Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2850167_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 211 alm. del stillet af udvalget den 14. marts
efter ønske fra Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for om det er tilladt for købmænd og supermar-
keder at indføre deres egne aldersgrænser, f.eks. på energidrik, som beskre-
vet i artiklen ”Er det lovligt at forbyde køb af energidrikke?” fra tv2syd.dk
den 28. januar 2020?
Svar:
Hvis en erhvervsdrivende ikke ønsker at sælge energidrikke til børn, er der
som udgangspunkt ikke noget, der forhindrer vedkommende i det. Jeg kan
som det i øvrigt fremgår af artiklen oplyse, at der ikke i dansk ret gælder
en generel kontraheringspligt
hverken med hensyn til valget af aftalepart-
ner eller indholdet af aftalen. Det er derfor frivilligt, om man vil indgå en
aftale.
Som det fremgår af artiklen er det vigtigt, at den erhvervsdrivende efterle-
ver konkurrencereglerne, og at der er en saglig grund til, at energidrikkene
ikke sælges til børn, jf. også min besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del)
stillet af udvalget.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg i øvrigt anmodet Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om et bidrag. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri har til brug herfor indhentet et bidrag fra Fødevaresty-
relsen, som oplyser følgende:
”Der
er i forhold til fødevarelovgivningen ikke umiddelbart noget til hinder
for, at virksomheder/detailhandlere indfører en ”frivillig” aldersbegræns-
ning, herunder f.eks. på salg af energidrikke til børn og unge. Det generelle
spørgsmål om, hvilke saglige grunde der måtte være for virksomheders mu-
lighed for at indføre begrænsninger for salg til bestemte grupper, herunder
spørgsmålet om evt. diskrimination, falder ikke under Fødevareministeriets
ressort.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 213: MFU spm. om, hvilke saglige grunde kan man gøre brug af, hvis man som købmænd eller supermarked ikke ønsker at sælge sine varer til bestemte befolkningsgrupper
2/2
”Fødevarestyrelsen
fraråder, at børn drikker energidrikke. Unge (15-17 år)
bør højst indtage en lille dåse energidrik om dagen (25 cl), men kun hvis
de ikke får koffein fra cola, kaffe eller te.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov