ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

15. maj 2024

J.nr. 2024 - 3463

Til Folketinget

–

Erhvervsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 235 af 17. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Hans Andersen (V).

Jeppe Bruus

/ Mette Kildegaard Graversen

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

Spørgsmål

Erhvervsudvalget har nedsat en parlamentarisk arbejdsgruppe, jf. ERU alm. del

–

bilag

25, der skal undersøge mulighederne for at reducere de administrative byrder, som er-

hvervslivet er pålagt. I den forbindelse har der været en offentlig høring, hvor interessen-

ter har kunnet give arbejdsgruppen eksempler på administrative byrder, som erhvervslivet

oplever som unødige, jf. ERU alm. del bilag 100.

Vil ministeren ift. de initiativer, der er nævnt under Skatteministeriets ministerium i ERU

alm. del - bilag 189 (internt bilag) redegøre for følgende i tabelform:

–

Hvorfor den pågældende regel/krav eksisterer?

–

Hvad det ville kræve at imødekomme initiativet ift. lovgivning, økonomi, miljø,

administration mv. og hvilke evt. konsekvenser det ville medføre?

–

Hvad ministerens holdning er ift. at imødekomme initiativet?

–

Og vil ministeren i de tilfælde, hvor vurderingen fra høringsparterne er, at der er

tale om overimplementering af EU-regulering, redegøre for, om ministeren er

enig i vurderingen og i så fald, om overimplementeringen er sket bevidst og med

hvilke argumenter?

Svar

De initiativer vedr. eksempler på administrative byrder, som erhvervslivet oplever som

unødige, der nævnes under Skatteministeriets ressort i ERU alm. del - bilag 189 (internt

bilag), fremgår af tabel 1 med tilhørende redegørelse for de ønskede spørgsmål ud for

hvert initiativ.

Tabel 1. Gennemgang af initiativer fra høringssvaret

Initiativ 1:

Automatisere

indberetning og opkrævning af afgiftspligtige varer gennem SKAT’s ad-

gang til EMCS (Excise Movement and Control System).

(Høringssvar fra SMVdanmark side 7)

Hvorfor eksisterer den

pågældende regel/krav?

EMCS er et elektronisk system for kontrol ved transport af varer,

der er omfattet af EU-harmoniserede afgifter (dvs. tobak, alkohol

og mineralolier) til og fra andre EU-lande. Systemet er nødvendigt

for, at de afgiftspligtige varer kan transporteres på tværs af lande-

grænser, uden at afgiften er betalt (dvs. under den såkaldte afgifts-

suspensionsordning).

For at virksomhederne kan transportere varerne uden afgift, skal

de anvende EMCS, så medlemslandene kan følge varerne. Der er

derfor fastsat EU-regler, der fastlægger procedurerne for forskel-

lige virksomheders transport af varerne.

Oplagshavere er virksomheder, der fremstiller mv. afgiftspligtige

varer. Oplagshavere har et såkaldt afgiftsoplag, der er godkendt af

Skatteforvaltningen til opbevaring af afgiftspligtige varer under af-

giftssuspensionen (dvs. i ubeskattet stand). For oplagshavere

Side 2 af 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

forfalder afgiften, når varerne udleveres fra virksomhedens god-

kendte lokaler.

Varemodtagere er virksomheder, der modtager ubeskattede varer

fra andre EU-lande. Varemodtagere har ikke lokaler, hvor de må

opbevare ubeskattede varer. For varemodtagere forfalder afgiften,

når varerne modtages af virksomheden.

Midlertidigt registrerede varemodtagere er varemodtagere, der kun

lejlighedsvist modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande.

Derved undgår disse virksomheder den administrative byrde, der

er forbundet med løbende at angive

–

herunder nulangive

–

over

for Skatteforvaltningen. Midlertidigt registrerede varemodtagere

skal bl.a. betale afgiften, inden varerne afsendes fra udlandet.

Det følger af EU-retten, at oplagshavere skal føre et regnskab for

hvert enkelt afgiftsoplag, og at varemodtagere (også midlertidige)

skal føre et regnskab over modtagne varer.

Hvad ville det kræve at

imødekomme initiativet

ift. lovgivning, økonomi,

miljø, administration

mv., og hvilke evt. kon-

sekvenser vil det med-

føre?

EMCS er et EU-system for bevægelse af varer over EU-landenes

grænser og indeholder derfor ikke oplysninger om bevægelser in-

den for Danmarks grænser. En gennemførelse af initiativet vil

kræve, at oplagshaverregistreringen afskaffes. Det skyldes, at op-

lagshavere betaler afgift af de varer, der udleveres fra deres loka-

ler her i landet, hvilket ikke er en grænseoverskridende aktivitet, og

som derfor ikke registreres i EMCS.

Det vil være i strid med EU-retten at afskaffe oplagshaverregistre-

ringen.

Det vil også være i strid med EU-retten at fjerne kravet om, at va-

remodtagere og midlertidige varemodtagere skal føre et regnskab

over modtagne varer.

Det vil som udgangspunkt ikke være i strid med EU-retten, at Skat-

teforvaltningen pba. EMCS sender en opkrævning for afgiften, i

stedet for at virksomheden selv angiver afgiften. Idet EMCS ikke

indeholder oplysninger om indenlandske salg, vil det dog ikke

være muligt for Skatteforvaltningen at sende en opkrævning, der

omfatter al virksomhedens afgiftspligtige salg. Dertil kommer, at

virksomhederne under alle omstændigheder skal føre et afgifts-

regnskab, og at opkrævningen i Danmark generelt beror på, at

virksomhederne selv angiver og betaler deres afgifter.

Side 3 af 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

Da initiativet ikke kan gennemføres grundet EU-retlige bindinger er

økonomi, miljø mv. ikke vurderet yderligere.

Hvad er ministerens

holdning ift. at imøde-

komme initiativet?

Er der tale om overim-

plementering af EU-re-

gulering, og er det i så

fald sket bevidst og med

hvilke argumenter?

Initiativ 2:

Sænk antallet af påkrævede indberetninger samt betalinger, så det bliver nemmere for

særligt de små virksomheder at navigere i kravene og holde styr på betalinger.

(Høringssvar fra SMVdanmark s.5-6)

Hvorfor eksisterer den

pågældende regel/krav?

SMVdanmark oplister en række krav til indberetning og betaling,

som påhviler anpartsselskaber i forbindelse med oprettelse hen-

holdsvis drift af selskabet. Kravene ligger på forskellige minister-

områder.

Forslaget går i denne forbindelse ud på, at antallet af påkrævede

indberetninger samt betalinger mindskes, så det bliver nemmere

for særligt de små virksomheder at navigere i kravene og holde

styr på betalinger.

Der er en stor variation i de oplistede krav og dermed også i be-

grundelserne for de enkelte krav.

Konkret nævnes et ønske om at afskaffe 0-indberetning til Skatte-

forvaltningen for medarbejdere, der for en given måned ikke får

udbetalt løn. En stillingtagen til dette konkrete ønske forudsætter

nærmere overvejelse, herunder med inddragelse af Skatteforvalt-

ningen, hvilket Skatteministeriet har taget initiativ til.

Hvad ville det kræve at

imødekomme initiativet

ift. lovgivning, økonomi,

miljø, administration

mv., og hvilke evt. kon-

sekvenser vil det med-

føre?

Hvad er ministerens

holdning ift. at imøde-

komme initiativet?

Regeringen er generelt opmærksom på de byrder, der påføres er-

hvervslivet. I forbindelse med indførelse af ny erhvervsrettet regu-

lering, skal konsekvenserne for erhvervslivet således vurderes.

Det vil kræve en yderligere konkretisering af de ønskede byrdelet-

telser og en nærmere analyse heraf at kunne vurdere, hvordan ini-

tiativet evt. vil kunne udmøntes, og hvad konsekvenserne måtte

være.

Den nuværende ordning er ikke udtryk for overimplementering.

Da initiativet ikke kan gennemføres grundet EU-retlige bindinger

imødekommes initiativet ikke.

Side 4 af 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

I det omfang der blandt de eksisterende krav måtte være plads til

lempelse af byrderne for erhvervslivet, er regeringen indstillet på at

se nærmere herpå.

Det vil dog kræve en nærmere konkretisering af de ønskede lettel-

ser.

Er der tale om overim-

plementering af EU-re-

gulering, og er det i så

fald sket bevidst og med

hvilke argumenter?

Initiativ 3:

Afskaf krav om beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon anvendt til privattelefoni, da det

er en stor adm. byrde for virksomhederne at dokumentere, at en telefon ikke bruges pri-

vat, hvis det er tilfældet.

(Høringssvar fra Dansk Erhverv s.3)

Hvorfor eksisterer den

pågældende regel/krav?

Det er et grundlæggende skatteretligt princip, at alle indkomster-

hvervelser som udgangspunkt beskattes, uanset om indkomsten

er i form af kontantløn eller naturalydelser.

Er der udelukkende tale om en arbejdstelefon, skal arbejdstageren

ikke beskattes heraf. I sådanne tilfælde skal arbejdstageren under-

skrive en tro- og loveerklæring om, at telefonen er en arbejdstele-

fon, og arbejdsgiver skal føre kontrol med, at telefonen ikke anven-

des privat.

En arbejdstager mv., der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en

telefon til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver, skal be-

skattes af denne rådighed. I 2024 beskattes fri telefon med et be-

løb på 3.200 kr. For ægtefæller nedsættes værdien med 25 pct.,

hvis betingelserne herfor er opfyldt.

En skattefritagelse vil medføre, at flere lønmodtagere får fri telefon,

og det vil blive attraktivt at få fri telefon som led i en lønaftale.

Hvad ville det kræve at

imødekomme initiativet

ift. lovgivning, økonomi,

miljø, administration

mv., og hvilke evt. kon-

sekvenser vil det med-

føre?

Hvad er ministerens

holdning ift. at imøde-

komme initiativet?

Initiativet kan ikke imødekommes.

Initiativet vil kræve lovgivning, og forslaget vil skulle finansieres.

Det skønnes, at en generel afskaffelse af beskatningen af fri tele-

fon vil medføre et mindreprovenu på ca. 1,0 mia. kr. efter tilbage-

løb og adfærd.

Regeringens generelle politik er i vidst muligt omfang at undgå

overimplementering af EU-retten. På dette punkt vil en yderligere

konkretisering dog også være nødvendig for nærmere at kunne

vurdere, om der er tale om overimplementering, og i givet fald,

hvad begrundelsen har været.

Side 5 af 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

Er der tale om overim-

plementering af EU-re-

gulering, og er det i så

fald sket bevidst og med

hvilke argumenter?

Initiativ 4:

Ikke relevant, da det ikke er EU-reguleret.

Indtægter fra forpagtning af landbrugsjord til VE-anlæg bør sidestilles med andre former

for forpagtningsindtægt.

(Høringssvar fra Dansk Erhverv s.6)

Hvorfor eksisterer den

pågældende regel/krav?

Forslaget vedrører lempelse af den såkaldte pengetankregel i rela-

tion til udlejningsejendomme, der som udgangspunkt anses for

passiv kapitalanbringelse.

Efter de gældende regler kan ejendomsselskaber ikke overdrages

med skattemæssig succession. Tilsvarende gælder for personligt

ejede ejendomsvirksomheder.

Skattemæssig succession indebærer, at den avancebeskatning,

der ellers ville være udløst ved overdragelsen af aktierne eller

ejendommen, ikke udløses på tidspunktet for overdragelsen. I ste-

det indtræder modtageren i overdragerens skattemæssige stilling,

hvorved beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor modtageren

afstår aktierne eller ejendommen.

Adgang til succession gælder ikke såkaldte ”pengetanke”, dvs. sel-

skaber, hvor mindst 50 pct. af selskabets indtægter stammer fra

fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lig-

nende, eller hvis mindst 50 pct. af selskabets aktiver udgøres af

sådanne aktiver. Opgørelsen sker på overdragelsestidspunktet el-

ler som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår. For person-

ligt ejede virksomheder anses udlejningsejendomme heller ikke for

erhvervsvirksomhed.

For så vidt angår landbrugsvirksomhed gælder, at bortforpagtning

af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for

landbrugs- eller skovejendom, ikke anses som passiv kapitalan-

bringelse, når der er tale om bortforpagtning til landbrugsformål.

Når reglerne om skattemæssig succession ikke kan anvendes bl.a.

for ejendomsvirksomheder, er det fordi, at det likviditetshensyn,

der ligger bag successionsreglerne, ikke gør sig gældende, hvis

der er tale om overdragelse af (likvide) aktiver, som relativt let kan

omsættes eller belånes med henblik på at finansiere den skat, der

udløses ved overdragelsen.

Side 6 af 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

Hvad ville det kræve at

imødekomme initiativet

ift. lovgivning, økonomi,

miljø, administration

mv., og hvilke evt. kon-

sekvenser vil det med-

føre?

Det vil kræve en lovændring, hvis pengetankreglen skal lempes

som foreslået. Hvis udlejningsvirksomhed generelt ikke skal anses

for passiv kapitalanbringelse, vil det medføre et incitament til, at li-

kvide midler eller andre finansielle aktiver anvendes til investering i

udlejningsejendomme op til et generationsskifte alene for at opnå

adgang til succession og den deraf følgende skatteudskydelse.

Tilsvarende vil forslaget om en udvidelse af muligheden for at bort-

forpagte landbrugsjord til andet end landbrugsformål næppe kunne

begrænses til kun at omfatte bortforpagtning til opstilling af VE-an-

læg.

Der vil derfor være en risiko for, at en eventuel lempelse af penge-

tankreglen i relation til udlejningsejendomme og bortforpagtning vil

medføre en mere generel udhuling af pengetankreglen.

Dette vil kunne medføre et betydeligt mindreprovenu for staten,

fordi avancebeskatning på passiv kapitalanbringelse generelt ud-

skydes.

De provenumæssige konsekvenser vil afhænge af den konkrete

lovændring og muligheden for at udforme robuste værnsregler

mod udhuling af pengetankreglen.

Hvad er ministerens

holdning ift. at imøde-

komme initiativet?

Det er aftalt i regeringsgrundlaget, at der skal ske en lempelse af

beskatningen ved generationsskifte i form af regler om skematisk

værdiansættelse og en nedsættelse af bo- og gaveafgiften til 10

pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder.

Initiativet tilsigter at skabe ro om generationsskiftebeskatningen.

Regeringen forventer i løbet af 2024 at præsentere sine forslag til

forbedring af vilkårene for generationsskifte af familieejede virk-

somheder mhp. på fremsættelse af lovforslag i den kommende

samling.

Er der tale om overim-

plementering af EU-re-

gulering, og er det i så

fald sket bevidst og med

hvilke argumenter?

Initiativ 5:

Pengetankreglen er ikke baseret på EU-regulering.

Indfør bagatelgrænse for registrering af flere punktafgifter.

(Høringssvar fra Dansk Erhverv s. 1-2)

Hvorfor eksisterer den

pågældende regel/krav?

Der er punktafgifter på en række varer af forskellig årsag. Der er

allerede i dag fastsat bagatelgrænser for en række afgifter. Mere

konkret er der for visse punktafgifter først krav om registrering for

Side 7 af 8

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm., om at redegøre for de initiativer, der er nævnt under ERU alm. del - bilag 189

afgiften og betaling af afgiften, når fremstillingen eller importen af

afgiftspligtige varer svarer til en afgift på ikke over 10.000 kr. årligt.

Det gælder fx for afgifterne på kaffe, glødelamper, is og embal-

lage. Dette er bl.a. begrundet i et hensyn om at lette administrative

byrder for virksomheder, der kun i begrænset omfang beskæftiger

sig med fremstilling af de pågældende varer.

For andre punktafgifter, fx chokoladevarer, nikotinvæsker og niko-

tinprodukter, er der ikke sådan en grænse, da andre hensyn væg-

ter tungere end hensynet til virksomhedernes administrative byr-

der. Det kan fx være hensyn som at begrænse afgiftssvig eller

sundhed.

For de EU-harmoniserede afgifter på tobak, alkohol og mineralolier

giver EU-retten ikke mulighed for, at EU-landene kan indføre en

bagatelgrænse.

Hvad ville det kræve at

imødekomme initiativet

ift. lovgivning, økonomi,

miljø, administration

mv., og hvilke evt. kon-

sekvenser vil det med-

føre?

Indførelse af yderligere bagatelgrænser vil medføre et mindrepro-

venu. Derudover må der forventes udgifter til systemtilpasninger i

Skatteforvaltningen.

For de afgifter, der varetager et sundheds- eller miljøbeskyttende

hensyn, fx afgiften på nikotinholdige væsker og nikotinprodukter,

må hensynet forventes forringet i det omfang, at bagatelgrænsen

vil føre til flere afgiftsfri produkter i Danmark, og at disse yderligere

produkter vil føre til et øget forbrug af produkterne.

Hvad er ministerens

holdning ift. at imøde-

komme initiativet?

Da de nuværende bagatelgrænser blev indført, blev det vurderet,

hvor det var hensigtsmæssigt ud fra de tidligere nævnte hensyn.

Disse hensyn vurderes fortsat at være gældende, og det vurderes

derfor ikke hensigtsmæssigt at indføre yderligere bagatelgrænser i

punktafgiftslovene. Fsva. de EU-harmoniserede afgifter er det som

nævnt ikke muligt at indføre bagatelgrænser.

Er der tale om overim-

plementering af EU-re-

gulering, og er det i så

fald sket bevidst og med

hvilke argumenter?

Kilde: Skatteministeriet.

I forhold til de afgifter, der ikke er EU-harmoniserede, og hvor der

ikke allerede er en bagatelgrænse, vil der som udgangspunkt

kunne indføres sådanne.

De nuværende bagatelgrænser fastsat i visse nationale punktaf-

giftslove vedrører ikke implementering af EU-retten.

Side 8 af 8