Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2782778_0001.png
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. november 2023
J nr.
2023 - 5511
Erhvervsudvalget har i brev af 20. oktober 2023 stillet mig følgende spørgsmål 19
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mor-
ten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 19
I medierne har en såkaldt ”step in ”-model i relation til udbud af kystnære vindmøl-
ler været omtalt (til erstatning for den tidligere åben dør-ordning). Modellen skulle
gå ud på, at de tidligere bydere i åben dør-processen får mulighed for at matche
det højeste bud i en udbudsproces. Kan ministeren bekræfte, at denne model er
vedtaget og i proces? Vil ministeren redegøre for, om modellen er EU-certificeret
og således bekræftet i overensstemmelse med EU’s udbudsregler? Vil ministeren
redegøre for, hvordan modellen er kommet til verden – herunder om udenrigsmini-
steren har bidraget? Vil ministeren endelig oplyse, hvem der har fået mulighed for
at lave ”step in” og således vinde over vinderen af et udbud?
Svar
Myndighederne satte åben-dør ordningen i bero i februar 2023. Regeringen har si-
den forsøgt at trykteste, om ordningen kunne justeres indenfor EU-rettens rammer
og finde en holdbar model, der kan bane vej for mere havvind hurtigt. Det arbejde
har vist sig at være juridisk komplekst. I den forbindelse har vi også kigget på mu-
ligheden for step-in rettigheder med inspiration fra Tyskland. Tyskland har tidligere
haft en ordning, der på visse områder har en parallelitet til den danske åben dør-
ordning.
I forbindelse med udfasning af modellen i Tyskland er der lavet en overgangsord-
ning, hvor arealer med ansøgninger om åben dør-projekter bliver udbudt. Den ud-
vikler, som oprindeligt havde ansøgt om at etablere et åben dør-projekt, har ret til at
matche det bud med lavest støttebehov,
hvis
udvikleren har modtaget en tilladelse
til området, eller hvis der har været gennemført en offentlig høring af miljøundersø-
gelser for området.
En eventuel overgangsordning i Danmark vil skulle gælde projektansøgninger, der
endnu ikke har modtaget tilladelser eller foretaget miljøundersøgelser. Det er derfor
overordnet vurderingen, at den konkrete tyske model er uegnet til den specifikke si-
tuation i Danmark.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om den en såkaldte step in-model i relation til udbud af kystnære vindmøller som erstatning for den tidligere åben dør-ordning
2782778_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2