Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2023
Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del stillet af udvalget den 30. oktober
2023 efter ønske fra Erhvervsudvalget.
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren understøtte, at Danmark aktivt deltager i at moder-
nisere certificeringssystemet for medicinsk udstyr i EU for at afhjælpe den
–
i sammenligning med den amerikanske
–
langsomme certificeringspro-
ces, så det sikres, at innovativt medicinsk udstyr fortsat udvikles, innove-
res og bringes på markedet i EU, herunder også i Danmark?
Svar:
Effektive certificeringsprocesser og hurtig markedsadgang for producenter
af medicinsk udstyr er afgørende for, at patienter og sundhedsvæsenet kan
tage nye innovative løsninger i brug. Samtidig er det et vigtigt rammevilkår
for at sikre Danmarks styrkeposition inden for life science.
Der er allerede igangsat tiltag, som vil understøtte en mere effektiv certifi-
ceringsproces af medicinsk udstyr. Med
Aftale om genstart af dansk ek-
sport
af 8. oktober 2020 blev den daværende S-regering, V, RV, SF, EL, K
og Å bl.a. enige om at styrke markedsadgangen for producenter af medi-
cinsk udstyr. Konkret blev aftalepartierne enige om at afsætte 15 mio. kr.
til understøttelse af etablering af et nyt bemyndiget organ inden for medi-
cinsk udstyr i Danmark. I slutningen af 2020 foretog Erhvervsministeriet
på den baggrund et udbud om etablering af et bemyndiget organ i Danmark.
Udbuddet indebar et tilskud på 14,7 mio. kr. til etableringsomkostninger.
På baggrund af en samlet vurdering blev tyske TÜV SÜD udpeget som
vinder af udbuddet.
Det kommende bemyndiget organ i Danmark vil udvide den samlede ka-
pacitet og således bidrage til at sikre hurtigere certificeringsprocesser og
dermed hurtigere markedsadgang for producenter af medicinsk udstyr. In-
den det bemyndigede organ kan certificere medicinsk udstyr, skal det de-
signeres af Lægemiddelstyrelsen. Denne proces er godt i gang.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk