ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm., om ministeren er enig med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i, at Et ubetinget krav om at forretningerne skal spore betalingerne og betale små beløb tilbage kan være uproportionalt, som oplyst i svaret på ERU alm. del

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. april 2024

Besvarelse af spørgsmål 218 alm. del stillet af udvalget den 22. marts

2024 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).

Spørgsmål:

Er ministeren enig med Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen i, at ”Et

ube-

tinget krav om at forretningerne skal spore betalingerne og betale små be-

løb tilbage kan være uproportionalt”, som oplyst i svaret på ERU alm. del

–

spørgsmål 106? Og mener ministeren, at blot fordi ulovligt opkrævede

gebyrer ved brug af betalingskort ofte er små beløb, så går proportionali-

tetsprincippet forud for en ulovlig handling? Hvis en husstand f.eks. hand-

ler i Lagkagehuset to gange om uge, vil det svare til ca. 263 kr. om året

plus renter. Ministeren bedes oplyse, hvor mange penge Lagkagehuset

uretmæssigt har opkrævet de seneste 3 år, og hvad dette beløb inkl. til-

skrevne renter udgør.

Svar:

Jeg mener, at forretningerne altid skal overholde lovgivningen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sammen med Konkurrencerådet en

uafhængig myndighed, når styrelsen håndhæver reglerne. Jeg har tillid til

styrelsens vurdering af, at det i konkrete situationer kan være uproportio-

nalt at kræve små beløb betalt tilbage.

Det ændrer imidlertid ikke på, at når der konstateres lovovertrædelser, så

skal de bringes til ophør.

Når styrelsen træffer afgørelse om, at en virksomhed har opkrævet ulovlige

kortgebyrer, så følger det af § 145, stk. 2 i betalingsloven, at styrelsen kan

udstede de fornødne påbud, så den pågældende virksomhed stopper sin

ulovlige adfærd.

Hvis den pågældende virksomhed ikke følger påbuddet og fortsat opkræver

ulovlige gebyrer, kan virksomheden anmeldes til politiet mhp en straffe-

retlig forfølgelse efter betalingslovens § 152, stk. 3. I et sådant tilfælde vil

politiet eksempelvis kunne træffe afgørelse om en bøde eller forfølge sagen

ved domstolene. Loven giver således mulighed for at de virksomheder, der

ikke overholder loven og retter sig efter et påbud, kan sanktioneres.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm., om ministeren er enig med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i, at Et ubetinget krav om at forretningerne skal spore betalingerne og betale små beløb tilbage kan være uproportionalt, som oplyst i svaret på ERU alm. del – spørgsmål 106

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at man i flere tilfælde har

oversendt sager om manglende overholdelse af betalingsloven § 145 til

politiet. På nuværende tidspunkt har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

dog ikke hjemmel til at offentliggøre, hvilke virksomheder, der er blevet

pålagt eller har accepteret bøder for overtrædelse af betalingslovens

bestemmelser.

Jeg mener imidlertid, at den præventive virkning af sanktionerne er vigtig

og derfor skal styrelsen kunne offentliggøre information om, at sager efter

lov om betalinger er oversendt til politimæssig efterforskning samt den

efterfølgende dom eller vedtagelse af bøde.

Derfor lægger jeg op til, at der i det kommende lovforslag om justering af

betalingsloven indføres en hjemmel hertil.

Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke i be-

siddelse af en opgørelse over hvilket beløb, Lagkagehuset potentielt har

opkrævet uretmæssigt over de seneste 3 år.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov