ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervsudvalget

Christiansborg

Svar på ERU alm. del

–

spørgsmål 238

I brev af 17. april 2024 har udvalget efter ønske fra Hans Andersen (V) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 238:

Erhvervsudvalget har nedsat en parlamentarisk arbejdsgruppe, jf. ERU alm.

del

–

bilag 25, der skal undersøge mulighederne for at reducere de admi-

nistrative byrder, som erhvervslivet er pålagt. I den forbindelse har der væ-

ret en offentlig høring, hvor interessenter har kunnet give arbejdsgruppen

eksempler på administrative byrder, som erhvervslivet oplever som unø-

dige, jf. ERU alm. del bilag 100.

Vil ministeren ift. de initiativer, der er nævnt under Børne- og Under-

visningsministeriets ministerium i ERU alm. del - bilag 189 (internt bilag)

redegøre for følgende i tabelform:

–

Hvorfor den pågældende regel/krav eksisterer?

Hvad det ville kræve at imødekomme initiativet ift. lovgivning,

økonomi, miljø, administration mv. og hvilke evt. konsekvenser det

ville medføre?

–

Hvad ministerens holdning er ift. at imødekomme initiativet?

Og vil ministeren i de tilfælde, hvor vurderingen fra høringspar-

terne er, at der er tale om overimplementering af EU-regulering,

redegøre for, om ministeren er enig i vurderingen og i så fald, om

overimplementeringen er sket bevidst og med hvilke argumenter?

Børne- og Undervisningsministeriet

13. maj 2024

Sagsnr.: 24/14044

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

Svar:

Svar på de første tre spørgsmål ses i nedenstående tabel. Der svares ikke

på spørgsmål fire om overimplementering af EU-regulering, da det ikke er

tilfældet for de tre krav.

Side 2/4

Regel/krav

Hvorfor eksisterer på-

gældende regel/krav?

Hvad det ville kræve at

imødekomme initiativet

ift. lovgivning, øko-

nomi, miljø, admini-

stration mv. og hvilke

evt. konsekvenser det

ville medføre?

Hvad ministerens hold-

ning er ift. at imøde-

komme initiativet?

Simplificere krav for at

blive fritaget fra Lære-

plads-AUB. Kravene

skal efterses, så det

bliver så ubureaukra-

tisk og gennemskue-

ligt for virksomheder

som muligt at søge om

fritagelse og blive fri-

taget, hvis det ikke har

været muligt at finde

en elev. (Dansk Ar-

bejdsgiverforening

s.5).

Fritagelsen eksisterer

for at sikre, at virksom-

heder, der ikke lever

op til deres måltal for

antal elever, de skal

ansætte, men som for-

gæves har slået en el-

ler flere uddannelses-

stillinger op, ikke ufor-

skyldt vil komme til at

betale merbidrag.

Kravet for at blive frita-

get er, at uddannelses-

stillingen har været

opslået i mindst 90

dage på læreplad-

sen.dk, hvor ingen

skole har henvist en

ansøger til stillingen,

der har bestået det re-

levante grundforløb.

Det vil kræve justering

af §21.b stk. 2 i LBK nr.

1075 af 10. august

2023.

En lempelse af kravet

vil resultere i, at der

bliver indbetalt mindre

merbidrag. Det vil be-

tyde, at virksomheder,

der overholder deres

måltal, vil modtage

mindre elevtilskud og

dermed svække mo-

dellens indbyggede in-

citament til at oprette

lærepladser.

Jeg forstår forslaget som

et ønske om lempe kra-

vene for at blive fritaget

fra betale merbidrag i

Læreplads-AUB.

Jeg er i udgangspunkt

ikke fortaler for at lempe

kravene, men jeg hører

meget gerne konkrete

forslag til, hvordan pro-

cessen for fritagelse af

merbidrag kan blive

mindre bureaukratisk for

virksomhederne.

Virksomheder skal ikke

være ansvarlige for at

opsige tidligt indgåede

uddannelsesaftaler

med elever på er-

hvervsuddannelser

(Dansk Arbejdsgiver-

forening s.6).

Med en uddannelses-

aftale forpligter virk-

somheden sig til at ud-

danne eleven, og ele-

ven forpligter sig til at

gennemføre uddannel-

sen. Uddannelsesafta-

len indgås skriftligt og

er bindende. En bin-

dende aftale kan ikke

ophæves ved passivitet

fra virksomhedens

side, men skal opsiges

skriftligt.

Det kræver ændring af

regler om ophævelse

af uddannelsesaftaler i

lov om erhvervsuddan-

nelser.

Hvis ikke virksomhe-

den giver besked til

eleven og skolen, stil-

les eleven ringere,

fordi eleven i en peri-

ode kan være uvi-

dende om, at uddan-

nelsesaftalen er ophæ-

vet, ligesom skolen

Jeg mener, at en uddan-

nelsesaftale fortsat bør

ophæves skriftligt.

Når virksomheden op-

hæver aftalen, får det af-

gørende betydning for

elevens muligheder for

at blive optaget i hoved-

forløbet. Jeg er derfor

optaget af, at virksom-

heden tager ansvaret for

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

ikke altid vil kunne op-

fylde sin forpligtelse til

at give eleven den

rette vejledning og bi-

stand til fortsat lære-

pladssøgning.

at ophæve uddannelses-

Side 3/4

aftalen i de tilfælde, som

DA nævner.

Desuden er jeg optaget

af, at eleven hjælpes

hurtigst mulig videre i

sin uddannelse, når en

uddannelsesaftale bliver

ophævet. Automatisk

bortfald af en uddannel-

sesaftale vil ikke sikre, at

der går besked til eleven

og skolen, så der bliver

fulgt op på eleven.

Det skal udelukkende

være muligt for elever

at angive sig som læ-

repladssøgende inden

for uddannelser, som

de har adgang til på

lærepladsen.dk (Dansk

Arbejdsgiverforening

s.5).

Der er krav til elever

om at være fagligt mo-

bile for at få besat le-

dige lærepladser i alle

uddannelser.

Kravet til faglig mobili-

tet varierer efter, hvor

eleven er i uddannel-

sesforløbet.

Det er et krav til en

elev, der ønsker at

kunne optages i skole-

oplæring, at eleven har

søgt om læreplads i

andre relevante ud-

dannelser, hvor der er

plads, og at eleven kan

dokumentere det over

for skolen via Lære-

pladsen.dk. Kravet skal

være opfyldt i perio-

den, der ligger imellem

afslutningen af grund-

forløbet og optagel-

sestidspunktet i skole-

oplæring, jf. §126 i be-

kendtgørelse om er-

hvervsuddannelser.

Kravet er ikke afgræn-

set til uddannelser,

hvor eleven opfylder

I sommeren 2023 blev

kravet om, at elever

skal have tre lære-

pladsønsker på Lære-

pladsen.dk ændret, så-

ledes at eleverne nu

kun kræves minimum

ét lærepladsønske.

Mange elever har fort-

sat tre lærepladsøn-

sker, hvilket tyder på,

at der er behov for at

skabe opmærksomhed

om ændringen blandt

skoler og elever. Æn-

dringen giver anled-

ning til, at elever kun

angiver det/de lære-

pladsønske(r), som de

reelt søger læreplads

indenfor, hvorfor det

forventes, at virksom-

heders fremsøgninger

af lærepladssøgende

elever inden for en be-

stemt uddannelse bli-

ver mere retvisende.

På den baggrund vur-

deres det, at behovet

bag initiativet

–

langt

hen af vejen

–

kan

imødekommes ved, at

der iværksættes en

Jeg er enig i, at virksom-

heders fremsøgning af

lærepladssøgende på

Lærepladsen.dk skal

være retvisende og kun

vise aktivt lærepladssø-

gende elever. Jeg vil

derfor bede Styrelsen

for Undervisning og

Kvalitet iværksætte en

vejledningsindsats over

for skolerne, så vi sikrer,

at de er klar over, at ele-

ver kun skal have mini-

mum ét lærepladsønske

på Lærepladsen.dk.

Det bemærkes, at DA’s

fokus er på at systemud-

vikle Lærepladsen.dk, så

elever kun kan angive

sig som lærepladssø-

gende inden for uddan-

nelser, som deres

grundforløb giver ad-

gang til.

Hvis DA’s initiativ skal

imødekommes, bør der

samtidigt gennemføres

en vurdering af, om kra-

vene til en elevs ansøg-

ning om lærepladser

også bør ændres (§ 126),

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

de faglige krav for at få

en læreplads (over-

gangskrav) jf. også §

126, stk. 2 nr. 3 sam-

menholdt med nr. 1.

vejledningsindsats

over for skolerne om

bekendtgørelsesæn-

dringen.

Såfremt initiativet øn-

skes gennemført, kræ-

ver det systemudvik-

ling på Lærepladsen.dk

samt afklaring af tilve-

jebringelse af data-

grundlag, for at under-

støtte, at Læreplad-

sen.dk kun skal give

eleverne adgang til at

angive lærepladsøn-

sker på den eller de

uddannelse(r), som

elevernes grundforløb

giver adgang til.

Systemudviklingen for-

ventes at indebære

udgifter for mellem 1-

5 mio. kr.

så eleven, der ønsker

adgang til skoleoplæ-

Side 4/4

ring, ikke skal søge lære-

pladser i andre relevante

uddannelser, hvor der er

plads. Dette krav er ikke

afgrænset til uddannel-

ser, som elevens grund-

forløb giver adgang til.

Jeg vurderer, at der skal

være en logisk overens-

stemmelse mellem kra-

vene til elevernes faglige

mobilitet mellem ud-

dannelser og elevernes

muligheder for at kunne

registre sig som lære-

pladssøgende inden for

uddannelserne på Lære-

pladsen.dk.

Jeg er åben for en drøf-

telse med arbejdsmarke-

dets parter om, hvorvidt

kravene til elevernes

faglige mobilitet bør

lempes (§ 126). Jeg er

dog ikke sikker på, at

det er den rette løsning,

at udelukke elever i at

kunne angive sig som

lærepladssøgende inden

for uddannelser, som

deres grundforløb ikke

giver adgang til, som DA

foreslår.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye