version af

SMV:Grøn

(2021-

2023) var der mulig-

hed for at virksomhe-

dernes

tidsforbrug

(løn til ansatte) kunne

indgå som medfinan-

siering i projektet. De

virksomheder, som

valgte denne løsning,

skulle registrere deres

Forslaget er imødekom-

met. I den nye version

af SMV:Grøn (2023-

2025) hverken kan eller

skal

virksomhederne

længere registrere deres

tid. Det skyldes, at er-

hvervshusene har be-

sluttet, at virksomhe-

dernes medfinansiering

i SMV:Grøn skal ske i

Der bakkes op om, at

de nye regler skal

være håndterbare for

virksomhederne, og

at gevinsterne ved

lovpligtig due dili-

gence skal stå mål

med konsekvenserne

for bl.a. virksomhe-

derne. Forum for

Samfundsansvar og

Bæredygtighedsregu-

lering behandler også

spørgsmål om, hvor-

dan CSDDD kan im-

plementeres så hen-

sigtsmæssigt som

muligt. Se også be-

mærkninger til for-

slag 8 fsva. rapporte-

ringskrav for

SMV’er.

Der arbejdes for at re-

ducere de administra-

tive byrder, inkl. do-

kumentationskrav,

mest muligt for virk-

somhederne ved del-

tagelse i EU-finansie-

rede projekter. Når

rammerne for ud-

møntning af næste

budgetperiode efter

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

3/20

tidsforbrug. Dette er

et EU-krav.

form af kontant medfi-

nansiering (og ikke

tidsforbrug). Denne løs-

ning mindsker det ad-

ministrative besvær for

virksomhederne.

En afskaffelse af kravet

vil risikere at medføre

manglende kontinuitet i

virksomheders bogfø-

ring, når de skifter bog-

holder, eller når flere

forskellige medarbej-

dere arbejder med bog-

føringen. Derudover vil

det betyde, at kurator,

skattemyndigheder, po-

litimyndigheder og an-

dre myndigheder skal

afsætte betydelig flere

ressourcer til at be-

handle sager om økono-

misk kriminalitet for at

kunne gennemgå bog-

føringen.

4. Afskaf krav om beskri-

velse af bogførings- og op-

bevaringsprocedurer.

Kravet blev indført i

1998 for at sikre, at

virksomheden, revi-

sor, skattemyndighe-

der, politimyndighe-

der og andre myndig-

heder kunne følge,

hvorledes bogførin-

gen fungerer. Dette

havde navnlig vist sig

at være vanskeligt i

sager om økonomisk

kriminalitet, og i an-

dre

sammenhænge

var det vanskeligt for

udefrakommende at

overskue bogførin-

gen. Med bogførings-

loven fra 2022 blev

kravet reduceret i om-

fang og i antal omfat-

tede virksomheder.

5. Indfør en model som gra-

duerer kravene til den ma-

nual, som revisionsvirk-

somhederne skal føre, så

der stilles færre og lempeli-

gere krav til mindre revisi-

onsvirksomheder med en

omsætning på under 10

mio.

En række finansielle

ikke-finansielle

virksomheder, herun-

der revisorer, har fået

tildelt en særlig rolle

og et særligt ansvar

ift. forebyggelse og

bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinan-

siering. Som en del af

de forpligtelser følger

krav fra bl.a. EU-lov-

givningen om at de

omfattede virksomhe-

der skal sikre, at der er

tilstrækkelige politik-

ker, procedurer og

kontroller på plads,

Forudsætter en ændring

hvidvaskdirekti-

verne.

2027 skal forhandles i

EU, er det en central

prioritet for regerin-

gen, at der arbejdes

for administrative for-

enklinger

–

ikke

mindst for støttemod-

tagere.

Forslaget støttes ikke,

fordi det vil medvirke

til, at kriminelle i hø-

jere grad kan skjule

deres ulovligheder.

Derudover har virk-

somhederne allerede

udarbejdet disse be-

skrivelser siden 1998

og har mulighed for at

genbruge den beskri-

velse, som de allerede

har udarbejdet. For

nye

virksomheder

vurderes beskrivelsen

at være en relativt be-

grænset byrde, fordi

alle

virksomheder

uanset kravet bør have

interesse i at fast-

lægge og nedskrive

deres processer for

bogføring, fordi det

sikrer bedre bogføring

og mere korrekt

skatte- og afgiftsbeta-

ling samt reducerer

tidsforbruget for revi-

sor.

De omfattede virk-

somheder inden for

gældende regler kan

allerede anvende et

vist skøn af det mate-

riale, der skal udarbej-

des, så det tilpasses

forholdene i den en-

kelte

virksomhed,

herunder mht. indhold

og omfang afhængig

virksomhedens

størrelse.

Hensigten bag initiati-

vet vurderes derfor al-

lerede at være indar-

bejdet i reglerne.

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

4/20

6. For at private velfærds-

iværksættere kan byde kva-

lificeret ind på offentlige

opgaver skal der være klare

regler, prisgennemsigtig-

hed og fornuftige adgangs-

muligheder.

der skal sikre, at de ri-

sici, virksomheden er

eksponeret for, er be-

hørigt identificeret og

kan håndteres. Lov-

givningen giver virk-

somhederne et vist

skøn i forbindelse

med at sikre, at de

ikke bliver misbrugt

af kriminelle aktører.

Kravene til procedu-

rer mv. vil således af-

hænge af bl.a. hvilken

forretningsmodel,

hvilke produkter og

hvilke kundetyper en-

heden har.

Forslaget indebærer,

at der skal foretages

ændringer i regler ret-

tet mod offentlige

myndigheder, herun-

der fx udbudsreglerne

og reglerne for offent-

lige

myndigheders

regnskabsaflæggelse.

Forslaget vil pålægge

det offentlige admini-

strative byrder.

Forslaget vedrører så-

ledes ikke regler/krav

rettet mod erhvervsli-

vet og falder der-

for uden for spørgs-

målets ordlyd.

7. Mindsk de administra-

tive byrder i ansøgnings-

processen om midler eller

resurser i Erhvervshusene.

Det lægges til grund,

at der i forslaget hen-

vises til EU-projekter,

hvor Erhvervsstyrel-

sen har henlagt dele af

administrationsansva-

ret til erhvervshusene.

I udmøntningen af

EU-midler er det et

krav, at de grundlæg-

gende forvaltnings-

principper og EU-

Kommissionens krav

til forvaltning af EU-

midler overholdes.

Forenkling,

nedbrin-

gelse af administrative

byrder og hurtigere ud-

betaling af midler, er en

kerneprioritet i Dan-

marks Erhvervsfrem-

mebestyrelses nye stra-

tegi, ”Virksomhedsud-

vikling i hele Danmark.

Erhvervsstyrelsen ar-

bejder derfor løbende

på at lette administrati-

onen byrder for virk-

somhederne. Bl.a. er

udbetalingstiden ned-

bragt i dialog med er-

hvervshusene, ligesom

der gennemføres en

Det er vigtigt at redu-

cere de administrative

byrder mest muligt for

virksomhederne både

for projekter i er-

hvervshusene og an-

dre projekter i er-

hvervsfremmeindsat-

sen. Det gælder også i

EU-finansierede pro-

jekter, hvor Danmark

dog ikke kan fravige

grundlæggende

forordninger og reg-

ler, som gælder for

hele EU. Forenkling,

nedbringelse af admi-

nistrative byrder og

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

5/20

brugerrejseanalyse af

virksomhedernes vej i

erhvervsfremmeindsat-

serne samt en evalue-

ring af regelgrundlaget i

2024/2025 med henblik

på, om der kan imple-

menteres yderligere for-

enklinger for virksom-

hederne.

Det bemærkes dog, at

administrationen er un-

derlagt krav fra EU, og

at en række administra-

tive forenklinger kræ-

ver ændring af EU-reg-

lerne.

hurtigere udbetaling

af midler, er derfor en

kerneprioritet i den

nye strategi for

”Virk-

somhedsudvikling i

hele Danmark”.

Når rammerne for ud-

møntning af næste

budgetperiode efter

2027 skal forhandles i

EU, er det en central

prioritet for regerin-

gen, at der arbejdes

for administrative for-

enklinger

–

ikke

mindst for støttemod-

tagere. Dette omfatter

både færre kontrol-

krav og øget tilpas-

ning til de forhold,

som gør sig gældende

i Danmark.

Øget vejledning for at

lette administrative

byrder for underleve-

randører samt de om-

fattede virksomheder

er et centralt fokus-

område.

8. Myndigheder bør udar-

bejde skabeloner, standard-

budgetter mv. for at lette

CSR/ESG-krav for under-

leverandører til større virk-

somheder.

For så vidt angår reg-

lerne om virksomhe-

ders bæredygtigheds-

rapportering er der

tale om en direk-

tivnær implemente-

ring i dansk ret. Reg-

lerne om virksomhe-

ders bæredygtigheds-

rapportering

skal

sikre, at investorer,

regnskabsbrugere og

andre samfundsaktø-

rer bedre kan vurdere

virksomhedernes bæ-

redygtighed og kana-

lisere finansiering og

efterspørgsel i retning

af de mest bæredyg-

tige virksomheder.

Ifm. reglerne om virk-

somheders bæredygtig-

hedsrapportering er der

på nuværende tids-

punkt en frivillig rap-

porteringsstandard for

SMV’er, der ikke er di-

rekte omfattet af reg-

lerne, under udarbej-

delse. Standarden har

til formål at lette rap-

porteringsbyrden for

virksomheder, der fx er

underleverandører til

større virksomheder.

Der er tale om en fæl-

leseuropæisk standard.

Erhvervsstyrelsen ud-

vikler løbende virk-

somhedsrettet digital

vejledning både målret-

tet SMV’er og omfat-

tede virksomheder her-

under skabeloner,

værktøjer og artikler på

Virksomhedsguiden.

Derudover understøttes

SMV’er gennem er-

hvervsfremmesystemet

herunder gennem tiltag

der prioriteres under

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

6/20

Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse, fx

støtteprogrammer og

kompetenceløft samt

erhvervshusenes 1:1

vejledning.

9. Fremskynd den lovfast-

satte gradvise udfasning af

kapitalgrundlagsinstrumen-

ter med et år.

Der henvises til be-

svarelse af ERU alm.

del

–

spm. 251.

En imødekommelse af

initiativet vil kræve en

ændring af Finanstilsy-

nets vejledning om til-

strækkeligt

kapital-

grundlag og solvensbe-

hov for kreditinstitutter.

Konsekvensen vil være,

at institutterne ved op-

gørelse af deres til-

strækkelige

kapital-

grundlag, ikke skal for-

holde sig til, om der

skal sættes kapital af til

at dække snarlig reduk-

tion af kapitalgrundla-

get.

I praksis har kapital-

markedet de seneste

mange år været tilgæn-

geligt og likvidt, og der-

for har institutterne ty-

pisk ikke afsat kapital

til dækning af refinan-

sieringsudfordringer.

Den

administrative

byrde har derfor været

beskeden og typisk

konkret udmøntet sig i

en enkelt sætning i in-

stitutternes solvensbe-

hovsopgørelse

(ICAAP) om, at insti-

tuttet ikke forventer

problemer med at refi-

nansiere eksisterende

kapitaludstedelser.

En imødekommelse

af initiativet vil kun

medføre beskedne ad-

ministrative lettelser i

gode tider.

Derimod kan konse-

kvenserne under en

fremtidig

finansiel

krise blive betydelige

for såvel det enkelte

institut som for den fi-

nansielle

stabilitet

som helhed, hvis et in-

stitut ikke i tilstrække-

lig grad reserverer ka-

pital til at imødegå ka-

pitalreduktioner inden

for en kortere tidsho-

risont.

Der henvises til be-

svarelse af ERU alm.

del

–

spm. 251.

Hvis et institut eller

Finanstilsynet vurde-

rer, at en omlægning

ikke er mulig, er situ-

ationen så alvorlig, at

indgriben i form af

øget kapitalkrav er

nødvendig så tidlig

som muligt. Det vil

tvinge instituttet til

tidligere end ellers at

iværksætte tiltag, der

skal forbedre kapital-

forholdene.

I år har institutterne i

praksis ikke haft ud-

fordringer med at refi-

nansiere

kapitalin-

strumenterne, og in-

stitutter har derfor ty-

pisk ikke skulle reser-

vere kapital til dæk-

ning af regulatorisk

forfald. Det skyldes,

at markedet for kapi-

taludstedelser har væ-

ret tilgængeligt og li-

kvidt, hvilket har væ-

ret tilfældet de seneste

mange år. Men under

den finansielle krise

blev mulighederne for

udstedelse af kapital-

instrumenter væsent-

ligt indsnævret, og

mange

institutter

kunne ikke refinan-

siere kapital med re-

gulatorisk forfald.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

7/20

10. Afskaf specifikke krav

om, hvordan nedskrivnin-

ger skal opgøres i henhold

til Finanstilsynets regn-

skabsregler samt krav om,

at kreditinstitutter skal an-

vende Finanstilsynets regn-

skabsbekendtgørelse i mo-

derselskabsregnskaberne.

Finanskrisen viste, at

de internationale ned-

skrivningsregler, som

blev indført nogle år

før, fungerede dårligt.

Som

konsekvens

heraf indførte Finans-

tilsynet efter finans-

krisen

supplerende

beskrivelser af kra-

vene til nedskrivnin-

ger. Institutterne skal

fortsat følge de inter-

nationale regnskabs-

regler, men de supple-

rende

beskrivelser

skal sikre mod for

små og for uensartede

nedskrivninger.

En imødekommelse kan

ske ved at ændre regn-

skabsbekendtgørelsen

for pengeinstitutter.

Det vil øge risikoen for,

at institutterne foretager

for små og for uensar-

tede nedskrivninger, og

dermed bliver mere ud-

satte i tilfælde af en

økonomisk krise.

Reglerne er indført på

baggrund af erfarin-

ger fra finanskrisen og

vurderes at have et re-

levant formål om at

undgå for små og

uensartede nedskriv-

ninger.

For små og uensartede

nedskrivninger

var

medvirkende til beho-

vet for de store stats-

lige hjælpeordninger

(bankpakker), og at

flere pengeinstitutter

måtte overtages af Fi-

nansiel Stabilitet.

Derfor vurderes det

ikke hensigtsmæssigt

at imødekomme initi-

ativet.

Det vurderes, at der er

tale om velbegrundet

og relevant imple-

mentering, der skal

understøtte den finan-

sielle stabilitet i til-

fælde af en økono-

misk krise.

Efter ønske fra Imple-

menteringsrådet blev

der i 2017 i forbin-

delse med implemen-

teringen af de nuvæ-

rende regler gennem-

ført et nabotjek ift.

Norge, Sverige, Fin-

land, Frankrig, Neder-

landene,

Tyskland,

UK og Irland.

Det blev ud fra nabo-

tjekket konkluderet,

at alle de undersøgte

lande havde fastsat

nationale regnskabs-

regler, og at disse reg-

ler gik videre end EU-

regnskabsreglerne.

Det kunne derfor ikke

bekræftes, at de dan-

ske regnskabsregler,

som fortsat gælder,

gik videre end den

IFRS-praksis,

som

anvendtes i de andre

lande.

I 2017 havde Imple-

menteringsrådet fo-

kus på følsomheds-

analyser og anbefa-

lede i den forbindelse

et nabotjek. Nabotjek-

ket viste bl.a., at Hol-

land havde implemen-

teret lignende regler

som en del af Solvens

II-implementeringen.

I forbindelse med af-

rapporteringen ind-

stillede Erhvervsmi-

nisteriet og Beskæfti-

gelsesministeriet til

Implementeringsrå-

det, at muligheden for

11. Bekendtgørelse om føl-

somhedsanalyser

for

gruppe 1- forsikringssel-

skaber bør saneres eller

fjernes.

Følsomhedsanaly-

serne viser, hvordan

ændringer i væsent-

lige risici påvirker det

af selskabet opgjorte

kapitalgrundlag, sol-

vens-kapitalkrav og

minimums-kapital-

krav. Analyserne har

til formål at sikre en

effektiv risikostyring

i selskabet, og indbe-

retningen har til for-

mål at sikre, at Fi-

nanstilsynet kan føre

et effektivt tilsyn med

forsikringsselska-

berne og løbende kan

Der pågår allerede en

sanering af følsomheds-

analyserne, hvilket for-

udsætter en ændring af

bekendtgørelsen

følsomhedsanalyser for

gruppe 1-forsikrings-

selskaber.

Kravet om udarbejdelse

af følsomhedsanalyser

findes i lov om forsik-

ringsvirksomhed § 160,

hvorfor det vil kræve en

lovændring, hvis kravet

om indberetning af

kvartalsvise

følsom-

hedsanalyser

skulle

fjernes.

Det er vurderingen, at

det er velbegrundet, at

forbedre og forenkle

reglerne på området.

Der er derfor påbe-

gyndt et arbejde med

revision af bekendt-

gørelsen med oplæg

til forenkling af de nu-

gældende regler.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

8/20

følge med i selskaber-

nes økonomiske situ-

ation og på den bag-

grund træffe de rette

foranstaltninger.

12. Undersøg om de årlige

FSA-indberetninger til Fi-

nanstilsynet kan saneres og

Finanstilsynet kan hente

oplysningerne direkte i sel-

skabernes QRT-rapporte-

ringer eller årsrapporter.

FSA-indberetningen

skal gøre det muligt at

bruge

kvantitative

data i årsrapporterne i

analyseværktøjer og

derved være en del af

det løbende tilsyn.

Selskabernes årsrap-

porter

indberettes

ikke til Finanstilsynet

i en form, så de finan-

sielle oplysninger kan

anvendes til analyse-

formål.

A: Definition af ek-

sponeringer i § 9,

stk. 1, nr. 14, i lov om

forsikringsvirksom-

hed.

Formålet med

reglen er at definere

begrebet eksponering,

som anvendes i en

række materielle reg-

ler i lov om forsik-

ringsvirksomhed, her-

under §§ 117-120 og

173 vedrørende reg-

lerne om eksponering

mod direktion eller

bestyrelse og kon-

cerninterne ekspone-

ringer.

B: Variabel afløn-

ning i forsikrings- og

pensionssektoren.

Aflønningsreglerne

har overordnet set til

formål at sikre, at for-

sikringsselskaber fø-

rer en forsvarlig løn-

politik, som fremmer

en sund og forsvarlig

virksomhedsledelse,

og som ikke tilskyn-

der til overdreven risi-

Det følger af § 192 i lov

om forsikringsvirksom-

hed, at forsikringssel-

skaber skal foretage re-

gelmæssige indberet-

ninger af regnskabsdata

i skemaer, der er udar-

bejdet af Finanstilsynet,

og at indberetningerne

kan kræves indsendt

elektronisk. Det vil så-

ledes kræve en lovæn-

dring at ændre reglen.

Det er hensigtsmæs-

sigt at nedbringe de

administrative byrder.

Det vil således blive

undersøgt, om der fo-

regår dobbeltindbe-

retninger i FSA og

QRT og i givet fald

lægges der op til at sa-

nere FSA-indberet-

ninger.

effektiv markedsover-

vågning via følsom-

hedsanalyserne blev

fastholdt. Det var vur-

deringen, at følsom-

hedsanalyserne er et

relevant tilsynsværk-

tøj.

Ikke relevant.

13. Krav der er kopieret fra

bankområdet bør saneres,

fx definitionen af ekspone-

ringer i lov om forsikrings-

virksomhed, krav bør gen-

besøges, da bestemmelsen

fokuserer på eksponering i

banksektoren.

Det vil kræve æn-

dring af lov om forsik-

ringsvirksomhed

fjerne definitionen af

eksponering,

hvilket

kan have den konse-

kvens, at bestemmel-

serne indeholdende be-

grebet ”eksponering”

bliver vanskelige at for-

stå. Derudover fraviger

man hensynet til at re-

gulere

virksomheder

under Finanstilsynets

tilsyn ens.

Det vil kræve en æn-

dring af lov om forsik-

ringsvirksomhed at æn-

dre reglerne om udsky-

delsesperioderne for va-

riabel løn. Konsekven-

sen vil være, at der ikke

fremadrettet vil være

ensartede aflønnings-

vilkår på tværs af den fi-

nansielle sektor, og at

udskydelsesperioden

for forsikringsselskaber

bliver mere lempelig

end for den resterende

finansielle sektor.

Det er vurderingen, at

der væsentlige hensyn

bag de regler for for-

sikringsvirksomhed,

der også gælder for

bankområdet, jf. ne-

denstående.

Det er vigtigt at

have en veldefineret

definition af begrebet

eksponering, der også

svarer til den, der gæl-

der for andre finan-

sielle virksomheder.

Det vurderes desuden

fortsat hensigtsmæs-

sigt, at der skal gælde

ensartede krav for

hele den finansielle

sektor, hvad angår ek-

sponering.

Det følger af de po-

litiske aftaler om for-

svarlig aflønningspo-

litik, som blev vedta-

get i forlængelse af

den finansielle krise,

at der skal gælde ens-

artede aflønningsvil-

kår på tværs af den fi-

nansielle sektor. Det

Under behandlin-

gen af den gældende

lov om forsikrings-

virksomhed udtrykte

F&P, at definitionen

var svær at forstå, da

der i det første udkast

primært blev gjort

brug af eksempler fra

bankverdenen. Der

blev på baggrund

heraf indsat eksem-

pler målrettet forsik-

ringsvirksomhed i be-

mærkningerne til ek-

sponeringsbestem-

melserne i lov om for-

sikringsvirksomhed.

Definitionen af ek-

sponeringer vurderes

ikke at være overim-

plementering i dansk

ret, da der med defini-

tionen ikke stilles

strengere krav med

deraf følgende øgede

byrder for erhvervsli-

vet, end hvad der er

fastlagt i EU-regule-

ringen.

Ikke relevant,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

9/20

kotagen, der kan un-

dergrave den pågæl-

dende virksomheds

risikostyring. Afløn-

ningsreglerne om ud-

skydelsesperioderne

for variabel løn kom-

mer fra reguleringen

pengeinstitutter

(CRD).

C: § 106 om at et

medlem af bestyrel-

sen eller direktionen

i et forsikringssel-

skab skal afsætte til-

strækkelig tid til at

varetage sit hverv

som direktør eller

bestyrelsesmedlem i

den

pågældende

virksomhed.

Be-

stemmelsen kommer

oprindeligt fra EU-re-

guleringen af kredit-

institutter (CRD) og

findes ikke i EU-regu-

leringen for forsik-

ringsselskaber. Be-

stemmelsen har til

formål at sikre en for-

svarlig og effektiv le-

delse og virksom-

hedsstyring.

D: § 109 i lov om for-

sikringsvirksomhed

med krav om grund-

kursus for medlem-

mer af bestyrelsen i

forsikringssel-

skab.

Bestemmelsen

blev indført som følge

af, at Rangvid-udval-

get i sin rapport "Den

Finansielle Krise i

Danmark - årsager,

konsekvenser og læ-

ring" anbefalede, at

der burde indføres en

pligt til, at nye besty-

relsesmedlemmer

skal gennemføre et

kursusforløb, der gi-

ver en introduktion til

Det vil kræve en lov-

ændring af lov om for-

sikringsvirksomhed at

fjerne kravet i § 106.

Konsekvensen af at

fjerne kravet vil for det

første være, at der ikke

vil være ensartede reg-

ler for ledelsesmedlem-

mer på tværs af den fi-

nansielle sektor. Derud-

over vil det betyde, at

Finanstilsynet via sit til-

syn ikke kan påse, at fx

et bestyrelsesmedlem i

et forsikringsselskab af-

sætter tilstrækkeligt tid

til at varetage sit hverv

hensigtsmæssigt.

Det vil kræve en æn-

dring af lov om forsik-

ringsvirksomhed at æn-

dre reglen med krav om

grundkursus for med-

lemmer af bestyrelsen i

et forsikringsselskab.

Konsekvensen af at

fjerne kravet er, at be-

styrelsesmedlemmerne

ikke får en basal faglig

viden inden for rele-

vante kompetenceom-

råder, når de indtræder i

bestyrelsen for et for-

sikringsselskab.

Det vil kræve en æn-

dring af lov om forsik-

ringsvirksomhed

fjerne kravet. Konse-

kvensen vil være, at for-

sikringsselskaber ikke

er forpligtet i lov om

forsikringsvirksomhed

til at have en whist-

leblowerordning, hvor

ansatte kan indberette

overtrædelser eller po-

tentielle overtrædelser

af den finansielle lov-

givning via en særlig,

uafhængig og selvstæn-

dig kanal.

vurderes fortsat hen-

sigtsmæssigt, at der er

ensartede krav for

hele den finansielle

sektor på aflønnings-

området, hvorfor reg-

lerne på aflønnings-

området for forsik-

ringsselskaber ikke

bør ændres.

Kravet er med til at

understøtte en for-

svarlig og effektiv le-

delse og virksom-

hedsstyring af forsik-

ringsselskaber. Der-

udover vurderes det

fortsat hensigtsmæs-

sigt, at der sikres ens-

artede regler for ledel-

sesmedlemmer

på

tværs af den finan-

sielle sektor.

Reglen er med til

at sikre, at medlem-

merne af bestyrelsen i

danske forsikringssel-

skaber får et kursus i

de kompetencer, der

er nødvendige for at

varetage de forpligtel-

ser og funktioner, som

kræves af bestyrelses-

medlemmer i et for-

sikringsselskab. Det

vurderes derudover

fortsat hensigtsmæs-

sigt, at der gælder ens-

artede krav på tværs

af den finansielle sek-

tor, hvorfor reglerne

om grundskursus for

bestyrelsesmedlem-

mer ikke bør ændres.

Whistleblowerord-

ning i forsikringsvirk-

som giver de omfat-

tede

virksomheder

mulighed for i et vist

omfang at foregribe

eller reagere på lov-

overtrædelser, lige-

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

10/20

de væsentligste plig-

ter og funktioner, som

skal varetages som

bestyrelsesmedlem i

et finansielt institut.

E: § 135 i lov om for-

sikringsvirksomhed

om en whistleblo-

werordning.

Bestem-

melsen blev indført i

2014 for forsikrings-

selskaber i lov om fi-

nansiel virksomhed

og gennemfører arti-

kel 71, stk. 3, i CRD

IV, der er EU-regule-

ring for pengeinstitut-

ter. Formålet er at

have en ordning, hvor

ansatte kan indberette

overtrædelser

eller

potentielle overtræ-

delser af den finan-

sielle lovgivning via

en særlig, uafhængig

og selvstændig kanal.

Rapporteringsreg-

lerne er en implemen-

tering af EU-regler i

national ret og omfat-

ter gruppe 1-forsik-

ringsselskaber. Det er

op til de enkelte EU-

lande at fastsætte nati-

onale

regler

for

gruppe 2-forsikrings-

selskaber.

Gruppe 1-forsikrings-

selskaber har mulig-

hed for at søge om di-

spensation for kvar-

talsvise solvens II

rapporteringer efter

bekendtgørelse

nr.

719 af 23. juni 2016

om proportional be-

grænsning af regel-

mæssig tilsynsindbe-

retning for gruppe 1-

forsikringsselskaber

m.fl. (bekendtgørel-

sen)

som det i større om-

fang bliver muligt at

gribe ind på et tidligt

tidspunkt, hvis andre

foranstaltninger ikke

har virket.

14. Indfør proportionalitet

for mindre virksomheder

ved øget mulighed for di-

spensation for kvartalsvise

solvens II rapporteringer.

F&P foreslår, at der of-

fentliggøres retnings-

linjer for, hvornår et

selskab kan forvente at

få godkendt en ansøg-

ning om dispensation

fra kvartalsvis rapporte-

ring vedrørende Sol-

vens II.

Udgangspunktet om en

årlig dispensation ud-

springer af, at der over

tid kan ske ændringer i

forsikringsselskabernes

forhold, som kan have

relevans for, om forsik-

ringsselskaberne kan

opnå dispensation.

Langt de fleste andre

europæiske tilsynsmyn-

digheder begrænser el-

ler fritager, på lige fod

med Danmark, efter en

konkret

vurdering

(”case-by-case basis”)

afhængig af den risiko,

virksomheden står over

Forslaget

vurderes

hensigtsmæssigt.

forbindelse med den

kommende

imple-

mentering af ændrin-

gerne efter revisionen

af Solvens II-regule-

ringen forventes der

forenkling og sikring

af mere proportionale

regler for små og min-

dre komplekse selska-

ber.

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

11/20

Finanstilsynet

kan

træffe afgørelse om

begrænsning af til-

synsindberetning

overensstemmelse

med

bekendtgørel-

sens

§§ 2-4. Det frem-

går af bilag 1, til

be-

kendtgørelsen,

hvil-

ken metode Finanstil-

synet bruger til at be-

regne, hvilke gruppe

1-forsikringsselska-

ber, der kan komme i

betragtning til be-

grænsning af eller

undtagelse fra indbe-

retningskrav.

Bekendtgørelsen

er i

overensstemmelse

med Solvens II-direk-

tivets artikel 35, stk. 6

og 7.

Solvens II-direktivets

artikel 35, stk. 6 og 7,

giver de nationale til-

synsmyndigheder

mulighed for at be-

grænse regelmæssig

kvartalsvis tilsynsrap-

portering og fritage

visse virksomheder

fra post-for-post-rap-

portering, hvis ind-

sendelsen af disse op-

lysningerne ville være

alt for byrdefulde i

forhold til arten, om-

fanget og kompleksi-

teten af de risici, der

er forbundet med

virksomhedens akti-

viteter.

Det bemærkes, at der

pågår et arbejde med

revision af Solvens II-

reglerne,

hvorefter

grænseværdierne for,

hvornår et selskab er

et gruppe 1-forsik-

ringsselskab, hæves.

Revisionen indfører

for. Det fremgår af

samme rapport, som

F&P henviser til.

Det afspejler, at det

netop er udgangspunk-

tet for proportionalitets-

princippet, at der er tale

om et risikobaseret

princip. Det fremgår

desuden allerede af

be-

kendtgørelsens

§ 4,

hvilke forhold, der som

minimum tages hensyn

til, ved vurderingen af

om indberetningen vil

være uforholdsmæssig

byrdefuld i forhold til

arten, omfanget og

kompleksiteten af sel-

skabets eller koncer-

nens risici, jf. §§ 2 og 3

bekendtgørelsen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

12/20

ligeledes et nyt be-

greb; små og ikke-

komplekse selskaber.

Implementeres dette,

vil nogle selskaber,

der er underlagt Sol-

vens II-reglerne, op-

leve markant færre

byrder, da de enten

helt fritages fra Sol-

vens II-reglerne, eller

automatisk underlæg-

ges nogle mere pro-

portionale krav.

15. Der bør iværksættes en

undersøgelse af nødvendig-

heden af de mange indbe-

retningsordninger for pen-

geinstitutter, og at det i

denne forbindelse undersø-

ges, om der er den nødven-

dige proportionalitet i ind-

beretningsordningerne. I et

stort antal af indberetnings-

ordninger er der tale om op-

lysninger, som Finanstilsy-

net får adgang til løbende

og i forbindelse med in-

spektioner. Det er en admi-

nistrativ byrde, at pengein-

stitutter skal indsamle og

indsende data af egen drift,

når Finanstilsynet også se-

nere beder om oplysnin-

gerne.

En betydelig del af de

indberetninger, der

indkaldes, er foran-

kret i EU-lovgivning,

fx med afsæt i kapital-

regulering, likviditet,

store eksponeringer

etc. Indberetningerne

understøtter tilsynet

med de finansielle

virksomheder.

Indberetningskrav er

allerede afstemt med

kompleksiteten af de

finansielle virksom-

heders forretningsmo-

del og risikotagning,

hvor proportionali-

tetshensyn fx kan ud-

møntes i frekvens el-

ler i omfang af de ind-

kaldte oplysninger.

I den udstrækning det

er muligt forsøger Fi-

nanstilsynet at invol-

vere og varsle bran-

chen, når nye bestil-

linger er på vej og

bl.a. med sigte på at

begrænse

unødige

byrder for de danske

virksomheder.

Det samme gælder

oplysninger, der ind-

kaldes til brug for in-

spektioner på stedet,

Da regulering, der sty-

rer

indberetningsfor-

pligtelser, i høj grad er

forankret i internatio-

nale standarder og EU-

lovgivning, er det be-

grænset, hvor stor en

konsekvens en national

undersøgelse kan få på

omfanget af indberet-

ningerne.

I regi af den europæiske

banktilsynsmyndighed

(EBA) indgår proporti-

onalitet som et hensyn,

der løbende skal indgå

ved udformning af nye

og tilpasning af eksiste-

rende

rapporterings-

pligter.

Finanstilsynet arbejder

her løbende på at vare-

tage interesser, herun-

der at mindske unødige

byrder for de danske fi-

nansielle virksomheder.

De samme data skal

ikke indrapporteres

flere gange.

Det er således ikke

vurderingen, at der er

overlap mellem de fa-

ste regulære indberet-

ninger, der understøt-

ter den løbende over-

vågning og de oplys-

ninger, der indkaldes

til brug for Finanstil-

synets inspektioner,

fx i form af gennem-

gang af kreditbevillin-

ger og kreditsager.

Ift. Kreditregistret er

der allerede i dag ta-

get proportionalitets-

hensyn ved at mindre

institutter alene ind-

beretter årligt, hvor

større institutter ind-

beretter kvartalsvis.

Indberetninger

til

Kreditregistret under-

støtter Nationalban-

ken og Finanstilsynets

arbejde med overvåg-

ning af finansiel stabi-

litet og tilsynet med

kreditinstitutterne.

Mange indberetninger

er i dag forankret i

EU-lovgivning, med

faste bindinger på de

rapporteringspligter

og proportionalitets-

skæringer, som de na-

tionale tilsynsmyn-

digheder skal hånd-

hæve, hvorfor der ty-

pisk ikke kan overim-

plementeres.

Indberetninger foran-

kret i dansk lovgiv-

ning indkaldes for at

understøtte tilsynet

med de finansielle

virksomheder. Der er

deri allerede indarbej-

det en hensyntagen til

virksomhedernes

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

13/20

hvor omfanget og ka-

rakteren af de ind-

kaldte oplysninger er

afstemt med virksom-

hedens størrelse og

forretningsmodel mv.

Oplysninger, der fx

indkaldes til brug for

kreditgennem-

gang, er ikke oplys-

ninger, der indberet-

tes regelmæssigt i fa-

ste

indberetninger,

men alene til brug for

undersøgelsen.

Finanstilsynets

til-

gang er den, at tilsy-

net ikke indkalder de

samme oplysninger,

hvis de allerede er til-

gængelige.

Se svar på pkt. 21.

størrelse, kompleksi-

tet og risikotagning.

16. Indfør proportionalitet i

krav til dokumentation, når

finansielle virksomheder

fungerer som kreditgivere.

17. Indfør krav om propor-

tionalitet i forhold til of-

fentliggørelseskrav for fi-

nansielle virksomheder.

Se svar på pkt. 21.

LOPI fremhæver i de-

res forslag en lang

række regler, hvoraf

nogle er baseret på

EU-direktiver. Reg-

lerne på aflønnings-

området er herudover

også baseret på politi-

ske aftaler.

Generelt

eksisterer

offentliggørelseskrav

for at skabe gennem-

sigtighed om virk-

somhedernes styring

og risici. Proces og

frister for generalfor-

samlinger er der for at

sikre ejernes mulig-

hed for at udøve deres

rettigheder.

Forslaget oplister seks

forskellige love og be-

kendtgørelser, som po-

tentielt ønskes tilpasset.

En del af kravene er

imidlertid baseret på

EU-regulering og poli-

tiske aftaler, hvorfor

ændring vil kræve æn-

dring af de bagvedlig-

gende EU-krav.

Regler bør udarbejdes

med størst mulig hen-

syn til proportionali-

tet.

Den finansielle regu-

lering, herunder op-

lysningsforpligtel-

serne, var igennem et

eftersyn i forbindelse

med eftersynet af den

finansielle regulering,

som blev afsluttet

med rapport i april

2018. Arbejdsgrup-

pen anbefalede i rap-

porten, at Finanstilsy-

net arbejder for pro-

portionalitet i EU-re-

guleringen, hvilket er

et klart fokusområde

for Finanstilsynet.

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

14/20

18. Tilpas ledelsesbekendt-

gørelsens krav til finan-

sielle virksomheder i hen-

hold til proportionalitet.

Kravene i bekendtgø-

relse om ledelse og

styring af pengeinsti-

tutter m.v. (ledelses-

bekendtgørelsen) skal

sikre forsvarlig le-

delse og styring af

bl.a. pengeinstitutter,

så disse drives på be-

tryggende måde.

Reglerne i ledelsesbe-

kendtgørelsen har i

øvrigt til formål at

konkretisere og skabe

transparens for sekto-

ren om, hvordan de

skal opfylde de mere

overordnede direktiv-

baserede krav til le-

delse og styring, der

følger af lov om fi-

nansiel virksomhed.

Reglerne fortolkes og

håndhæves proportio-

nalt i forhold til fx

virksomhedens stør-

relse og produkter,

hvilket fremgår af § 2

i bekendtgørelsen.

Finanstilsynet har i

2022 og 2023 haft en di-

alog med repræsentan-

ter fra den finansielle

sektor, herunder Lokale

Pengeinstitutter

(LOPI), om branchens

konkrete ønsker til ju-

steringer til bekendtgø-

relsen. Arbejdsgruppen

behandlede bl.a. pro-

portionalitet i ledelses-

bekendtgørelsen. Ar-

bejdsgruppens drøftel-

ser og arbejde med be-

kendtgørelsen blev of-

fentliggjort i Finanstil-

synets rapport herom

den 2. april 2024 og har

resulteret i en række

konkrete ændringsfor-

slag til bekendtgørel-

sen, der har været i of-

fentlig høring, og har

udmøntet sig i en række

ændringer der er trådt i

kraft 1. juli 2024.

Finanstilsynet fortsæt-

ter dialogen med sekto-

ren om det videre ar-

bejde med sektorens

yderligere overvejelser

til ledelsesbekendtgø-

relsen.

Finanstilsynets tilgang

til institutternes gea-

ringsrisici under et

stressscenarie er fast-

lagt i vejledning om ri-

sikoen for overdreven

gearing. Vejledningen

vil derfor skulle ændres

for at imødekomme ini-

tiativet.

Finanstilsynet vurderer,

at de administrative

byrder ved at vurdere

effekten på gearings-

graden under et stress-

scenarie er meget be-

grænsede. Det skyldes,

at institutterne kan an-

vende de stresstest, som

de allerede udarbejder

Regler vedr. ledelse

og styring af pengein-

stitutter bør udarbej-

des med størst mulig

hensyn til proportio-

nalitet.

Finanstilsynet og sek-

toren har haft omfat-

tende drøftelser om

ledelsesbekendtgørel-

sen i 2023, herunder

også om proportiona-

liteten i bekendtgørel-

sen og anvendelsen af

bekendtgørelsen. Sek-

torens konkrete for-

slag til bekendtgørel-

sen har medført en

række justeringer, der

er trådt i kraft 1. juli

2024.

Der er i øvrigt enig-

hed mellem Finanstil-

synet og sektoren om

at fortsætte dialogen

om sektorens yderli-

gere overvejelser til

justeringer.

Ikke relevant

19. Finanstilsynet bør fast-

holde proportionalitet i for-

hold til gearingsgraden,

som gælder for finansielle

virksomheder, med en gea-

ringsgrad på over 7%.

Initiativet forstås så-

dan, at finansielle

virksomheder med en

gearingsgrad over 7

pct. ikke behøver vur-

dere effekten på gea-

ringsgraden under et

stressscenarie.

Brud på gearings-

gradskravet kan føre

til nedlukning af et in-

stitut. Finanstilsynet

forventer derfor, som

ved øvrige kapital-

krav, at alle institutter

forholder sig til og

overholder gearings-

kravet under stress,

uanset størrelse

Regler bør udarbejdes

med størst mulig hen-

syn til proportionali-

tet.

Initiativet er imøde-

kommet ved at vej-

ledning om risikoen

for overdreven gea-

ring allerede indehol-

der en betydelig grad

af proportionalitet.

Ikke-SIFI institutter

med gearingsgrad

over 7 pct. behøver

således ikke forholde

sig yderligere til gea-

ringsrisikoen, hvis de

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

15/20

til brug for vurderingen

af overholdelsen af øv-

rige kapitalkrav.

20. Betalingsinstitutternes

underretning af Finanstilsy-

net efter betalingsloven ved

tredjemandsmisbrug

uklar.

Bestemmelsen i lov

om betalinger følger

ordret af artikel 73,

stk. 1, i betalingstje-

nestedirektivet (PSD

2) og fastsætter, at ud-

bydere af betalings-

tjenester (i praksis

primært kun pengein-

stitutter) skal under-

rette den relevante

myndighed (Finans-

tilsynet)

skriftligt,

hvis den ikke tilbage-

betaler en forbruger

for en uautoriseret be-

talingstransaktion in-

den udgangen af den

arbejdsdag, der følger

den dag, hvor forbru-

geren gjorde indsi-

gelse.

Formålet med reglen

er, at Finanstilsynet

generelt får mulighed

for at overvåge mis-

brugsbilledet for beta-

linger i Danmark,

samt at Finanstilsynet

får mulighed for at

føre tilsyn med, at en-

kelte institutter ikke

systematisk uretmæs-

sigt forhindrer bru-

gerne i at få tilbagebe-

talt de midler, de har

ret til ifølge loven.

Finanstilsynet har op-

lyst på sin hjemme-

side, at pengeinstitut-

terne kan indsende en

samlet opgørelse ul-

timo hvert kvartal for

at lette institutternes

Det vil kræve en æn-

dring af EU-direktivet.

EU-Kommissionen har

i juni 2023 fremsat for-

slag til revision af di-

rektivet. Her foreslås

ordningen opretholdt.

overholder gearings-

kravet i et stresssce-

narie.

Alle institutter bør

imidlertid forholde

sig til deres gearings-

grad og -krav under

stress og byrden her-

ved vurderes at være

begrænset.

Det vil ikke vil være i

overensstemmelse

med direktivet at imø-

dekomme initiativet.

Derudover vurderes

det, at det er væsent-

ligt for forbrugerbe-

skyttelsen, at det er

muligt at overvåge, at

enkelte institutter ikke

systematisk uretmæs-

sigt forhindrer bru-

gerne i at få tilbagebe-

talt de midler, de har

ret til ifølge loven.

Der er tale om direk-

tivnær implemente-

ring.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

16/20

21. Kravet om kreditvær-

dighed er et sagligt formål,

men savner en indbygget

proportionalitet.

byrder, som et valgfrit

alternativt til at gøre

det for hver enkelt

sag. Skemaet til brug

herfor er udarbejdet i

dialog med Finans

Danmark. Pengeinsti-

tutterne skal derfor

ikke bruge ressourcer

på at underrette Fi-

nanstilsynet midt i en

igangværende under-

søgelse af en transak-

tion.

Kreditaftalelovens § 7

c stiller krav om, at

kreditgiveren inden

kreditaftalens indgå-

else skal vurdere for-

brugerens kreditvær-

dighed på grundlag af

fyldestgørende oplys-

ninger, der, hvor det

er relevant, indhentes

hos forbrugeren og,

hvor det er nødven-

digt, ved søgning i re-

levante databaser.

Denne bestemmelse

implementerer for-

brugerkreditdirekti-

vets art. 8.

Østre Landsret har i sin

dom af 22. marts 2024

fastslået, at långiver

ikke skal indhente do-

kumentation for alle

faktiske faste udgifter,

sådan som Finanstilsy-

nets praksis hidtil har

krævet.

Hertil kommer, at der

blev vedtaget et nyt for-

brugerkreditdirektiv i

efteråret 2023, hvor be-

stemmelsen om kredit-

værdighed blev ændret.

Det fremgår af dette di-

rektiv, at vurderingen af

kreditværdigheden fo-

retages på grundlag af

relevante og korrekte

oplysninger om forbru-

gerens indtægter og ud-

gifter og andre finan-

sielle og økonomiske

omstændigheder, som

er nødvendige og står i

et rimeligt forhold til

kredittens art, løbetid,

værdi og risici for for-

brugeren.

Der er derfor både i for-

hold til den nuværende

regulering og regulerin-

gen efter implemente-

ringen af det nye for-

brugerkreditdirektiv

mulighed for manøvre-

rum ved gennemførelse

af en kreditværdigheds-

vurdering, som gør det

Forslaget er imøde-

kommet ved, at der er

foretaget lempelse af

den gældende praksis

for gennemførelse af

kreditværdighedsvur-

deringer på baggrund

af dom fra Østre

Landsret af 22. marts

2024, hvori det blev

fastslået, at långiver

ikke skal indhente do-

kumentation for alle

faktiske faste udgifter,

sådan som Finanstil-

synets praksis hidtil

har krævet.

Det er væsentligt af

hensyn til forbruger-

beskyttelsen, at for-

brugere kun bliver til-

budt lån, som de har

råd til at betale til-

bage. Det gælder uan-

set lånebeløbets stør-

relse.

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

17/20

muligt at henvise til

overvejelser om propor-

tionalitet.

22. Afkriminalisér lån i ka-

pitalselskaber og gør det til

et rent civilretligt mellem-

værende mellem selskabet

og kapitalejerne.

Reglerne om kapita-

lejerlån findes i sel-

skabslovens §§ 210-

215. Det primære for-

mål bag reglerne er at

beskytte selskabets

kreditorer mod, at sel-

skabets ledelse og ka-

pitalejere bevilger sig

selv lån m.v., som kan

påføre selskabet og

dermed dets kredito-

rer et tab. Det sekun-

dære formål er, at ka-

pitalejerne og/eller le-

delsen ikke skal

kunne trække midler

ud af selskabet uden

at betale skat heraf.

Overtrædelse af sel-

skabslovens § 210 er

strafbelagt i samme

lovs § 367. Formålet

med straffebestem-

melsen er dels at have

en forebyggende ef-

fekt, dels at sikre, at

ledelsen faktisk kan

sanktioneres for ydel-

sen af et ulovligt lån.

Eftersom reglerne om

kapitalejerlån ikke ud-

springer af EU-regule-

ring, vil det alene kræve

en national ændring af

selskabsloven,

hvis

man vil afkriminalisere

ulovlige kapitalejerlån

eller helt fjerne betin-

gelserne for at yde kapi-

talejerlån.

Konsekvenserne ved at

fjerne betingelserne for

at yde kapitalejerlån -

og derved gøre det til et

”civilretligt” mellem-

værende - kan være en

forhøjet risiko for, at

midler uretmæssigt fra-

går selskabet til skade

for blandt andet selska-

bet selv og dets kredito-

rer.

Selskabets ledelse vil

dog stadigvæk have

pligt til at sikre, at sel-

skabet har et tilstrække-

ligt kapitalberedskab,

og at kapitalafgang er

forsvarligt samt i sel-

skabets interesse. Fore-

tages udlån i strid med

ovenstående, vil selska-

bets ledelse kunne

ifalde straf.

Konsekvenserne af en

afkriminalisering

vil

blandt andet være, at

den forebyggende ef-

fekt, straffebestemmel-

sen har, ikke længere

vil være til stede. Alt

andet lige vil der også

være en øget risiko for,

at selskabets ledelse

gentagende gange kan

yde sig selv ulovlige

Der vil blive set nær-

mere på de nuværende

bestemmelser om ka-

pitalejerlån, herunder

mulighederne og ud-

fordringerne ved at

lempe reglerne.

Bestemmelserne om

kapitalejerlån

har

alene national oprin-

delse og udspringer

ikke af EU-reglerne

på det selskabsretlige

område. Der er såle-

des tale om en over-

implementering af 2.

selskabsdirektiv.

Straffebestemmelsen

er dermed også en

overimplementering.

Overimplementerin-

gen er bevidst, og ar-

gumenterne herfor er

at sikre, at selskabet

selv og dets kreditorer

er beskyttet mod, at

ledelsen bevilliger sig

selv lån m.v., der kan

påføre selskabet og

dermed dets kredito-

rer et tab.

Formålet med strafbe-

stemmelsen er der-

imod at have en fore-

byggende effekt dels

at myndighederne har

et effektivt sanktions-

middel over for sel-

skabets ledelse, som

overtræder

lovens

regler vedr. kapita-

lejerlån.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

18/20

lån, eftersom det vil

være straffrit.

23. Indsæt en beløbsgrænse

for, hvornår det skal være

strafbart at optage lån i eget

selskab.

Formålet med straffe-

bestemmelsen

for

overtrædelse af reg-

lerne om kapitalejer-

lån i selskabslovens §

367 er dels at have en

forebyggende effekt,

dels at sikre ledelsen

faktisk kan sanktione-

res for ydelsen af et

ulovligt lån.

Eftersom reglerne om

kapitalejerlån ikke ud-

springer af EU-regule-

ring, vil en ændring af

reglerne alene kræve en

national ændring af sel-

skabsloven.

I praksis kan det vise sig

uhensigtsmæssigt

fastsætte en statisk be-

løbsgrænse, idet der er

flere forhold vedr. lån-

givningen, som påvir-

ker selskabets risiko

ved udlånet.

Den forebyggende ef-

fekt, straffebestemmel-

sen har, kan også mind-

skes, hvis der indsættes

en beløbsgrænse.

Der vil blive set nær-

mere på de nuværende

bestemmelser om ka-

pitalejerlån, herunder

mulighederne og ud-

fordringerne ved at

lempe reglerne.

Bestemmelserne om

kapitalejerlån

har

alene national oprin-

delse og udspringer

ikke af EU-reglerne

på det selskabsretlige

område. Der er såle-

des tale om en over-

implementering af 2.

selskabsdirektiv.

Straffebestemmelsen

er også en overimple-

mentering.

Overimplementerin-

gen er bevidst, og ar-

gumenterne herfor er,

at strafbestemmelsen

skal have en forebyg-

gende effekt dels at

myndighederne skal

have et effektivt sank-

tionsmiddel over for

selskabets

ledelse,

som overtræder lo-

vens

bestemmelser

vedr. kapitalejerlån.

Ikke relevant.

24. Fasthold krav om, at

alene forsætlige lovover-

trædelser er omfattet af

hvidvaskdefinitionen.

Initiativet omhandler

ulovlige kapitalejer-

lån. Revisorerne skal,

når de afdækker en

difference mellem ka-

pitalejere og selska-

bet, foretage indberet-

ninger til Erhvervs-

styrelsen og underret-

ninger til Hvidvaskse-

kretariatet, hvilket er

byrdefuldt. Det fore-

slås, at alene forsæt-

lige

overtrædelser

skal være omfattet af

hvidvaskdefinitionen,

hvorved ubetydelige

mellemværender fal-

der uden for definitio-

nen af hvidvask og så-

ledes ikke vil skulle

medføre en underret-

ning til Hvidvaskse-

kretariatet.

Konsekvensen af for-

slaget om, at virksom-

hederne omfattet af

hvidvaskloven, herun-

der revisorer, alene skal

underrette om forsæt-

lige overtrædelser vil

være, at virksomhe-

derne påføres pligten til

at efterforske og vur-

dere deres kunders til-

regnelse af en overtræ-

delse, hvilket efter de

nugældende regler er

politiets opgave, eller

alternativt medføre, at

virksomhederne undla-

der at foretage en lang

række underretninger.

Forsaget

vurderes

ikke at være i over-

ensstemmelse

med

hvidvaskdirektiverne.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

19/20

Definitionen af hvid-

vask i § 3 i hvidvask-

loven er en imple-

mentering af hvid-

vaskdirektivernes de-

finition og skal forstås

i overensstemmelse

med straffelovens §§

290 og 290 a. Straffe-

loven omhandler den

situation, hvor der

hvidvaskes.

Tilregnel-

seskravet i straffelo-

ven er forsæt.

Hvidvaskloven fast-

sætter krav om foran-

staltninger til fore-

byggelse af hvidvask

og terrorfinansiering,

f.eks. kundekendskab

overvågning.

Hvidvaskloven om-

handler ikke selve

hvidvasken. Tilreg-

nelseskravet er grov

uagtsomhed og for-

sæt.

Retvisende statistik

om bl.a. samfunds-

økonomi understøtter

demokratiet og benyt-

tes som vidensgrund-

lag for udvikling, im-

plementering og eva-

luering af politiske til-

tag samt styring,

forskning og sam-

fundsdebat.

Iht. EU-lovgivning

skal alle EU-lande ud-

arbejde sammenligne-

lig statistik om er-

hvervslivet. Som nati-

onal statistikmyndig-

hed skal Danmarks

Statistik

producere

officiel statistik iht. til

europæisk og national

lov samt prioriterede

brugerbehov.

Lov om Danmarks

Statistik giver hjem-

mel til at indsamle de

25. Sænke krav om virk-

somheders deltagelse i

Danmarks Statistiks under-

søgelser.

Uden indsamling af op-

lysninger fra virksom-

heder kan EU-lovgiv-

ning ikke efterleves, og

nationale behov for sta-

tistik kan ikke opfyldes.

Danmarks Statistik ind-

samlede i 2023 ca.

330.000

lovpligtige

indberetninger fra ca.

50.000 private virksom-

heder. Ud fra virksom-

hedernes typiske selv-

oplyste tidsforbrug er

de samlede omkostnin-

ger opgjort til ca. 65

mio. kr. Siden 2020 er

de opgjorte omkostnin-

ger reduceret med ca.

10 pct.

For at imødekomme

initiativet kan Dan-

marks Statistik bl.a.

gøre følgende:

Regeringen har fokus

på at begrænse byrder

mest muligt

–

under

hensyn til, at Dan-

mark skal efterleve

EU-lovgivning

sikre pålidelig stati-

stik om samfundsud-

viklingen, der anven-

des bredt af ministe-

rier m.fl. i politiske

beslutningsprocesser

samt af erhvervslivet,

forskere, medier og

borgere i samfundsde-

batten.

Danmarks Statistik

skal fortsætte arbejdet

med minimering af

virksomheders delta-

gelse i lovpligtige un-

dersøgelser

–

herun-

der:

I regi af regerin-

gens initiativer

om Automatisk

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

20/20

nødvendige data fra

virksomheder. Lov-

pligtig indberetning

sikrer, at retvisende

statistik kan udarbej-

des med data fra små,

repræsentative stik-

prøver.

Danmarks Statistik

udarbejder p.t. ca. 65

lovbestemte statistik-

ker på baggrund af

data fra virksomheder

- heraf ca. 55 iht. EU-

lovgivning og ca. 10

iht. nationale behov -

herunder National-

regnskabet.

Fortsætte arbejdet

for byrdeminime-

ring ift. relevant

regulering i EU.

Fortsætte optime-

ring af stikprøver

og udvikle dyna-

miske indberet-

ningsløsninger, så

den enkelte virk-

somhed kun ser

nødvendige

spørgsmål.

Fortsat afsøge mu-

ligheder for brug

af nye alternative

datakilder, der kan

erstatte data fra

virksomheder.

Dette kan ske gen-

nem frivillige afta-

ler med centrale le-

verandører, herun-

der via den netop

reviderede forord-

ning om europæi-

ske statistikker, der

vedrører adgang til

data i privat besid-

delse.

Erhvervsrappor-

tering og Min

Virksomhed.

Via involvering

og høring af re-

præsentanter for

statistikbrugere

og dataleveran-

dører i det rådgi-

vende udvalg for

erhvervsdataind-

samling og i

Danmarks Stati-

stiks bestyrelse,

som godkender

lovpligtig data-

indsamling fra

virksomheder.

Via Danmarks

Statistiks lø-

bende statistik-

gennemlysninger

ift. evt. overim-

plementering af

europæisk og na-

tional lovgiv-

ning.