Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2839831_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. marts 2024
Besvarelse af spørgsmål 192 alm. del stillet af udvalget den 4. marts
2024 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
I bevarelsen af ERU alm. del - spørgsmål 101 om regulering af rentemar-
ginaler, skriver ministeren, at et loft over rentemarginalen vil betyde, at
pengeinstitutter ikke frit kan prissætte udlån ud fra risiko. Kan ministeren
bekræfte, at dette ikke er tilfældet ved et loft over indlånsmarginalen, og
hvad mener regeringen om at indføre et loft på f.eks. 1,5 pct. over indlåns-
marginalen?
Svar:
Jeg er optaget af, at bankkunderne får en rimelig forrentning af deres inde-
ståender, jf. min besvarelse af spørgsmål 101, alm. del.
Det er korrekt, at et eventuelt loft over forskellen mellem indskudsbevis-
renten og indlånsrenterne isoleret set ikke har betydning for institutters
prissætning af udlån.
Jeg mener imidlertid ikke, at et loft over pengeinstitutternes indlånsrente-
marginal er en god idé. Et sådant prisloft vil virke normerende og forvrider
prissætningen i den finansielle sektor. Det kan indebære, at prisloftet bliver
vejledende for, hvad en rimelig indlånsrentemarginal er.
Derudover kan et loft på indlånsrentemarginalen betyde, at bankerne hæver
priserne på andre produkter, fx udlån, så et loft på indlånsrentemarginalen
primært kommer kunder, der har store indlån til gavn.
Jeg mener, at konkurrencen i den finansielle sektor generelt bør styrkes til
gavn for alle kunder, da det vil bidrage til generelt at understøtte gode vilkår
og priser på alle finansielle produkter, herunder ind- og udlån. Det er jeg
aktuelt i gang med at se på.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm., om ministeren kan bekræfte, at dette ikke er tilfældet ved et loft over indlånsmarginalen, og hvad mener regeringen om at indføre et loft på f.eks. 1,5 pct. over indlånsmarginalen
2/2