Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2885596_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 214
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Astrid Carøe
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
9. juni 2023
J.nr. 2023 - 4126
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
214 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid
Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 214:
”Vil
ministeren gøre rede for, hvorfor barselsdagpengesystemet ikke dækker me-
stres udbetaling af feriepenge til lærlinge under barsel, herunder til lærlinge under
25 år, som ofte tjener under det lønniveau, som berettiger virksomheder til at mod-
tage refusion fra Barsel.dk? Vil ministeren i den forbindelse kommentere på, om
hun vil være med til at ændre reglerne, så de mestre, der tager lærlinge og dermed
udviser et uddannelsesansvar altid er sikre på, at de kan få refusion for de ferie-
penge,
som de betaler ind for lærlinge og elever under barselsperioder?”
Svar:
Det er korrekt, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en medarbejder under bar-
selsperioden, ikke via barselsdagpengesystemet kan få refusion for de feriepenge,
som medarbejderen optjener (svarende til 12,5 pct. af lønnen), og som arbejdsgive-
ren eventuelt indbetaler til FerieKonto under barselsperioden. Det gælder både for
lærlinge og almindelige lønmodtagere.
Det skyldes, at arbejdsgiverens ret til refusion er en afledt ret. Det betyder, at refu-
sionen svarer til de barselsdagpenge, som medarbejderen kunne have modtaget,
hvis vedkommende ikke fik løn under fraværet.
Barselsdagpengene dækker tab af indtægt i orlovsperioden. De beregnes som ho-
vedregel på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de sene-
ste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse. Timefortjenesten
omfatter ikke feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgi-
veradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og arbejdsmarkedsbidrag efter
lov om arbejdsmarkedsfonde.
De feriepenge, som medarbejderen optjener, og som arbejdsgiveren eventuelt ind-
betaler til FerieKonto under barselsperioden, dækker ikke over et indtægtstab for
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189
medarbejderen i den periode, hvor medarbejderen er på orlov efter barselsloven.
Feriepengene skal bruges, når medarbejderen holder ferie og ikke er på orlov. Det
gælder uanset, om der er tale om ferie med løn, som udbetales når ferien holdes, el-
ler feriegodtgørelse som løbende optjenes og eventuelt indbetales til FerieKonto,
og som udbetales, når ferien holdes.
Jeg har ingen aktuelle planer om at ændre på, at arbejdsgiverens ret refusion efter
barselsdagpengesystemet er en afledt ret, og at refusionen dermed ikke dækker fe-
riedagpenge.
En privat arbejdsgiver kan modtage lønrefusion fra barselsudligningsordningen
Barsel.dk, hvis de udbetaler en timeløn på mindst 109,31 kr. (2023-niveau). Jeg
kan bekræfte, at ved beregning af lønrefusion fra Barsel.dk bliver feriepenge med-
regnet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2