26. juni 2024
J.nr. 2024 - 3415
Til Folketinget
–
Erhvervsudvalget
I mit svar af 15. maj 2024 på ERU alm. del
–
spm. 235, oplyste jeg, at et ønske om at af-
skaffe et krav om nul-indberetning til Skatteforvaltningen for medarbejdere, der for en
given måned ikke får udbetalt løn, skulle overvejes nærmere, herunder med inddragelse af
Skatteforvaltningen. Disse overvejelser er nu foretaget og belyst nærmere.
Efter den pågældende regel skal virksomheder, der for en måned ikke har udbetalt løn til
nogen af deres ansatte overhovedet, oplyse Skatteforvaltningen herom ved en såkaldt nul-
indberetning.
Før 2019 kunne Skatteforvaltningen tillade, at virksomheder, som i bestemte måneder
ikke udbetaler løn, ikke skulle foretage indberetning for de pågældende måneder. Denne
regel blev imidlertid ophævet som følge af, at Rigsrevisionen i sin rapport om revision af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 2017 påtalte, at virksomheder, der var registreret for
sporadisk indberetning, ikke modtog påmindelse om manglende indberetning eller forelø-
bige fastsættelser af A-skat mv. Skatteforvaltningen kunne således ikke vide om en mang-
lende indberetning betød, at virksomheden ikke havde udbetalt løn, at virksomheden
havde glemt at indberette, eller at virksomheden bevidst havde undladt at indberette. Der-
med kunne Skatteforvaltningen ikke reagere på en manglende indberetning.
Virksomheder, der er registrerede som arbejdsgivere, har derfor fra og med januar 2019
skullet indsende en nul-indberetning for måneder, hvor der ikke er sket lønudbetaling til
nogen af de ansatte overhovedet. Denne ændring har betydet, at Skattestyrelsen får bedre
muligheder for at følge op og håndhæve, at en indberetningspligt opfyldes.
De ændrede regler fra 2019 har haft administrative konsekvenser for de virksomheder,
der tidligere var registreret for sporadisk indberetning, men Erhvervsstyrelsen vurderede i
forbindelse med lovgivningen herom, at de administrative byrder for danske virksomhe-
der ville være under 4 mio. kr. årligt på samfundsniveau.
En ændring om på ny at afskaffe kravet om nul-indberetning gennemføres således ikke.
Jeppe Bruus
/ Per Hvas