ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

19. december 2023

Redegørelse over forhold med

betydning for sagsbehandlingstiden

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forord

Beskæftigelsesministeren anmodede i oktober 2022 bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

om en redegørelse over forhold af betydning for sagsbehandlingstiden. Baggrunden var den politiske aftale

om et forbedret arbejdsskadesystem, hvoraf det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at der er behov for

et løbende fokus på rammerne for AES’

sagsbehandling med henblik på at sikre hurtige og korrekte

afgørelser.

Beskæftigelsesministeren bad i henvendelsen bestyrelsen om at forholde sig til betydningen af eksisterende

lovgivning, gældende praksis for oplysningen af en arbejdsskadesag, kommunikationskanaler og metoder

samt øvrige forhold af betydning for sagsbehandlingstiden. Ligeledes anmodede beskæftigelsesministeren

bestyrelsen om at pege på mulige forbedringspotentialer.

Bestyrelsen besluttede på baggrund af anmodningen at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af

repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og administrationen i

AES. Formålet var gennem et forberedende arbejde at sikre et udkast til en redegørelse og mulige

forbedringspotentialer

–

og redegørelsen og forslagene er løbende drøftet og justeret i bestyrelsens

arbejdsgruppe.

En redegørelse, der adresserer de nævnte forhold i ministerens anmodning, kræver indsigt i den konkrete

arbejdsskadesagsbehandling, herunder bl.a. processer, it-systemer, lovgivningsmæssige rammer, praksis,

krav og muligheder. Administrationen i AES har på denne baggrund, og jf. drøftelserne i arbejdsgruppen,

udarbejdet en redegørelse af det samlede, generelle sagsforløb i arbejdsskadesager, de særlige vilkår, der

sætter rammerne for arbejdsskadesystemet samt de generelle og specifikke udfordringer for

sagsbehandlingstiden. Redegørelsen er baseret på administrationens faglige indsigt og viden om den

konkrete behandling af arbejdsskader og har taget udgangspunkt i en proces, hvor forløbet i

arbejdsskadesager blev kortlagt fra start til slut.

Endvidere har administrationen, på baggrund af redegørelsen, udarbejdet for en række forslag til, hvordan

det fra et administrativt driftssynspunkt er muligt, via justeringer i lovgivningen, at ændre rammebetingelserne

for behandling af arbejdsskadesager med henblik på at opnå kortere sagsbehandlingstider.

Bestyrelsen er ikke blevet bedt om at udarbejde en redegørelse og forslag, som de organisationer, der er

repræsenteret i bestyrelsen, kan tilslutte sig fuldt og helt. Formålet med arbejdet var derfor en redegørelse af

administrativ driftskarakter og tilhørende forslag, der tager udgangspunkt i administrationen af

arbejdsskadesager, og forhold der påvirker sagsbehandlingstiden. For en række af de enkelte forslags

vedkommende, skal det i øvrigt understreges, at antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser ikke er

foretaget på baggrund af større statistiske eller datamæssige analyser, og i visse tilfælde er de baseret på

administrationens erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske effekt af forslagene vil kræve nærmere

analyse.

Redegørelsen kan på den baggrund danne grundlag for en videre politisk drøftelse om arbejdsskadesystemet

efter fremsendelsen til beskæftigelsesministeren.

Redegørelsen og de indeholdte forslag er løbende drøftet og justeret i bestyrelsens arbejdsgruppe. Forslagene

er derefter gennemgået ved en teknisk gennemgang for den samlede bestyrelse og proces og indledende

forord er behandlet på et bestyrelsesmøde.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Da bestyrelsens medlemmer repræsenterer forskellige interesser, er der forskellige holdninger til indholdet af

den udarbejdede redegørelse og de indeholdte forslag. Nedenfor er indsat udtalelser fra henholdsvis

arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne

i AES’ bestyrelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den samlede bestyrelse i høj grad deler den politiske aftales fokus

på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Bestyrelsen er meget bevidst om, at de nuværende lange

sagsbehandlingstider, der blandt andet kan forklares ved meget høj sagstilgang (covid-19-sager), lavere

produktivitet som følge af ibrugtagning af kritisk nyt it-system samt rekrutteringsmæssige udfordringer har

konsekvenser for de tilskadekomne, der venter på en afgørelse

–

særligt i de tilfælde, hvor en arbejdsskade

har medført et tab af erhvervsevne. Bestyrelsen er derfor optaget af at indrette og understøtte

arbejdsskadesystemet på en måde, der bidrager til så korte sagsbehandlingstider som muligt.

Et vigtigt redskab i denne forbindelse er en øget brug af digitale løsninger og selvbetjeningsværktøjer, der kan

understøtte en effektiv sagsoplysning og udveksling af oplysninger. Et andet vigtigt indsatsområde er

tiltrækning og tilknytning af medarbejdere med de rette kvalifikationer. Begge dele er derfor vigtige

fokuspunkter i bestyrelsens strategi for den kommende periode. Ligeledes er de begge løbende fokuspunkter

i de årlige handlingsplaner, som bestyrelsen vedtager på baggrund af den aktuelle sagsportefølje og

situationen i AES, jf. den vedlagte plan for indfrielsen af de politisk fastsatte mål for sagsbehandlingstiderne.

Bestyrelsen vil generelt bemærke, at det er helt afgørende, at sagsbehandlingen er af en kvalitet, der

understøtter og sikrer retssikkerheden for parterne i sagen. Dette er et grundlæggende vilkår i bestyrelsens

arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og det medfører en naturlig grænse for, hvor korte

sagsbehandlingstiderne kan blive.

Bestyrelsen står naturligvis til rådighed for uddybninger og yderligere bidrag i den videre proces.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Udtalelse fra arbejdsgiverrepræsentanterne i bestyrelsen

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen kvitterer indledningsvist for det store og grundige

arbejde, som AES-administrationen har udført i forbindelse med udfærdigelsen af

Redegørelse over forhold

med betydning for sagsbehandlingstiden og eventuelle forbedringsforslag.

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen mener, at den politiske

Aftale om et forbedret

arbejdsskadesystem

fra september 2022 vil bidrage til et enklere arbejdsskadesystem. Aftalen er et godt

første skridt til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, men den løser ikke alle de problemer, der er i

arbejdsskadesystemet.

De store udfordringer, som arbejdsskadesystemet står i og overfor, herunder at sagsbehandlingstiden de

senere år igen har været støt stigende

–

uanset at der løbende har været iværksat handleplaner og andre

tiltag, fra både administrationen og fra bestyrelsens side, som blandt andet oprettelse af en lokation i Århus

–

kræver, at der iværksættes yderligere og grundlæggende strukturelle tiltag.

AES-bestyrelsen har ansvaret for at AES administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt, og dermed at

understøtte AES-administrationens arbejde med at sikre at de tilskadekomne får den erstatning, de har ret

til i henhold til loven. Herunder også at sagsbehandlingsprocessen er så kort som muligt, for dermed at få

flere tilskadekomne hurtigst muligt tilbage i job.

Det er AES’ administration, der –

sammen med DA og FH - har udarbejdet og kvalificeret forslagene. Det er

et udtryk for administrationens vurdering af, at der er et reelt behov for yderligere forbedringer, hvilken

opfattelse arbejdsgiversidens repræsentanter i AES’s bestyrelse deler. Det er samtidig godt, at AES-

administrationen nu får lejlighed til at komme med deres vurdering af forbedringspotentialer, da AES ikke var

en del af forarbejdet til Arbejdsskadeaftalen, og derfor ikke havde mulighed for at bidrage med forslag.

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen mener, at det er yderst vigtigt, at der sker ændringer i

arbejdsskadesystemet, og at der med udgangspunkt i redegørelsen igangsættes et politisk arbejde med det

formål at få reduceret sagsbehandlingstiderne og få flere tilskadekomne tilbage i arbejde.

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsens tilgang til de 16 forbedringsforslag hviler på fem

grundlæggende principper:

1. Sagsbehandlingstiderne i AES skal nedbringes. Sagsbehandlingstiderne har de senere år været støt

stigende, uanset at der løbende er iværksat en række handleplaner og tiltag. Seneste opgørelser fra AES

viser en sagsbehandlingstid for sager om erhvervsevnetab på 36,2 måneder. Med forslagene 5, 6, 7, 8 og

13 og 14 iværksættes tiltag, hvor det vurderes, at disse vil have en positiv indvirkning på

sagsbehandlingstiderne.

2. Der skal arbejdes hen imod et simplere og mere moderne arbejdsskadesystem. Der er behov for et enklere

arbejdsskadesystem, som har mulighed for at følge med den teknologiske udvikling og med veltilrettelagte

og korte sagsbehandlingsprocesser. Med forslagene 1 og 4, 11 og 12 iværksættes tiltag, hvor det vurderes,

at disse vil bidrage til et enklere arbejdsskadesystem.

3. Arbejdsskadesystemet skal understøtte tilskadekomne i at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. AES-

systemet skal ikke være et parallelt beskæftigelsessystem, da den opgave ligger i kommunerne. Der bør i

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

forhold til nye tiltag være fokus på at styrke koordinationen og samarbejdet mellem AES og kommunerne, så

de tilskadekomne ikke risikerer at falde mellem to stole. Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen

mener, at forslag til yderligere tiltag i forhold til fastholdelse skal afvente afrapporteringen fra den

Tekniske

arbejdsgruppe om fastholdelse af arbejdsskadede,

som er nedsat som en del af opfølgningen på

Arbejdsskadeaftalen.

4. Veteransagerne skal flyttes ud af arbejdsskadesystemet. Der bør etableres én indgang og udarbejdes en

særskilt lov på området, som adskiller veteransagerne fra arbejdsskadesystemet. Der skal med

udgangspunkt i de særlige forhold for udsendte soldater samles op på den gældende særlov og

praksisudvikling, der skal administreres efter fremover. Forslag 15 lægger op til at veteransagerne adskilles

fra det almindelige arbejdsskadesystem.

5. Forbedringsforslag skal være udgiftsneutrale for arbejdsgiverne. Ændringer kan finansieres ved at lette

administrationen og ved at målrette de forsikringspræmier og afgifter, som virksomhederne betaler på

arbejdsskadeområdet

På den baggrund bakker samtlige repræsentanter på arbejdsgiversiden i AES-bestyrelsen overordnet set op

om forslagene i redegørelsen, jf. dog nedenfor.

Vedrørende forslag 2 og 3

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen har bekymringer i forhold til konsekvenserne af indførsel

af forslag 2 og 3:

Forslag 2

I forhold til forslag 2 om flytning af den medicinske vurdering til tidspunktet for ménafgørelsen, så bør der

arbejdes mere med forslaget, så en gennemførelse af dette ikke får utilsigtede virkninger i forhold til den

gældende retstilstand i blandt andet formodningsreglen i § 12, stk. 2.

Det er uhensigtsmæssigt, at der kommer til at være en mærkbar forskel på, hvad der bliver anerkendt som

en arbejdsskade, og hvad en arbejdsgiver har pligt til at anmelde.

Vi ser allerede i dag en stigende tendens til at anmelde mindre hændelser som arbejdsulykker efter et

forsigtighedsprincip, og det formodes, at denne ændring vil føre til en ikke uvæsentlig stigning i antallet af

anmeldelser

–

og en stigende anerkendelsesprocent.

Det bør også stå klarere, at forslaget ikke omhandler arbejdsskader generelt, men alene arbejdsulykker. Det

er meget vigtigt, at de grundlæggende kriterier for anerkendelse af en erhvervssygdom fastholdes: Medicinsk

dokumentation, dokumentation for belastningen, og tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og

udvikling af sygdom.

Dertil kommer, at der kan være utilsigtede konsekvenser i forhold til tilstødende områder, der påvirkes af

regelændringen, fx de overenskomstmæssigt erhvervede rettigheder på området, som forslaget ikke tager

højde for. Der skal derfor tages højde for dette i en eventuel lovproces.

Forslag 3

I forhold til forslag 3 om en ny model for dækning af arbejdsskader til og fra arbejde, vil en ændring på dette

DA og LO’s fælleserklæring om en reform af arbejdsskadesystemet, december 2018

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

punkt indebære et markant nybrud ift. arbejdsgivers forpligtelse for de ansatte i deres fritid.

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen er yderst betænkelige ved den beskrevne model, hvor

der er en latent risiko for skred i forhold til et helt grundlæggende princip om, at risikoen ved befordring til/fra

arbejde ikke er arbejdsgivers risiko. Det er en mangeårig restriktiv praksis med få, præcise undtagelser, som

er beskrevet i befordringsbekendtgørelsen.

Endeligt er der et kompliceret samspil til arbejdstidsreglerne, og den forelagte model fremstår unødig

kompliceret, når der sammenholdes med den relativt lille ressourcebesparelse på et halvt årsværk.

Samt at arbejdsgiversiden ikke ønsker en model, hvor der bliver tale om en udvidelse af den omfattede

gruppe.

Vedrørende forslag 9 og 10

Der er derudover to forslag, som det er vores samlede vurdering ikke bør fremmes. Det drejer sig om forslag

9 og forslag 10:

Forslag 9

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen støtter ikke forslaget om indførsel af en 3-årig ydelse;

dels fordi der reelt er tale om indførsel af en ny ydelse, og dels fordi incitamentet i forslaget vender i den

forkerte retning. Der er stor risiko for, at indførsel af en 3- årig ydelse vil fastholde de tilskadekomne i

arbejdsskadesystemet og ikke styrke fastholdelse på arbejdsmarkedet eller hurtig tilbagevenden til arbejde.

At der som led i forslaget foreslås indført en særskilt tabsbegrænsningspligt, understøtter i sig selv pointen

om, at incitamenterne i ordningen faktisk virker imod styrket fastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejde.

Dertil kommer, at det vil være med betydelig usikkerhed at skønne over en periode på op til 3 år, og en

skønsmæssig fastsættelse vil i mange tilfælde sikkert ikke afspejle det konkrete tab, navnlig hvis det knyttes

tæt til mén-fastsættelsen, og det kan medføre en uigennemskuelig retstilstand.

Forslag 10

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen støtter ikke forslaget om, at alle arbejdsskader kun skal

behandles i AES, da der reelt er tale om nationalisering af et i dag velfungerende frit forsikringsmarked.

Forslaget bryder endvidere med princippet om at offentlige arbejdsgivere er selvforsikrede.

Forslaget med at indføre Pay-As-You-Go på ulykkesområdet vil desuden fjerne den enkelte arbejdsgivers

incitament til at forebygge arbejdsskader, da ATP-bidraget

–

modsat forsikringspræmien

–

afhænger af den

samlede skadesfrekvens inden for den pågældende branchekode.

Endelig vil forslaget fjerne de tilskadekomnes mulighed for at få en individuelt tilpasset og målrettet hjælp til

at generhverve erhvervsevnen og forblive selvforsørgende, som de tilskadekomne i dag tilbydes i

forsikringsselskaberne. Det er en indsats, som AES hverken har erfaring, kapacitet eller kompetence til at

udføre.

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen peger på, at det ikke er dokumenteret, at AES vil kunne

levere en hurtigere eller mere effektiv sagsbehandling i arbejdsskadesager end forsikringsselskaber og

selvforsikrede enheder. Det er heller ikke dokumenteret, der vil være en højere grad af

arbejdsmarkedstilknytning for tilskadekomne i sager, som behandles i AES sammenlignet med i

forsikringsselskaberne eller selvforsikrede.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen har ikke kendskab til, at det er vanskeligt for

virksomhederne at orientere sig i det private arbejdsskadeforsikringsmarked, hvor en arbejdsskadeforsikring

ofte er knyttet til andre af virksomhedens forsikringer.

Samlet set mener arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen, at det er yderst vigtigt, at der sker

ændringer i arbejdsskadesystemet, og at det er rettidig omhu, at der med udgangspunkt i redegørelsen

bliver igangsat et politisk arbejde med det formål at få reduceret sagsbehandlingstiderne og få flere

tilskadekomne hurtigere tilbage i arbejde.

Med venlig hilsen

Christina Sode Haslund (Dansk Arbejdsgiverforening)

Anders Just Pedersen (Dansk Industri)

Anne-Marie Røge Krag (Dansk Erhverv)

Preben Meier Pedersen (Kommunernes Landsforening)

Birthe Oest Larsen (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Udtalelse fra arbejdstagerrepræsentanterne i bestyrelsen

Som arbejdstagerrepræsentanter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse påhviler det os at sikre, at

AES administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt under behørig hensyntagen til parternes retssikkerhed.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring står aktuelt overfor at skulle implementere den mest omfattende reform af

arbejdsskadesystemet i 20 år, og det er genstand for alvorlig bekymring, at bestyrelsen nu har indleveret en

rapport med en række yderligere forslag til fundamentale omvæltninger af arbejdsskadesystemet.

Hovedparten af de fremsendte forslag vil desuden medføre forringelser af skadelidtes adgang til korrekt og

rimelig erstatning mod en tvivlsom udsigt til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Vi mener grundlæggende

ikke, at dette formål kan forfølges på bekostning af skadelidtes retssikkerhed. Der må og skal findes andre

veje.

Det er os derfor magtpåliggende at fraråde, at rapporten danner grundlag for yderligere reform af

arbejdsskadesikringsloven.

Lovkvalitet - erfaringer fra arbejdsskadereformen

Som led i det lovforberedende arbejde med arbejdsskadereformen blev der ikke nedsat en kommission eller

udarbejdet en betænkning, hvor eksperter på området kunne fremlægge et samlet og gennemarbejdet

lovforslag, som det tidligere har været praksis.

Reformen er derfor heller ikke kendetegnet ved en ensrettet eller systematisk ændring af

arbejdsskadesikringsloven, men består i et meget stort antal ændringer på tværs af loven, hvoraf flere

medfører fundamentale nyskabelser og brud med det etablerede arbejdsskadesystem.

Fra flere sider har det været påpeget, hvordan ændring af arbejdsskadesikringsloven indebærer en

kompleksitet, der nødvendiggør et grundigt lovforberede arbejde med en bred sammensætning af eksperter,

der har den nødvendige indsigt i både arbejdsskadesystemet og det komplicerede samspil med de

associerede regelsæt i bl.a. erstatningsansvarsloven og beskæftigelsessystemet.

Som led i høringsprocessen modtog ministeriet høringssvar fra en række aktører med daglig berøring med

loven, der over én kam udtalte bekymring over, at kvaliteten af det lovforberedende arbejde havde været for

ringe.

Også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav

–

udover sit egentlige høringssvar

–

et uddybende høringssvar

med 50 siders tekniske justeringer af lovforslaget, som AES anså for nødvendige at få gennemført, hvis ikke

de skulle medføre forlængelse af sagsbehandlingstiden.

Hverken betænkelighederne fra AES eller de eksterne aktører blev imidlertid imødekommet i

et nævneværdigt omfang.

Rapportens analyser og forslag er ensidige og uigennemtænkte

Rapporten fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lider under samme mangler som arbejdsskadereformen

med manglende lovforberedende arbejde og utilstrækkelig lovkvalitet, og vi er alvorligt bekymrede for

konsekvenserne, hvis forslagene omsættes til lov.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Hovedparten af de fremsatte forslag er udtryk for forhastede og uigennemtænkte løsninger, der savner

forståelse for arbejdsskadesikringslovens kompleksitet, og som ikke i fornødent omfang tager højde for

hverken parternes retssikkerhed eller samspillet med associeret lovgivning.

Forslagene bryder ligeledes grundlæggende med de erstatningsretlige principper, som arbejdsmarkedets

parter er enige om, skal gælde på arbejdsskadesikringslovens område.

Rapporten beror ydermere på et ensidigt fokus på lovgivningsmæssige tiltag, og savner en analyse af de

egentlige årsager til de uacceptabelt høje sagsbehandlingstider.

Den reelle årsag er ikke arbejdsskadesikringsloven, men skal findes i et komplekst samspil mellem svære

rekrutteringsmæssige udfordringer, udskiftning af stærkt forældede IT-systemer og arbejdsskadesagernes

afhængighed af den kommunale afklaring, som ofte tager adskillige år.

Ingen af disse forhold adresseres i rapporten, og de foreslåede løsningsforslag bærer præg heraf. I stedet

peges der på omfattende forandringer af arbejdsskadesikringsloven, der vil medføre flere komplekse regler

og øget sagsbehandlingstid, alt imens parternes retsstilling og retssikkerhed forringes.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har brug for arbejdsro

Den opgave, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring står overfor

arbejdsskadereformen, vil i sig selv medføre en voldsom belastning af driften.

med

implementering

Det vil kræve tid og ressourcer at få indarbejdet de mange ændringer i den administrative praksis, og skal

reformen have nogen chance for at lykkes, vil det være nødvendigt, at der skabes ro om AES i mellemtiden.

Baseret på erfaringer fra tidligere reformer kræver så omfattende lovændringer ofte en periode på 5-10 år,

før myndigheder og domstole har fastlagt praksis og denne er blevet indarbejdet i arbejdsgangene.

Alle aktører i det danske arbejdsskadesystem har en udtalt interesse i at have et velfungerende og effektivt

system. Dette er ikke aktuelt tilfældet, og AES’ udfordringer vil

udelukkende blive forværrede af arbejdet med

at skulle implementere arbejdsskadereformen. Det kan ikke undgås.

At allerede nu lægge op til at foretage endnu en omvæltning af lovgivningen vil medføre en uforholdsmæssig

belastning af et i forvejen hårdt presset system.

Det er vores oprigtige bekymring, at forsøget på at reformere sig ud af udfordringerne i arbejdsskadesystemet

på sigt vil indebære, at de danske arbejdsskademyndigheder de facto bryder sammen.

Vi kan derfor ikke tilslutte os de forslag, der er fremsendt

af AES’ bestyrelse, og beslutningen om

at forelægge

disse for ministeren er truffet mod vores udtrykkelige advarsel.

Vi ser selvsagt positivt på ethvert ønske om at forbedre arbejdsskadesystemet, men tilråder at den netop

vedtagne arbejdsskadereform gives

’arbejdsro’ i en periode på mindst 5 år.

I denne periode kan foretages mindre og nødvendige justeringer, men alle større ændringsforslag henlægges,

indtil sagsbehandlingstiden i AES er normaliseret og nedbragt til et tolerabelt niveau.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Hvis det efter udløbet af en sådan indkøringsperiode kan konstateres, at der er behov for yderligere

lovændringer, bør disse foretages på baggrund af de indhentede erfaringer siden lovens ikrafttræden og med

afsæt i et kvalificeret lovforberedende arbejde. Vi foreslår, at der nedsættes en lovkommission i den

mellemliggende periode, som kan se på evt. nødvendige ændringer af arbejdsskadelovgivningen. En sådan

kommission vil også kunne kortlægge, hvilke effekter ændringer i arbejdsskadesystemet vil få på andre

områder som eks. erstatning i ansvarssager.

Som led i eventuelle fremtidige lovændringer bør endvidere tages udgangspunkt i de af arbejdsmarkedets

parters i fællesskab aftalte rammer for ændringer af arbejdsskadesikringsloven, som blev forfattet i

Afrapportering fra tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet fra maj 2022 (Beskæftigelsesudvalget 2021-

22, BEU Alm. del - Bilag 257).

For nærværende må ministeren gøre op med sig selv, om hun på baggrund af den modtagne rapport ønsker

at reformere for systemets eller for den skadelidtes skyld. AES’ forslag vil på

ingen måde være i sidstnævntes

interesse.

Vi skal afslutningsvis bemærke, at vi ikke har indvendinger mod de forslag i rapporten, der ikke indebærer

større omvæltninger af arbejdsskadesystemet. Det vil sige rapportens forslag nr. 1, 3, 13 og 16, samt indenfor

visse rammer tillige forslag 11.

Med venlig hilsen

Ann-Beth Kirkegaard (FH)

Maria Klingsholm (FOA)

Lene Krabbe Dahl (3F)

Harun Demirtas (DSR)

Malene Matthison-Hansen (AC)

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Indholdsfortegnelse

Forord

- Udtalelse fra arbejdsgiverrepræsentanterne i bestyrelsen

- Udtalelse fra arbejdstagerrepræsentanterne i bestyrelsen

1. Introduktion

2. Generel introduktion til arbejdsskadeområdet og sagsbehandlingen i AES

- Det generelle sagsforløb for arbejdsskadeområdet

- Grundvilkår for arbejdsskadesystemet

3. Redegørelse over forhold med betydning for sagsbehandlingstiden

- Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden

- Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden

4. Bestyrelsens forslag til forbedring af sagsbehandlingen & sagsbehandlingstiden

- Bestyrelsens forslag til forbedring

Forslag 1: Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger

Forslag 2: Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng

Forslag 3: Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til/fra arbejde

Forslag 4: Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne - bortfald af

Erhvervssygdomsudvalgets kompetence til indstilling om anerkendelse / afvisning

Forslag 5: Klare og enkle kriterier for varigt mén

Forslag 6: Klare kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader

Forslag 7: Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob

–

én afgørelse og løbende regulering

Forslag 8: Standardisering af ydelsen til efterladte

–

efter klare og enkle kriterier

Forslag 9: Midlertidigt tab af erhvervsevne

–

forudsigelig og hurtig afklaring i en [3-årig] periode

Forslag 10: Fra mange aktører til én

–

alle arbejdsskadesager sagsbehandles kun i AES

Forslag 11: Fastsættelse af rammer for sagsoplysning

Forslag 12: Udvidelse af Ankestyrelsens kompetence og begrænsning af hjemvisninger

Forslag 13: En indgang for lægen

–

lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES mod

refusion i forsikringsselskaber

Forslag 14: Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme

Forslag 15: Udskillelse af behandlingen af veteransager

Forslag 16: Administrativ lettelse for virksomhederne

–

bagudrettet opkrævning af

arbejdsskadeafgiften

Overblik over forslagenes forventede konsekvenser

Overblik over sammenhænge mellem forbedringsforslagene

Overblik over forslagenes forventede implementeringshorisonter

s. 1

s. 3

s. 7

s. 11

s. 12

s. 14

s. 15

s. 16

s. 19

s. 29

s. 41

s. 42

s. 43

s. 44

s. 45

s. 47

s. 49

s. 50

5. Bilag

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

1. Introduktion

AES har en central rolle i det danske arbejdsskadesystem. AES'

kerneopgave er at træffe uafhængige, korrekte afgørelser efter

arbejdsskadesikringsloven. Det gælder for de ca. 50.000 sager, som

årligt behandles i AES, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet

syge på arbejdet.

AES’

målsætning er, at sagsbehandlingen i disse sager foregår effektivt,

således at sagens parter hurtigst muligt kan få en korrekt afgørelse og

dermed en afklaring af den fremtidige arbejdssituation for den enkelte.

I denne redegørelse beskrives det generelle sagsforløb og de grundvilkår,

der sætter rammerne for sagsforløbet, de generelle og specifikke

udfordringer for sagsbehandlingstiden og en række forslag til forbedring.

Disse forslag tager udgangspunkt i det eksisterende danske

arbejdsskadesystem og den måde, som vi i Danmark har valgt at indrette

arbejdsskadeområdet. Dette system er et erstatningsretligt system

baseret på forsikringsretlige principper.

Forslagene har varierende omfang og dækker de tre hovedforløb i

sagsbehandlingen

–

anerkendelse, varigt mén og erstatning for tab af

erhvervsevne. Med andre ord den proces, som AES har ansvaret for.

Visse forslag rækker dog også ud over disse procestrin, idet bestyrelsen

finder det vigtigt, at der ses på den samlede værdikæde i forhold til

arbejdsskadesagsbehandlingen.

Det vurderes, at forslagene samlet vil medføre en stor og positiv effekt på sagsbehandlingstiden for

arbejdsskadesagerne. Samtidig er det tilstræbt, at den samlede pakke af forslag vil være udgiftsneutrale i

forhold til erstatningsudgifterne.

Redegørelsen indledes med en kort, generel introduktion til arbejdsskadeområdet og sagsbehandlingen.

Derefter kortlægges generelle og specifikke udfordringer inden bestyrelsens forslag til forbedring beskrives.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

2. Generel introduktion til arbejdsskadeområdet & sagsbehandlingen i AES

Det generelle sagsforløb på arbejdsskadeområdet

AES er den centrale myndighed på arbejdsskadeområdet. AES behandler og træffer afgørelser om

arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Men selvom sagsbehandlingen primært foregår i og afgørelserne

træffes af AES, er der yderligere en række øvrige vigtige aktører, der bidrager til sagsforløbet i en

arbejdsskadesag.

Når en person kommer ud for en ulykke eller bliver syg på arbejdet, skal sagen anmeldes til AES.

•

Hvis der er tale om en arbejdsulykke, anmeldes skaden af arbejdsgiver i

AES’

anmeldeportal,

hvorefter sagen sendes til arbejdsgivers forsikringsselskab eller til arbejdsgiver selv. Sidstnævnte sker,

hvis arbejdsgiver er selvforsikret (fx staten).

Herefter foretager forsikringsselskabet/myndigheden den indledende sagsbehandling og vurderer,

hvorvidt sagen skal oversendes til AES.

•

For en erhvervssygdom vil det typisk være en læge, der anmelder sagen direkte til behandling i AES.

Efter modtagelse i AES behandler og sagsoplyser AES sagen med henblik på at kunne træffe afgørelse om

henholdsvis anerkendelse, godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne. For at AES

kan træffe disse afgørelser, bidrager en række aktører og myndigheder med sagsoplysninger. Dette kan fx

være lægelige oplysninger for at vurdere de helbredsmæssige følger eller oplysninger om tilskadekomnes

tidligere og nuværende indkomst og beskæftigelse for at vurdere et eventuelt tab af erhvervsevne.

I sagsbehandlingen bliver sagens parter løbende orienteret om og hørt i sagen, herunder i forbindelse med

partshøringer. Hver afgørelse (anerkendelse, mén og erhvervsevnetab) kan påklages til Ankestyrelsen, hvis

sagens parter er uenige i afgørelsen.

Når AES har truffet afgørelserne, udbetales afslutningsvis eventuel godtgørelse for varigt mén og erstatning

for tab af erhvervsevne.

•

AES udbetaler i erhvervssygdomssager og i statssagerne på ulykkesområdet.

Arbejdsgivers forsikringsselskab

arbejdsulykkessager.

udbetaler

godtgørelse

erstatning

resterende

Ovenstående beskriver kort det generelle sagsforløb, som visualiseres i figur 1 nedenfor.

Jf. bekendtgørelse nr. 941 af 21. juni 2022 skal forsikringsselskabet sende anmeldelse af ulykker til AES, hvis ulykken har medført

eller må antages at medføre tilskadekomnes død, hvis ulykkens følger kan begrunde erstatning udover behandlingsudgifter, hvis ulykken

har medført, at den tilskadekomne 5 uger efter indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang eller hvis ulykken

er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19. I lov vedtaget d. 7. dec. 2023 til udmøntning af

Aftale om et forbedret

arbejdsskadesystem

fremgår det, at udvalgte forsikringsselskaber vil få afgørelseskompetence ift. anerkendelse. Praksis er endnu

uafklaret, men det vil ændre det generelle sagsforløb.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Figur 1

–

Visualisering af et generelt sagsforløb i en arbejdsskadesag

Visualiseringen er udarbejdet på baggrund af den eksisterende model, hvor udvalgte forsikringsselskaber endnu ikke har fået afgørelseskompetence ift. anerkendelse.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Grundvilkår for arbejdsskadesystemet

Det generelle sagsforløb afspejler en række strukturelle grundvilkår for arbejdsskadesystemet, som har

væsentlig betydning for sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiderne.

Erstatningssager med vurdering af en stabil situation før og efter arbejdsskaden

Arbejdsskadesystemet er er baseret på erstatningsretlige principper, hvor forskellen mellem

tilstanden før og efter arbejdsskaden skal afklares. For at kunne træffe en korrekt afgørelse og

fastlægge en eventuel erstatning er det derfor nødvendigt at afvente en stabil situation efter

arbejdsskaden og sammenligne denne med situationen inden arbejdsskaden. Dette tager tid, da

afgørelsen først kan træffes, når tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand er stationær (lægelig

vurdering) og den erhvervsmæssige situation er afklaret (kommunal vurdering).

Flere parter med forskellige udgangspunkter og hensyn

Arbejdsskadesystemet er kendetegnet ved, at flere parter typisk er involveret, herunder fx

tilskadekomne, dennes partsrepræsentant(er), arbejdsgiver og arbejdsgivers forsikringsselskab.

Sidstnævnte finansierer og udbetaler en andel af de godtgørelser og erstatninger, som AES tilkender

inden for arbejdsulykker. Da parterne i sagens natur har modsatrettede interesser, fører det til en

relativ høj ankeprocent. Og da alle delafgørelser kan påklages særskilt, forlænger det alt andet lige

sagsbehandlingen, uanset hastigheden af sagsbehandlingen af den konkrete sag i AES.

Behov for flere myndigheder i sagsbehandlingen

Arbejdsskadesystemet er kendetegnet ved, at det er nødvendigt at inddrage oplysninger fra andre

myndigheder i sagsbehandlingen, fx sundhedsvæsen, kommuner mm. AES har ikke direkte

indflydelse på eller kontrol over processen og prioriteringen i disse myndigheder, men er afhængig af

oplysninger fra myndighederne for at kunne fortsætte sagsbehandlingen i AES.

Individuelle afgørelser med høj grad af skøn

Arbejdsskadelovgivningen er baseret på erstatningsretlige principper, hvor der dels skal påvises en

sammenhæng mellem skaden og arbejdets udførelse, dels et økonomisk tab. Det kræver en individuel

vurdering af den enkelte sag, baseret på en lang række af oplysninger, der ikke kan standardiseres

i lovgivningen, men vil afhænge af den konkrete sag. Desuden baserer afgørelserne sig på både

lægelige og juridiske skøn.

Sammenhæng med erstatningsansvarsloven

Selvom erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven har forskellige udgangspunkter, er der

en række sammenhænge mellem de to lovgivninger. De to lovgivninger deler eksempelvis en række

erstatningsretlige principper. Det betyder, at der ved fx regelændringer skal tages højde for

sammenhænge mellem de to lovgivninger.

Samlet set medfører disse grundvilkår en strukturel kompleksitet i forhold til arbejdsskadesystemets

indretning, som har stor betydning for den samlede sagsbehandlingstid.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

3. Redegørelse over forhold med betydning for sagsbehandlingstiden

Grundvilkårene, der er beskrevet ovenfor, medfører, at der er naturlige

grænser for, hvor korte sagsbehandlingstiderne for behandlingen af

arbejdsskader kan blive. Eksempelvis skal AES afvente en varig

helbredsmæssig tilstand, inden der kan træffes endelig afgørelse om

varigt mén. Der vil således uanset lovgivning være grænser for, hvor kort

sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesager kan blive.

Formålet med den følgende del af redegørelsen er at tydeliggøre

væsentlige udfordringer i forhold til at sikre en smidig og effektiv

sagsbehandling. Det gøres med udgangspunkt i centrale forhold med

betydning for sagsbehandlingstiden, herunder eksisterende lovgivning,

gældende praksis, kommunikationskanaler mv.

Udfordringerne er inddelt i henholdsvis generelle udfordringer og mere

specifikke udfordringer for de enkelte sagsskridt. De benyttede

definitioner af disse beskrives nedenfor.

Begrebsforklaring - Generelle og specifikke udfordringer

En række forhold påvirker sagsbehandlingstiden i AES, hvoraf nogle er

generelle for sagsforløbet og andre er specifikke for de enkelte sagsskridt

i sagsbehandlingen.

Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden

Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden dækker over

udfordringer og barrierer, der har betydning for en smidig og effektiv

sagsbehandling, samt er generelle for hele sagsforløbet eller flere

sagsskridt i sagsforløbet.

Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden

Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden dækker over udfordringer og barrierer, der har betydning

for en smidig og effektiv sagsbehandling, samt er specifikke for et enkelt sagsskridt i sagsforløbet, fx.

anerkendelse.

Nedenfor fremgår først de væsentligste generelle udfordringer og derefter de væsentligste specifikke

udfordringer, der udfordrer en smidig og effektiv sagsbehandling.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden

Sagsbehandlingstiden i AES er påvirket af en række generelle udfordringer, der har betydning

for mulighederne for at sikre en smidig og effektiv sagsbehandling i flere dele af

sagsbehandlingen, og som derfor har væsentlige negative effekter på sagsbehandlingstiden.

Ingen krav til, hvordan

oplysninger indsendes

til AES

Der er i den eksisterende lovgivning ingen krav til, hvordan oplysninger

indsendes til AES eller i hvilken form.

Det betyder, at AES modtager sagsoplysninger i mange forskelligartede

formater, herunder både fysiske og digitale, og gennem mange forskellige

indgange/kanaler. Dette medfører, at administrationen manuelt skal

håndtere, udsøge og ofte følge op på modtagne sagsoplysninger. Det er med

til at forlænge sagsbehandlingstiden.

Fx er der ikke krav til, hvordan og i hvilket format en læge skal indsende en

udarbejdet speciallægeerklæring. Ligeledes har formatet betydning for, om

AES´ systemer kan søge i dokumentet efter fx diagnose og på den måde

understøtte efterfølgende prioritering og fordeling af sagerne, når erklæringen

modtages.

Generelle krav til

sagsoplysning i AES

Der er i arbejdsskadesikringsloven (og gældende praksis fastsat af

Ankestyrelsen og AES) fastsat generelt formulerede krav til, hvordan

arbejdsskadesagerne skal oplyses og vurderes. Det beskrives dog ikke, på

hvilket grundlag sagen skal afgøres.

Det betyder, at AES i de konkrete sager fortsat skal foretage en række

skønsmæssige vurderinger i forhold til, hvilke oplysninger der skal indhentes,

og en generel løbende vurdering af sagsoplysningen. Vurderingen skal ikke

kun foretages én gang, men derimod løbende, efterhånden som sagen

oplyses.

Generelle regler med

stor grad af skøn

Den eksisterende lovgivning på arbejdsskadeområdet er kendetegnet ved

generelle regler med en stor grad af skøn.

Det betyder, at administrationen bruger lang tid på at vurdere de konkrete

forhold i en sag, hvilket medfører, at sagsbehandlingstiden forlænges. Fx er

lovens bestemmelse om fastsættelse af godtgørelse for varigt mén meget

bredt formuleret. Det er med andre ord ikke muligt at fastsætte det varige mén

i en konkret sag alene ud fra lovens bestemmelse. Loven suppleres derfor

med en méntabel, som er mere konkret, men også indeholder meget stort

rum for konkrete og skønsmæssige lægelige og juridiske vurderinger.

Afgørelse om varigt mén kan derfor først fastsættes efter både en

skønsmæssig lægefaglig vurdering og en skønsmæssig juridisk vurdering.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

To parter i alle sager

I arbejdsskadesager er der altid to parter i sagen - tilskadekomne og

forsikringsselskabet. Parterne har ikke samme interesse med henhold til

sagens udfald.

Kombinationen af generelle, skønsmæssige regler og parter med

modstridende interesser medfører, at AES skal varetage mange hensyn og at

der er en generel høj klageprocent i sagerne. Det giver flere sagsskridt i den

konkrete sag, som kræver tid og ressourcer.

Dertil kommer, at der i arbejdsulykkessagerne er et forløb hos

forsikringsselskaberne eller arbejdsgiver (selvforsikrede), før sagen behandles

i AES. Forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder håndterer

indledningsvist anmeldelser af arbejdsulykker, oversender sagerne til AES og

udbetaler godtgørelse og erstatning, når AES har truffet afgørelse om

anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne. Denne arbejdsdeling

vurderes samlet set at komplicere, forlænge og fordyre sagsforløbet for

arbejdsulykkessager, samt medvirke til et forvirrende sagsforløb for

tilskadekomne med mange overgange mellem aktører.

Sagsforløbet

forlænges, når

Ankestyrelsen

hjemviser til ny

prøvelse

Hjemvisning af en arbejdsskadesag betyder, at Ankestyrelsen sender sagen

tilbage til AES, der skal behandle og afgøre sagen på ny. Hjemvisning kan

skyldes, at Ankestyrelsen vurderer, at der mangler oplysninger i sagen. I

stedet for at indhente oplysningerne sender Ankestyrelsen sagen retur til AES.

Hjemvisning kan også være begrundet i forkert anvendelse af retsgrundlag

eller sagsbehandlingsfejl.

Hjemvisningen er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en ændret

afgørelse. Men hjemvisningen forlænger sagsbehandlingstiden for de konkrete

sager væsentligt med mange måneder og er ressourcekrævende.

AES er afhængig af

oplysninger, som giver

ventetid og pause i

sagsbehandlingen

AES oplever, at der er lange ventetider på oplysninger fra eksterne aktører -

både læger, andre myndigheder mv. og fra parterne i sagen.

Lovgivning og praksis betyder, at AES skal indhente detaljerede oplysninger

om fx forudbestående sygdomme. I disse sager skal AES først vente på, at

egen læge eller sygehus indsender journal. Derefter anmoder AES fx en læge

om at udfærdige en speciallægeerklæring. Fordi afgørelserne træffes uden

klare og enkle regler, skal oplysningerne ofte indhentes i flere tempi. Det

medfører, at sagerne ligger stille i flere perioder, mens administrationen

afventer

oplysninger

fra

eksterne

aktører.

Dermed

forlænges

sagsbehandlingstiden i AES, da man i perioder ikke kan behandle sagen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Særområder med

andre regler og krav til

sagsbehandlingen

Lovgivningen medfører, at der på flere områder er særlige regler og krav til

administrationen af området. Dette gælder både i forhold til særlige

persongrupper og i forhold til særlige sagstyper.

Når der i den eksisterende lovgivning er stillet disse særlige og andre krav til

sagsbehandlingen, medfører det, at der skal anvendes mange ressourcer.

Dette er eksempelvis gældende i forhold til veteransager, sager der skal

forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, erstatning til efterladte og COVID-

19-sager.

Ovenstående beskrivelser giver et overblik over og redegør for de generelle udfordringer, som påvirker

sagsbehandlingstiden i AES væsentligt. Udover de forskellige generelle udfordringer findes en række mere

specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden, hvoraf de væsentligste fremgår nedenfor.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden

Udover de mere generelle udfordringer forefindes en række specifikke udfordringer, der hindrer

en smidig og effektiv administration. Disse specifikke udfordringer påvirker enkelte mere

specifikke dele af sagsbehandlingen negativt og forlænger sagsbehandlingstiden i AES.

A. Mangelfulde anmeldelser & forskellige kommunikationskanaler

I den eksisterende lovgivning på arbejdsskadeområdet fremgår

begrænsede krav til kommunikationskanaler og formen af oplysningerne

til AES. Dette betyder, at AES ikke altid får de nødvendige informationer i

forbindelse med anmeldelse fra læger, forsikringsselskaber mm. Dertil

modtager AES anmeldelser med ustrukturerede oplysninger gennem flere

forskellige kommunikationskanaler, herunder både digitale og fysiske.

Samlet medfører dette, at sagsbehandlingstiden forlænges væsentligt og

at AES oplever en række GDPR-udfordringer.

”Identiske” vurderinger af medicinsk årsagssammenhæng

Efter den nuværende lovgivning skal AES vurdere medicinsk

årsagssammenhæng to gange i alle ca. 16.000 anerkendte

arbejdsulykker. Det sker i forbindelse med anerkendelsen og vurderingen

af godtgørelse for varigt mén. De to separate vurderinger er en

nødvendighed, idet lovgivning kræver det i forbindelse med begge

afgørelser. Men den ene vurdering kan ikke genbruges, da oplysninger om

skadens varige følger og følgeskader, der er påkrævet til mén-vurderingen,

ikke eksisterer på tidspunktet for vurdering af anerkendelsesspørgsmålet.

Dette skyldes, at skaden på dette tidspunkt ikke er stationær.

C. Komplekse regler og mange undtagelser for dækning under transport

Efter gældende regler er udgangspunktet, at skader sket under befordring

til/fra arbejde ikke er sikret efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdstager

kan dog været omfattet af loven, selvom skaden sker under transport til/fra

arbejde. Det er eksempelvis, hvis befordringen har karakter af egentligt

arbejde i arbejdsgivers interesse. Udfordringen for AES er, at der er en lang

række af sådanne skønsmæssige undtagelser til hovedreglen, som

medfører, at AES skal indhente mange oplysninger og foretage flere

skønsmæssige vurderinger med forlænget sagsbehandling til følge.

D. AES er nødt til blot at videresende lægeregninger for arbejdsulykker

Efter eksisterende lovgivning er det de private forsikringsselskaber, der

betaler en væsentlig andel af lægeregningerne forbundet med

sagsbehandlingen af arbejdsulykker. Lægerne har dog ofte ikke

oplysninger om og mulighed for at oversende til de korrekte

forsikringsselskaber. På den baggrund er praksis blevet, at AES

oversender alle lægeregninger i forbindelse med sagsbehandlingen af

arbejdsulykker. Det betyder, at AES anvender tid og ressourcer til at

videresende ca. 25.000 regninger årligt på vegne af lægerne, hvoraf nogle

regninger pga. forsinkelser hos AES ikke betales til tiden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

E. Særlig proces for sager til Erhvervssygdomsudvalget

Efter gældende regler kan sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over

erhvervssygdomme, anerkendes administrativt i AES. Hvis sygdommen

derimod ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme og visse

særlige kriterier er opfyldt, kan anerkendelse ske efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget. Af de årligt ca. 18-20.000 nye anmeldelser om

mulige erhvervssygdomme forelægges ca. 200-250 årligt for

Erhvervssygdomsudvalget. Til trods for, at der er tale om meget få sager

af det samlede antal anmeldte erhvervssygdomme, har den særlige proces

i disse få sager stor betydning for AES´ administration, idet

sagsbehandlingstiden for sager, der forelægges udvalget, er lang og har

et stort ressourceforbrug. Dertil kommer, at det forlænger

sagsbehandlingstiden væsentligt i de konkrete sager.

F. Komplekse regler for forudbestående/konkurrerende skader

Der er i lovgivningen ikke fastsat rammer for, hvilke forudbestående og

konkurrerende gener/skader/sygdomme, som medfører nedsættelse af

godtgørelse/erstatning, eller for i hvor lang tid eller i hvilken periode den

forudbestående skade skal have været til stede for at nedsættelse skal

ske. Vurderingerne af, om det fulde mén eller fulde tab af erhvervsevne

anses for at være en følge af den anerkendte arbejdsskade, foretages ofte

på grundlag af komplicerede forhold, som afdækkes gradvist under

sagens behandling. Det betyder, at afgørelserne indeholder en række

svære, skønsmæssige lægelige og juridiske vurderinger, der medfører en

lang sagsbehandlingstid i de konkrete sager og et stort ressourceforbrug

i AES.

G. Ukonkret og udpræget skønsmæssig méntabel

AES fastsætter godtgørelsen for varigt mén med udgangspunkt i den

vejledende méntabel. På trods heraf sker fastsættelsen af godtgørelse for

varigt mén på baggrund af udprægede skønsmæssige lægelige og

juridiske vurderinger. Fx er visse af méntabellens punkter brede i

fastsættelsen og angiver fx 5-25 pct. I nogle tilfælde beror méngraden på

en særdeles skønsmæssig vurdering, hvori der indgår subjektive

vurderinger om fx lette, daglige rygsmerter mm. Dette medfører forlænget

sagsbehandlingstid i de konkrete sager og et stort ressourceforbrug i AES.

H. Mange revisioner af sager med tilskadekomne i fleksjob

Efter gældende regler har tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob, ofte

meget lange sagsforløb i AES. Sagerne kan som udgangspunkt først

endeligt afsluttes, når kommunen tilkender permanent fleksjob

–

det vil

sige, når tilskadekomne ansættes i andet fleksjob efter fyldte 40 år. I den

periode der går indtil der tilkendes permanent fleksjob, tager AES den

enkelte sag op til revision ca. en gang årligt. Det indebærer en væsentlig

udfordring for AES’

behandling af erstatning for tab af erhvervsevne og

sagsforløbets samlede sagsbehandlingstid, idet AES ikke kan træffe

endelig afgørelse, når tilskadekomne ansættes i det første fleksjob.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

I. Efterladte i en sårbar situation skal udarbejde sagsoplysninger til AES

Jf. eksisterende lovgivning skal AES indhente oplysninger om både den

efterladtes og om den afdødes økonomiske forhold, og inddrage den

efterladtes sociale forhold og relationen mellem den afdøde og den

efterladte, for at vurdere spørgsmålet om erstatning til efterladte. Disse

oplysninger er ikke allerede indhentet i den afdødes arbejdsskadesag. Der

er samtidig i langt størstedelen af tilfældene tale om oplysninger, der ikke

allerede eksisterer, men først skal udarbejdes af efterladte, der allerede

står i en vanskelig situation. Behovet for udarbejdelse og indhentelse af

disse oplysninger medfører dermed en belastning af den efterladte, ligesom

det medfører, at afklaring af sagen og den efterladtes økonomiske situation

trækker ud.

J. AES skal vurdere arbejdsevnen på et tidspunkt, hvor tilskadekomne

fortsat er erhvervsmæssigt uafklaret

Jf. eksisterende lovgivning skal AES skønsmæssigt foretage en konkret og

individuel vurdering af tilskadekomnes arbejdsevne efter arbejdsskaden på

et tidspunkt, hvor tilskadekomne er meget uafklaret erhvervsmæssigt. Fx

har tilskadekomne ofte ikke færdiggjort erhvervsafklaring i kommunen. Det

betyder, at der på tidspunktet for vurderingen foreligger få oplysninger om

tilskadekomnes funktionsniveau til baggrund for vurderingen. Det

komplicerer vurderingen af arbejdsevnen og forlænger afgørelsen om

erstatning for tab af erhvervsevne, som beror på vurderingen. Det betyder,

at sagsbehandlingstiden forlænges og at tilskadekomne oplever en øget

økonomisk usikkerhed i denne periode.

K. Mange skønsprægede vurderinger og tidsmæssige forskydninger ift.

afgørelser om krav om tilbagebetaling af godtgørelse eller erstatning

AES skal ifølge eksisterende lovgivning træffe afgørelse om, hvorvidt

tilskadekomne skal tilbagebetale ydelser efter loven i alle sager, hvor

tilskadekomne uberettiget har modtaget for meget i godtgørelse eller

erstatning. Der er dog en række udfordringer forbundet med disse

vurderinger. Vurderingerne omkring tilbagebetaling er ofte skønsprægede

og der kan gå lang tid fra, at en uberettiget modtagelse konstateres, til et

krav om tilbagebetaling kan stilles. Derudover kan en afgørelse om

tilbagebetaling ikke nødvendigvis effektueres, når AES/Ankestyrelsen har

truffet afgørelse om dette, fx hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om

tilbagebetaling. Det komplicerer

AES’ arbejde med

tilbagebetalinger og

kræver dermed ressourcer og tid.

Som det fremgår af de ovenstående korte beskrivelser af specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden i

AES, er der en række forhold ved den nuværende lovgivning og praksis, der påvirker sagsbehandlingstiden.

Disse udfordringer fordeler sig

–

som angivet

–

mellem flere forskellige dele af sagsforløbet, herunder

anerkendelse, vurdering af mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Overblikket over sammenhængen

mellem de konkrete og specifikke udfordringer og de enkelte dele af sagsforløbet fremgår af figur 2 nedenfor.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Figur 2

–

Overblik over generelle og specifikke udfordringer, herunder ift. sagsforløbet i AES

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

4. Bestyrelsens forslag til forbedring af sagsbehandlingen og

sagsbehandlingstiden

Formålet med dette afsnit at beskrive mulige forbedringsforslag- og

potentialer i forhold til de udfordringer for sagsbehandlingstiden, som er

beskrevet i den foregående redegørelse. Forbedringsforslagene falder

overordnet inden for rammerne af det eksisterende arbejdsskadesystem

og inden for de tre hovedområder

–

anerkendelse, varigt mén og

erstatning for tab af erhvervsevne.

Bestyrelsen for AES har med forslagene til hensigt at forelægge en række

potentielle forbedringsmuligheder for ministeren, som så vidt muligt er

tilstræbt at være udgiftsneutrale i forhold til erstatningsudgifterne og som

kan danne udgangspunkt for videre drøftelser mellem aftalepartierne og

arbejdsmarkedets parter. Desuden stiller

AES’ bestyrelse og

administration sig gerne til rådighed i denne videre drøftelse.

Det bemærkes, at forslagene er udarbejdet i en fælles arbejdsgruppe

under bestyrelsen med deltagelse af både medlemmer fra bestyrelsen og

administrationen med formålet om opnå en mere smidig og effektiv

administration af arbejdsskadesager, samt at bidrage med forslag til at

forbedre den samlede værdikæde i arbejdsskadesystemet. Hensigten

har været at identificere de centrale områder i et arbejdsskadeforløb,

hvor der særligt synes at være forhold, der komplicerer og forlænger

sagsbehandlingen, og komme med mulige løsningsforslag.

Det er ambitionen, at de skitserede forbedringsforslag skal ses som

grundlaget for fremtidige lovændringer, der kan medvirke til at opnå de

ambitiøse mål som følge af den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. For at realisere disse

ambitiøse mål er der - ud over de tiltag, der følger af den vedtagne lov til udmøntning af aftale om et forbedret

arbejdsskadesystem - behov for yderligere tiltag, herunder politiske løsninger. Her vurderes forslagene at

kunne bidrage til en reduktion af sagsbehandlingstiden gennem justering af fx eksisterende lovgivning,

gældende praksis og kommunikationskanaler og metoder mm. Redegørelsen kan dermed indgå som et

grundlag for de fremadrettede politiske drøftelser.

Den indledende vurdering er, at den samlede pakke af forbedringsforslag vil have relativt store konsekvenser

for sagsbehandlingstiden, idet forslagene vil løse centrale udfordringer i arbejdsskadesystemet. Der er dog

imellem forslagene varierende omfang af effekter, da forslagene fx vedrører forskellige antal sager mm. For

at opnå den største effekt, anbefales desuden at forslagene hurtigst muligt implementeres med så få og enkle

overgangsbestemmelser som muligt. Jo hurtigere implementering og kortest mulig periode med

administration efter flere sæt regler, jo større og hurtigere positiv effekt på sagsbehandlingstiden.

Nedenfor præsenteres bestyrelsens forslag til forbedringspotentialer. Først fremgår korte beskrivelser af

bestyrelsens forbedringsforslag. Derefter gives et overblik over forslagenes forventede konsekvenser for

sagsbehandlingstid, administration og tilskadekomne, samt sammenhængen mellem forslagene og de

tidligere beskrevne udfordringer. En uddybende beskrivelse af de konkrete forslag findes i bilagene.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Bestyrelsens forslag til forbedring

Med udgangspunkt i de forhold, der særligt vurderes at have betydning for sagsbehandlingstiden i

arbejdsskadesager (jf. side 9-14), er der foretaget indledende analyser af mulige forbedringspotentialer.

Resultatet heraf er en række forslag til forbedring af sagsbehandlingen, der kan understøtte kortere

sagsbehandlingstider og bringe AES tættere på de politiske fastsatte mål om gennemsnitlige

sagsbehandlingstider ved udgangen af 2027 på henholdsvis 7 måneder for alle sager og 20 måneder for

sager med erstatning for tab af erhvervsevne, som er fastlagt i den politiske aftale om et forbedret

arbejdsskadesystem af september 2022.

Tabel 1: Overblik over det samlede antal forbedringsforslag

Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger

Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng

Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til / fra arbejde

Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne

- ændring af Erhvervssygdomsudvalgets kompetence til indstilling om anerkendelse / afvisning

Klare og enkle kriterier for varigt mén

Klare og enkle kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader

Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob - én afgørelse og løbende regulering

Standardisering af ydelsen til efterladte

–

efter klare og enkle kriterier

Midlertidigt tab af erhvervsevne

–

forudsigelig og hurtig afklaring i en 3-årig periode

Fra mange aktører til én - alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES

Fastsættelse af rammer for sagsoplysning

Udvidelse af Ankestyrelsens kompetencer og begrænsning af hjemvisninger

Lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES mod refusion i forsikringsselskaber

Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme

Udskillelse af behandlingen af veteransager

Administrativ lettelse for virksomhederne - bagudrettet opkrævning af arbejdsskadeafgiften

Note: På næste side fremgår et visualiseret overblik.

Forslagsbeskrivelserne er baseret på indledende analyser - og i visse tilfælde på erfaringsmæssige

vurderinger eller gennemgang af et mindre antal sager. Der er derfor også tale om foreløbige og overordnede

vurderinger af forslagenes forventede konsekvenser for sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden,

administrative konsekvenser, konsekvenser for tilskadekomne og evt. øvrige interessenter samt konsekvenser

for erstatningsudgifterne. Der udestår således en udtømmende beskrivelse, analyse og konsekvensvurdering

af de enkelte forslag.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Figur 3

–

Overblik over sammenhænge mellem forslag og udfordringer

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 1

- Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger

Opsummering

Skiftende regeringer i Danmark har igennem

de sidste mange år været enige om, at den

offentlige sektor kan drage nytte af

digitaliseringens fordele til gavn for borgerne,

samfundet og økonomien. Dette er også

gældende for sagsbehandlingen i AES, der

kan blive endnu bedre til at benytte de

muligheder, som digitaliseringen giver. AES

står dog overfor en barriere i forhold til at

kunne benytte digitaliseringens fordele.

På trods af AES’ arbejde med at udvikle fælles løsninger til udveksling af oplysninger med en række eksterne

interessenter og samarbejdspartnere, modtager AES stadig i dag mange ustrukturerede oplysninger ad

mange forskellige kommunikationskanaler, herunder fysiske og digitale. Disse ustrukturerede oplysninger og

mange forskellige kommunikationskanaler medfører, at sagsbehandlingstiden forlænges væsentligt og at

AES oplever en række GDPR-udfordringer. Dertil bremses muligheden for yderligere at kunne benytte

digitaliseringens muligheder gennem udvikling og anvendelse af nye teknologier, idet grundforudsætningen

herfor er strukturerede og digitale oplysninger med høj datakvalitet og få kommunikationskanaler.

Det foreslås, at der etableres en lovhjemmel, som giver beskæftigelsesministeren mulighed for i en

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler på området, herunder at gøre det obligatorisk at anvende de

digitale løsninger, som AES udvikler og stiller til rådighed. Det vil være en ligestilling med andre

myndighedsområder, fx Udbetaling Danmark, og vil skabe fundament for, at AES kan arbejde videre med

udvikling og implementering af digitale løsninger. Desuden kan det give incitament til at indgå i yderligere

samarbejde med AES om at udvikle de bedste løsninger for alle parter og arbejdsskadesystemet som helhed.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:

•

Sagsbehandlingstiden vil blive kortere og mere effektiv, da flere sagsskridt på sigt vil kunne fjernes

eller automatiseres via nye teknologier, samt at produktiviteten i sagsbehandlingen vil stige.

Forslaget medfører en række væsentlige implementerings- og vedligeholdelsesomkostninger, der ikke

for nuværende kan estimeres fuldt.

Krav om anvendelse af digitale kanaler/digital selvbetjening indebærer, at det vil kunne betale sig at

investere i nye digitale løsninger til gavn for arbejdsskadesystemet som helhed.

Borgerne vil opleve en mere effektiv sagsbehandling, hvor der i mindre grad vil blive efterspurgt

yderligere oplysninger, samt en mere moderne kommunikation.

Forslaget vil på kort sigt indebære en omstilling for særligt forsikringsselskaberne og lægerne - fx vil

speciallægerne på sigt skulle udfærdige erklæringer i nye, standardiserede formater, når AES

anmoder om denne private ydelse, som de særskilt honoreres for.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 2

- Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng

Opsummering

Anerkendelse af arbejdsulykker indeholder i

dag både en vurdering af, hvorvidt

tilskadekomne var retligt omfattet af loven på

skadestidspunktet og en medicinsk vurdering

af, om der er årsagssammenhæng mellem

ulykken og de mulige følger. Det er til trods for,

at det er nødvendigt at foretage en lignende

vurdering igen i forbindelse med vurdering af

varigt mén for alle sager, der anerkendes. Det

medfører derfor ekstra sagsskridt og

forlænget sagsbehandlingstid.

Det foreslås, at anerkendelsen af en arbejdsskade ændres til alene at være en vurdering af, om

tilskadekomne var retligt omfattet på skadens tidspunkt. Den medicinske vurdering af

årsagssammenhængen mellem arbejdsskaden og skadens mulige følger flyttes derfor fra afgørelse om

anerkendelse til afgørelse om godtgørelse for varigt mén. Der foreslås ingen ændringer i den retlige vurdering

mht. anerkendelse. Forslaget regulerer reglerne om anerkendelse i arbejdsskadesikringsloven. Det er ikke

intentionen, at forslaget skal have afledt betydning for fortolkningen ift. tilskadekomnes rettigheder som følge

af overenskomster, hvilket skal specificeres ved udformningen af reglerne.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:

•

Forslaget påvirker sagsbehandlingstiden positivt i en andel af sagerne og frigiver betydelige

ressourcer i AES´ administration (13-38 årsværk) gennem klare og enklere regler, forenkling af

afgørelser og bedre tilrettelæggelse af sagsbehandlingen.

Tilskadekomnes krav på godtgørelse og erstatning påvirkes ikke, hverken i op- eller nedadgående

retning (jf. nedenfor om formodningsreglen (§ 12)).

Det forventes, at forslaget vil medføre ca. 2.000 yderligere anerkendelser i forhold til i dag. Dette

skyldes, at AES fremadrettet

vil foretage en ”retlig” anerkendelse i sager, som i dag afvises pga.

meget beskedne medicinske gener eller manglende medicinsk årsagssammenhæng mellem

hændelse og skade. Men disse yderligere anerkendelser vil ikke medføre forlænget

sagsbehandlingstid eller forhøjelse af erstatningsudgifterne, idet

AES ikke skal hente yderligere oplysninger i disse sager.

I de sager, hvor det i dag vurderes, at der ikke er medicinsk årsagssammenhæng mellem

hændelse og skade, vil vurderingen fremadrettet ske i mén-vurderingen. Der vil derfor ikke

blive tilkendt mén i disse sager, uanset formodningsreglen i § 12. Se bilag 1.

•

Det er AES’ vurdering, at forslaget ikke har negativ betydning for tilskadekomnes mulighed for

tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette skyldes bl.a., at sagsbehandlingstiden ikke vil være længere

end i dag, og at flere tilskadekomne end i dag vil opleve, at der er sket en vis afklaring af mulighederne

for at arbejde via behandlingen af arbejdsskadesagen.

Forslaget har ingen betydning for, hvilke sager forsikringsselskaberne skal sende til AES.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 3

- Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til / fra

arbejde

Opsummering

I lovgivningen er tilskadekomne som

udgangspunkt ikke dækket under transport

til og fra arbejde. Men der er en række uklare

undtagelser hertil, der betyder, at AES skal

bruge flere oplysninger i de konkrete sager,

hvilket forlænger sagsbehandlingstiden.

Det foreslås, at der indføres tre objektive

kriterier, hvorefter afgørelsen om, hvorvidt

hændelsen

omfattet

arbejdsskadesikringsloven - i stort omfang - vil kunne træffes på grundlag af anmeldelsen fra arbejdsgiver og

oplysninger afgivet i forbindelse hermed. En lille andel sager bliver fortsat afgjort efter de gældende regler i

bekendtgørelsen om dækning under transport til/fra arbejde.

Definitionen af arbejdstid i dette forslag har ikke indflydelse på det generelle arbejdstidsbegreb (lex

specialis).

Definition gælder kun i vurdering af dækning under transport til/fra arbejde i arbejdsskadesager.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:

•

Befordring til og fra fast eller midlertidigt arbejdssted vil efter forslaget fortsat ikke være sikret efter

loven. Skader, der opstår under sådan befordring, anerkendes derfor fortsat ikke som arbejdsskader,

medmindre tilskadekomne er omfattet af en af de særlige undtagelser.

Afgørelserne træffes i højere grad ud fra objektive forhold, som, i modsætning til de skønsmæssige

forhold i dag, ikke er svære at dokumentere for tilskadekomne/arbejdsgiver.

Regelforenklingen medfører lettere administration i mindst 500 sager årligt i AES, hvorfor

sagsbehandlingstiden i AES bliver kortere.

Den nuværende oplevelse af, at det er tilfældigt, om tilskadekomne er dækket under transport til/fra

arbejde, fjernes.

Administrativ lettelse for arbejdsgiverne som fremadrettet som udgangspunkt kun skal anmelde

skaden i EASY, og ikke senere også anvende ressourcer på at besvare spørgsmål fra

AES/forsikringsselskab. I dag skal arbejdsgiver fremskaffe mange oplysninger, som er tidskrævende

at fremskaffe - både fordi der er tale om skønsmæssige oplysninger, og fordi AES/selskabets

sagsoplysning ikke nødvendigvis sker i nær tidsmæssig sammenhæng med ulykken.

I forhold til i dag kan der ske en udvidelse af gruppen, der er dækket. Dette skyldes for eksempel, at

transport til endagskursus og transport i firmabil (hvor arbejdsgiver betaler brændstof) fremadrettet

kan være omfattet. Hvis man ønsker at begrænse udvidelsen, bør dette ske ved at der opstilles

klare/objektive vilkår for, hvornår tilskadekomne ikke er dækket.

Arbejdsgiver og tilskadekomne vil (fortsat) ikke kunne ”aftale sig ind i loven.” Tilskadekomne er kun

omfattet af arbejdsskadesikringen, hvis de i loven definerede objektive forhold er opfyldt.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 4

–

Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne

- ændring af Erhvervssygdomsudvalgets kompetence til indstilling om

anerkendelse / afvisning

Opsummering

Til trods for at kun ca. 200-250 sager af de

samlede ca. 18-20.000 årlige anmeldelser

om mulige erhvervssygdomme forelægges

for Erhvervssygdomsudvalget, medfører den

særlige proces i disse sager en meget lang

sagsbehandlingstid og et medfølgende stort

ressourceforbrug. Desuden har det afledte

konsekvenser for sagsbehandlingen og

ressourcetrækket i de sager, som afvises

uden forelæggelse for udvalget, da der skal

argumenteres for, at AES ikke vurderer, at

forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget ville have ændret udfaldet af sagen. Dette er til trods for, at

Erhvervssygdomsudvalget

følger AES’ indstilling

i så godt som alle sager samt at Ankestyrelsen har en stabilt

høj tiltrædelsesprocent i alle sager om erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har fx i perioden medio

2021 til medio 2023 besluttet at udsætte 2 af 458 sager.

Det foreslås, at Erhvervssygdomsudvalget ikke skal indstille konkrete sager til anerkendelse eller afvisning,

men at sagerne fremadrettet skal afgøres administrativt af AES efter retningslinjer besluttet af udvalget.

Udvalget vil fortsat have kompetence til at indstille sygdomme til optagelse på fortegnelsen, indstille til

justering af vejledningen for erhvervssygdomme på fortegnelsen, samt

–

som noget nyt

–

indstille til justering

af vejledningen om sygdomme udenfor fortegnelsen. Dette vil være en ligestilling med

Praksiskoordineringsudvalget på Seniorpensionsordningen.

De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Sagsbehandlingstiden for erhvervssygdomme, der ikke er optaget på fortegnelsen, forkortes

væsentligt, da forberedelsen af sagerne til udvalget skæres fra og i øvrigt optimeres og forenkles.

AES´ ressourceforbrug til behandlingen af de ca. 200-250 sager årligt begrænses væsentligt.

Forslaget har en vis afsmittende effekt på ressourceforbruget i de øvrige sager.

Ensartede processkridt i alle erhvervssygdomssager, uanset om de er på fortegnelsen eller ej samt

mere gennemskuelig proces og regler for tilskadekomne, blandt andet fordi praksis/retningslinjer vil

fremgå af Arbejdstilsynets vejledning om erhvervssygdomme. De tilskadekomnes helbredsmæssige

detaljer skal fremover vurderes af og deles med færre mennesker, da sagerne ikke skal i udvalget.

Erhvervssygdomsudvalget indstiller fremover til ændringer i vejledningen og bevarer nuværende

kompetencer til indstilling pba. principielle drøftelser og indstilling af sygdomme til fortegnelsen.

Hurtigere stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet i forbindelse med klage. Ankestyrelsen kan tage

stilling til anerkendelsesspørgsmålet i stedet for eventuel hjemvisning mhp. forelæggelse.

Forslaget forventes at være neutralt for erstatningsudgifterne, da forslaget hverken medfører flere eller

færre anerkendelser. Forslaget betyder derfor heller ikke hverken flere eller færre differencekravssager

i samspillet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 5

–

Klare og enkle kriterier for varigt mén

Opsummering

På trods af at varigt mén fastsættes ud fra

méntabellen, er der efter gældende regler

stort rum for konkrete og skønsmæssige

lægelige og juridiske vurderinger. Med andre

ord sker vurderingen og fastsættelsen af det

varige mén ikke ud fra klart definerede

kriterier. Det medfører ofte forlænget

sagsbehandlingstid, stort ressourceforbrug i

AES og en høj andel af afgørelser, der

påklages til Ankestyrelsen.

Det foreslås, at det varige mén fastsættes ud fra mere klart definerede og enkle kriterier ved; 1) at AES

fremadrettet fastsætter godtgørelse for varigt mén mellem 5 og 20 procentpoint i færre intervaller, 2) at

méntabellen bliver en standardtabel, som kun kan fraviges, hvis muligheden for fravigelse konkret er angivet

i tabellen, 3) at der sker en omfattende gennem- og omskrivning af den eksisterende méntabel og 4) at der

indføres hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse indeholdende en ny mentabel.

Justitsministeriet m.fl. skal inddrages i justering af reglerne, da den gældende méntabel også anvendes ved

fastsættelse af mén efter erstatningsansvarsloven. Forslaget vil derfor også kunne bidrage til administrative

besparelser for andre myndigheder og de private forsikringsselskaber. Dermed kan udarbejdelsen fx foregå i

udvalgsarbejde med deltagelse af sundhedsfaglige personer, arbejdsmarkedets parter mv.

De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Forslaget medfører, at fastsættelse af varigt mén sker på et mere klart defineret grundlag og med

færre skønsmæssige vurderinger, herunder med mere klar, ensartet og fast praksis, hvilket betyder

en besparelse på ressourcer

i AES’ sagsbehandling til vurdering af godtgørelse for varigt mén.

Det forventes, at forslaget medfører en kortere sagsbehandlingstid i de berørte sager, herunder da

AES kan målrette sagsoplysningen bedre, sådan at de nødvendige oplysninger indhentes på det

mest hensigtsmæssige tidspunkt. Derved reduceres antallet af sagsskridt i disse sager.

Der forventes et fald i andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i Ankestyrelsen samt færre

anmodninger om genoptagelse.

Tilskadekomne vil i højere grad have mulighed for at foretage en kvalificeret kontrol af afgørelsens

rigtighed. Forsikringsselskaberne skal anvende færre ressourcer på kontrol af AES´ afgørelser.

Der er sammenhæng med arbejdsskadeaftalens punkter om ny struktur/opbygning i lovens § 24 om

årsløn, om at sagsbehandlingstiden forkortes, om begrænsning i mulighed for genoptagelse og om

at arbejdsskadesystemet i større omfang skal understøtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet, ved at

tilskadekomne får en hurtigere afklaring i arbejdsskadesystemet.

Forslaget kan påvirke erstatningsudgifterne, da nogle procentsatser i méntabellen bortfalder og der

rundes op i de tilfælde, hvor man tidligere ville have givet disse procentsatser.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 6

–

Klare kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader

Opsummering

Der er i lovgivningen ikke fastsat rammer for,

hvilke forudbestående og konkurrerende

gener/skader/sygdomme, som medfører

nedsættelse af godtgørelse og erstatning eller

for i hvor lang tid eller i hvilken periode den

forudbestående skade skal have været til

stede for at nedsættelse skal ske.

Vurderingerne af, hvorvidt det fulde mén eller

fulde tab af erhvervsevne anses for at være en

følge af den anerkendte arbejdsskade,

foretages ofte på grundlag af komplicerede forhold, som afdækkes gradvist under sagens behandling. Det

betyder, at afgørelserne indeholder en række svære, skønsmæssige lægelige og juridiske vurderinger, der

medfører en lang sagsbehandlingstid i de konkrete sager og et stort ressourceforbrug i AES. Endvidere er

andelen af afgørelser, der påklages, høj, fordi der bl.a. er tale om afgørelser af stor betydning for sagens

parter, og da afgørelser om eventuel nedsættelse af godtgørelsen/erstatningen ikke sker ud fra klart

definerede og enkle kriterier. Dette forlænger sagsbehandlingstiden yderligere og kræver flere ressourcer i

AES.

Det foreslås, at AES fremadrettet, i forbindelse med vurderingen af forudbestående og konkurrerende skader,

foretager nedsættelse af godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af klart

definerede og enkle kriterier. De foreslåede modeller for vurderingen af hhv. varigt mén og tab af erhvervsevne

tager i vid udstrækning udgangspunkt i en tydeliggørelse af gældende praksis.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Generelt vil forslaget medføre en mere klar, ensartet og fast praksis. Vurderingen af nedsættelse vil

ske indenfor mere faste rammer med hensyn til, hvilke forudbestående og konkurrerende

gener/skader/sygdomme, som medfører nedsættelse, og hvor stor nedsættelsen skal være.

Sagsbehandlingen og sagernes udfald vil derfor være mere forudsigelige for sagens parter.

Der forventes et fald i andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i Ankestyrelsen.

Ligeledes forventes færre anmodninger om forvaltningsretlig genoptagelse af vurderingen af

nedsættelse, fordi denne i højere grad sker ud fra klare kriterier.

Der forventes en positiv effekt for sagsbehandlingstiden, primært i den del af sagsbehandlingen hvor

AES skal vurdere godtgørelse for varigt mén. Hurtigere afklaring af det varige mén har også

afsmittende og positiv effekt for sagsbehandlingstiden for førstegangsafgørelser om erstatning for

tab af erhvervsevne.

Der forventes et fald i ressourceforbruget i AES’ sagsbehandling til vurdering af nedsættelse.

Forslaget hænger naturligt sammen med forslag 5 om præcisering af kriterierne for varigt mén. Der

er således et overlap mellem de to forslag for så vidt angår, at mén-graden fremadrettet bør

fastsættes i intervallerne 5, 10, 15 etc.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 7

–

Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob - én afgørelse og løbende

regulering

Opsummering

Efter gældende regler har tilskadekomne,

som er visiteret til fleksjob, ofte meget lange

sagsforløb i AES. Sagen kan som

udgangspunkt først endeligt afsluttes, når

kommunen tilkender permanent fleksjob

–

det

vil sige, når tilskadekomne ansættes i andet

fleksjob efter fyldte 40 år. I den årrække

sagen verserer i AES, tager AES sagen op til

revision ca. en gang årligt.

Det foreslås, at AES fremadrettet opgør tabet af erhvervsevne én gang ved fleksjob. Det meget lange

sagsforløb med mange revisioner erstattes af en model, hvor AES træffer én afgørelse om retten til erstatning

–

derefter udbetales erstatningen månedligt med automatiseret og systemunderstøttet løbende regulering af

erstatningen på baggrund af indberetning til indkomstregisteret (fx løn, fleksløntilskud og ledighedsydelse).

Af hensyn til forenkling og en smidig proces, og for at sikre hurtig og korrekt udbetaling, bør

reguleringsopgaven og udbetalingsopgaven i alle sager (også arbejdsulykker) ligge hos AES.

Sagsbehandlingsprocessen vil herefter være den samme i sager efter § 17 a, som i sager hvor der er tilkendt

godtgørelse efter den nye ordning om uddannelsesgodtgørelse.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:

•

AES’

sagsbehandlingstid frem til den endelige afgørelse bliver meget kortere (flere år).

Tilskadekomne vil samlet set opleve et forbedret system, hvor retten til erstatning ikke ændres, hvor

tilskadekomne løbende får udbetalt den korrekte erstatning, samt hvor tilskadekomne slipper for

belastningen ved at have en uafsluttet sag med hyppige revisioner.

Tilskadekomne vil ikke som i dag blive mødt med krav om tilbagebetaling af erstatning. AES vil

fremadrettet regulere erstatningen løbende, hvorfor der ikke sker for stor udbetaling. AES skal derfor

ikke som i dag træffe afgørelser om tilbagebetaling, men kan foretage eventuelle reguleringer,

samtidigt med at indkomsten i fleksjobbet ændres.

Administrationen af området, som siden 2006 har været præget af løbende og stigende kompleksitet

på grund af gentagne ændringer i regler og praksis, bliver med forslaget væsentligt mere enkel i ca.

400-1.000 sager om året, herunder da AES ikke skal træffe mange midlertidige afgørelser (revisioner)

i disse sager. Derfor frigives sagsbehandlerressourcer til de øvrige sager om tab af erhvervsevne.

De skønsmæssige vurderinger efter § 17 a begrænses væsentligt, blandt andet da vurderinger efter

§ 12 i revisionsafgørelserne og anmodninger om delvis kapitalisering udgår.

Forslaget ventes at medføre færre klager

–

idet der efter forslaget er én afgørelse om erstatning,

•

Processen vil også i stor grad ligne udbetalingsprocesserne i Udbetaling Danmark

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

hvorefter AES træffer reguleringsafgørelser ud fra registeroplysninger fra indkomstregisteret.

•

Forslaget vurderes ikke at have betydning for tilskadekomnes eventuelle ret til erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven. Årsagen er, at

når kommunen visiterer tilskadekomne til fleksjob, er det ofte muligt for forsikringsselskabet - også i

dag - at vurdere, om der er ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven og

dermed stoppe for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Selskabets vurdering er uafhængig af,

hvornår AES træffer afgørelse. Forslaget ændrer således ikke på samspillet mellem

arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 8

–

Standardisering af ydelsen til efterladte

–

efter klare og enkle kriterier

Opsummering

For at vurdere spørgsmålet om erstatning til

efterladte, skal AES indhente oplysninger om

både den efterladtes og også om den

afdødes økonomiske forhold, og inddrage

den efterladtes sociale forhold og relationen

mellem den afdøde og den efterladte. Det er

ikke oplysninger, der allerede er indhentet i

den afdødes arbejdsskadesag. Der er

samtidig i langt størstedelen af tilfældene

tale om oplysninger, der ikke allerede

eksisterer, men først skal udarbejdes af

efterladte, der allerede står i en vanskelig situation.

Behovet for udarbejdelse og indhentelse af disse oplysninger medfører en belastning af den efterladte,

ligesom det medfører, at afklaring af sagen og den efterladtes økonomiske situation trækker ud.

Det foreslås, at tilkendelse sker på grundlag af enkle og klart definerede betingelser. Efterladte ægtefæller,

samlevere og registrerede partnere vil efter forslaget have ret til et lovfastsat erstatningsbeløb i en lovfastsat

årrække efter arbejdsskadesikringslovens § 20. Samtidig sker der en ensretning af beregningen af erstatning

til efterladte samlever/ægtefælle og barn/unge.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Reglerne for tilkendelse af erstatningen forenkles, så betingelserne for erstatning er enkle og klart

definerede, hvilket også sikrer ensartet praksis.

Gennemsigtighed og forudsigelighed for efterladte om retten til erstatningen og størrelsen heraf. Den

efterladte vil kunne gennemskue og forudse, hvorvidt der er ret til erstatning.

Afgørelsen om ret til erstatning til efterladte kan træffes hurtigt, da sagen kan afgøres på mindre

oplysningsgrundlag og efter enkle regler. AES’ sagsbehandlingstid bliver dermed væsentligt kortere.

AES’ ressourceforbrug bliver væsentligt mindre, da der skal hentes langt færre

oplysninger, og de

skønsmæssige vurderinger udgår.

Behovet for efterprøvelse af AES´ afgørelse begrænses væsentligt, da de skønsmæssige elementer,

som generelt er dem, der er genstand for klage i arbejdsskadesager, udgår.

Gruppen af berettigede til erstatning ændres ikke. I nogle tilfælde vil forslaget medføre en justering af

størrelsen og perioden for erstatning. Der er tale om et meget begrænset antal sager årligt, hvorfor

der forventes en meget beskeden ændring i den samlede erstatningssum.

Sagsområdet moderniseres og tilpasses øvrige områder ved dødsfald, så retten til erstatning alene

baseres på den retlige forsørgelsespligt, fx forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarsloven.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 9

–

Midlertidigt tab af erhvervsevne

–

forudsigelig og hurtig afklaring i en [3-årig]

periode

Opsummering

Jf. eksisterende lovgivning skal AES foretage

en konkret og individuel, skønsmæssig

vurdering af tilskadekomnes arbejdsevne

med arbejdsskaden på et tidspunkt, hvor

tilskadekomne er uafklaret erhvervsmæssigt.

Det komplicerer vurderingen af erstatning for

tab af erhvervsevne og forlænger dermed

sagsbehandlingstiden

for

afgørelsen.

Desuden medfører dette, at tilskadekomne

oplever en øget økonomisk usikkerhed i

perioden.

Det foreslås, at midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne (ETAB) træffes ud fra mere enkle og klare regler.

Hvis tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret, fastsætter AES i en afgrænset periode fra fx 12

måneder efter arbejdsulykken er sket/erhvervssygdommen er anmeldt

og i de efterfølgende [3 år]

erstatningen for tab af erhvervsevne efter satser. Satserne kommer til at fremgå af en ny ETAB-tabel. Den

tilkendte ETAB-procent afhænger af den konkret tilkendte méngrad og skadestype samt af, at tilskadekomne

har et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent. Derved tages der som i dag i et vist omfang højde for de

helbredsmæssige følger og nedsatte funktionsniveau, som arbejdsskaden har medført, ved fastsættelse af

tab af erhvervsevne. Desuden fastsættes en regel om tabsbegrænsning, der betyder, at tilskadekomne skal

begrænse sit tab af erhvervsevne efter bedste evne (også) i de [3 år], hvor erstatningen fastsættes efter ETAB-

tabellen.

De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Modellen medfører en væsentligt hurtigere tilkendelse af erstatning og større gennemsigtighed for

tilskadekomne. Det betyder, at tilskadekomne får klarhed over sin økonomiske situation i den [3-

årige] periode og kan fokusere på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor forventes

modellen at have positiv effekt på tilskadekomnes mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Modellen medfører mere klare og enkle regler for fastsættelse af erstatningen (efter satser) i en

midlertidig periode på op til [3 år], når tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret:

Afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne er i dag en af de mest ressourcetunge

afgørelser i AES´ sagsbehandling. Efter modellen skal AES anvende færre ressourcer på

sagsbehandlingen, da det bliver en væsentlig mere enkel og klar udmåling af erstatning, når

tilskadekomne har et tab af erhvervsevne indenfor den første [3-årige] periode.

Sagsbehandlingstiden for første afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne forventes at

•

Efter arbejdsskadesikringsloven er der ikke hjemmel til at tilkende tabt arbejdsfortjeneste. Der er først hjemmel til at tilkende erstatning

fra det tidspunkt, hvor det er afklaret, at tilskadekomne ikke kan vende tilbage til tidligere arbejde eller andet arbejde med tilsvarende

løn. Erfaringsmæssigt sker tilkendelse af erstatning i praksis ofte fra tidspunktet for udarbejdelse af speciallægeerklæring, hvilket ofte

er omkring 1 år efter skaden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

blive væsentlig kortere, fordi der skal anvendes færre ressourcer på sagsbehandlingen.

Samtidig vil behovet for sagsoplysning før den første afgørelse om erstatning for tab af

erhvervsevne være mindre, ligesom sagsoplysningen i større omfang vil kunne målrettes.

Sandsynligheden for at AES vil kunne overholde de politiske mål om sagsbehandlingstid på

20 måneder er væsentligt større end med de nugældende regler.

•

Antallet af sager med revision, hvor AES skal foretage skønsmæssige vurderinger,

begrænses. Dette frigiver ressourcer til de øvrige sager.

Der forventes et betydeligt fald i klager fra sagens parter.

Tilskadekomnes sagsforløb i AES bliver mindre afhængigt af fx forløbet i tilskadekomnes

kommunale sag.

Efter den [3-årige] periode fastsættes tilskadekomnes erstatning konkret og individuelt efter et skøn,

som i dag. Erstatningen reguleres kun i den [3-årige] periode, hvis tilskadekomnes mén forhøjes i

perioden eller i klart definerede tilfælde, hvor der kan tilkendes endelig erstatning. Der vil i perioden

fortsat ske opfølgning fra kommunens side.

Det er i forbindelse med forslaget relevant at se på mulige incitamenter og indsatser i kommunerne

til afklaring af den tilskadekomnes situation. En drøftelse heraf kunne fx ske i en politisk nedsat

arbejdsgruppe.

Det tilstræbes, at modellen vil være udgiftsneutral. Dette vil dog afhænge af, hvordan tabellen om

erstatning for tab af erhvervsevne udformes (se eksempel på udformning i bilag 1). Den foreslåede

model medfører hverken, at gruppen af berettigede begrænses eller udvides, men der kan ske en

forskydning inden for gruppen. Hvis størrelsen af erstatningen og tidspunktet for tilkendelsen ændres

i arbejdsskadesikringsloven, kan det have afsmittende effekt på erstatningen og eventuelle

differencekrav efter erstatningsansvarsloven.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 10

–

Fra mange aktører til en - alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES

Opsummering

Ifølge eksisterende lovgivning er private

arbejdsgivere forpligtede til at tegne en

arbejdsskadeforsikring

privat

forsikringsselskab. Regioner og kommuner er

som udgangspunkt selvforsikrede, men kan

vælge at tegne forsikring i et privat

forsikringsselskab. Staten, folkekirken og

kongehuset er selvforsikret, men visse

statslige

arbejdsgivere

har

administrationsaftale med AES.

Forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder (fremover samlebetegnelsen forsikringsselskaber) håndterer

indledningsvist anmeldelser af arbejdsulykker, oversender sagerne til AES og udbetaler godtgørelse og

erstatning, når AES har truffet afgørelse om anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne.

Forsikringsselskaberne har dermed en stor og mangeartet rolle i den samlede sagsproces, herunder som

udbyder af arbejdsskadeforsikringer til arbejdsgiverne, administrator i den indledende sagsbehandling og

udbetaler af erstatninger. Samtidig er forsikringsselskaberne part i sagen.

Samlet set vurderes det, at den beskrevne arbejdsdeling mellem forsikringsselskaberne og AES komplicerer,

forlænger og fordyrer sagsforløbet for arbejdsulykkessager. Fx medfører arbejdsdelingen administrative og

ressourcemæssige omkostninger for arbejdsgiverne, som skal forhandle og tegne police med et eller flere

forsikringsselskaber, risiko for manglende forsikringsdækning og deraf følgende virksomhedsansvar mv. For

den tilskadekomne indebærer den nuværende model, at der er flere forskellige indgange og skift af aktør

(ansvarlig organisation/myndighed) i sagshåndteringen med deraf følgende forlængelse af sagsforløb. For

tilskadekomne er det ofte uklart, hvilken rolle hhv. forsikringsselskaberne og AES har, samtidig med at der

også indgår en række andre aktører i en arbejdsskadesag, f.eks. kommuner, læger m.m. Dertil medfører den

nuværende organisering af området manglende mulighed for yderligere omkostningsoptimering og

stordriftsfordele i AES’ sagsbehandling, herunder robust udviklings-

og implementeringskraft, samt et

komplekst ”interessentbillede” hvor den tilskadekomne og forsikringsselskabet har

forskellige interesser,

hvilket komplicerer og kan forlænge sagsforløbet, herunder i AES.

Det foreslås, at behandlingen og finansieringen af arbejdsulykker ensrettes med erhvervssygdomme.

Forslaget er omfattende og vil medføre en markant ændring af det nuværende system. Derfor vil det kræve

et tilbundsgående udrednings- og analysearbejde for at kortlægge muligheder og konsekvenser, inden en

konkret implementering kan sættes i værk. Forslaget forventes derfor ikke at kunne implementeres på kort

sigt.

Modellen på arbejdsulykkesområdet adskiller sig fra erhvervssygdomsområdet, hvor AES både varetager

hele sagsbehandlingen og udbetaler erstatningen i et bidragssystem. Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren

automatisk betaler bidrag til AES, hvormed administrationsbyrden og processen for arbejdsgiver omkring at

tegne arbejdsskadeforsikring hos et privat forsikringsselskab fjernes. Arbejdsgiver skal anmelde ulykkessager

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

som hidtil, men anmeldelsen sendes fremover direkte til AES og sagsbehandlingen, herunder den

sagsbehandling, der i dag sker i forsikringsselskaberne, vil alene ske i AES, som vil træffe afgørelse og

udbetale evt. erstatning til tilskadekomne. AESK

–

som i dag kan klage over afgørelser om erhvervssygdomme

–

vil fremover også kunne klage over afgørelser om ulykker. Det betyder, at de forskellige private

forsikringsselskaber ikke længere vil skulle foretage sagsbehandling eller være part i ulykkessagerne.

De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Tilskadekomne vil fremover opleve et mere enkelt, ensartet og overskueligt sagsforløb, idet

sagsbehandlingen kun foregår ét sted - i AES, og de tilskadekomne vil ikke være i tvivl om, hvilken

rolle AES har i arbejdsskadesagen..

Tilskadekomnes sagsforløb forkortes gennem bedre sammenhæng i sagsbehandlingen og fleksibilitet

for AES i tilrettelæggelsen af hele sagsforløbet.

AES overtager opgaven med behandling og vurdering af ca. 20-25.000 bagatelsager, som de +100

forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder i dag behandler og registrerer.

Det forventes, at arbejdsgivernes samlede udgifter til administration og sagsbehandling af

arbejdsulykker mindskes som følge af automatisk bidragsopkrævning, centralisering og mulig

optimering af arbejdsskadesagsbehandlingen.

Arbejdsgiverne skal ikke længere sætte sig ind i regler omkring, hvornår en forsikring mod

arbejdsskader skal tegnes, og processen omkring forsikringstegning udgår.

Forsikringsselskaberne udgår som sagsbehandler og part, men vil stadig kunne udbyde deres

tillægsydelser til arbejdsgiverne som fx aktiv skadesbehandling etc. De nuværende muligheder for

aktiv skadesbehandling for private arbejdsgivere bibeholdes dermed. Offentlige arbejdsgiveres

mulighed for aktiv skadesbehandling, som indføres med kommende lovændring, vil også bevares.

Forslaget medfører, at alle data om alle anmeldte arbejdsulykker samles ét sted, hvilket i højere grad

sikrer, at Arbejdstilsynet og andre i større omfang end i dag kan indsamle og bearbejde data om

arbejdsulykker og behandlingen heraf.

Den foreslåede model er en velafprøvet model, der i dag benyttes på erhvervssygdomsområdet, med

velkendte systemer, der understøtter bidragsopkrævning mm.

Modellen

indebærer

pay-as-you-go-model,

hvilket

baseret

på

erfaringer

fra

erhvervssygdomsområdet potentielt kan medføre en større engangsbesparelse for arbejdsgiverne.

Det vil blive enklere at gennemføre fremtidige regelændringer og

–tilpasninger,

da det alene er

sagsbehandlingen og sagsbehandlingssystemet i AES, der skal indrettes efter nye regler.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 11

- Fastsættelse af rammer for sagsoplysning

Opsummering

Reglerne i arbejdsskadesikringsloven er

generelt formulerede og indeholder få

retningslinjer for, hvordan sagerne skal

oplyses og vurderes. Det betyder, at AES og

Ankestyrelsen gennem årene har udviklet

omfattende praksis på de forskellige

sagsområder, herunder for sagsoplysning.

Praksis er dog stadig løbende genstand for

diskussioner mellem parterne og AES.

Dette medfører, at sagsbehandlingstiden påvirkes negativt, idet AES i de konkrete sager skal foretage mange

skønsmæssige vurderinger i forhold til, hvilke oplysninger der skal indhentes, løbende skal vurdere

sagsoplysningen samt skal behandle hjemvisninger fra Ankestyrelsen, der ikke automatisk fører til en anden

afgørelse.

Det foreslås, at der via lovgivningen fastsættes generelle rammer for, hvordan sager i AES skal oplyses, der

kan præciseres og specificeres i efterfølgende bekendtgørelse. De generelle rammer kan fx være, 1) at sagens

parter skal indsende sagsoplysninger inden for en given frist, 2) at der indføres en generel klausul om sagernes

oplysning, samt 3) at lovgiver ved fremtidige lovændringer forpligtes til - så vidt muligt - at vurdere hvilke

oplysninger, som skal inddrages i arbejdsskadesagerne på baggrund af lovændringen.

Forslaget suppleres af forslag 1, der omhandler rammerne for selve metoden for indhentelse af

sagsoplysningerne, herunder muligheden for selvbetjeningsløsninger og obligatorisk anvendelse af digitale

løsninger. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra obligatorisk anvendelse, herunder for digitalt fritagne.

De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Forslaget forventes at have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Forslaget medfører en lettere

administration, da oplysningerne vil kunne indhentes på én gang eller på et mere klart defineret

tidspunkt.

Forslaget forventes at medføre færre tvister om oplysningsgrundlaget og deraf også færre

hjemvisninger fra Ankestyrelsen.

Der vil være en lettelse for tilskadekomne, arbejdsgivere samt læger og sundhedsvæsenet, idet der i

større grad vil kunne koordineres og genanvendes sagsoplysninger.

Omfanget af ovenstående effekter afhænger af, hvor præcist reglerne i den efterfølgende

bekendtgørelse fastsættes og udformes, og for hvilke område de udformes.

Der vil ikke være nogle konsekvenser for erstatningsudgifterne.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 12

–

Udvidelse af Ankestyrelsens kompetence og begrænsning af hjemvisninger

Opsummering

Hjemvisning af en arbejdsskadesag betyder,

at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til AES,

der skal behandle og afgøre sagen på ny.

Dette kan skyldes en række faktorer, herunder

at Ankestyrelsen vurderer, at der mangler

væsentlige oplysninger i sagen. Hjemvisningen

er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med

en ændret afgørelse. Derimod forlænger

hjemvisningen sagsbehandlingstiden for de

konkrete sager væsentligt med mange

måneder.

Det foreslås, at Ankestyrelsens kompetence til at sagsoplyse og træffe afgørelse på nyt oplysningsgrundlag

udvides. Derved begrænses Ankestyrelsens muligheder for hjemvisning af sager til AES:

A) i alle sager, det vil sige sager, der hjemvises på grund af manglende oplysningsgrundlag og sager,

der hjemvises pga. væsentlige sagsbehandlingsfejl, forkert anvendelse af retsgrundlag m.v. eller

B) i de sager, der i dag hjemvises på grund af manglende oplysningsgrundlag.

De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Forslaget medfører, at sagsforløbet for parterne fra anmeldelse til endelig afgørelse vil kunne

forbedres og forkortes væsentligt i de konkrete sager, hvis Ankestyrelsen i stedet for at hjemvise

indhenter de manglende oplysninger og derefter træffer afgørelse.

Forslaget betyder, at tid fra anmeldelse til endelig afgørelse i sagen forkortes væsentligt i de ca. 700

sager, der årligt hjemvises.

Forslaget hænger sammen med forslag 11 (udtømmende beskrivelse af tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag), som medfører en lettere administration, da oplysningerne vil kunne indhentes

på én gang eller på et mere klart defineret tidspunkt, samt at AES’ digitale platforme kan

systematisere indsamlingen af sagsoplysningerne. Det forventes derfor, at flere sager vil være korrekt

oplyst, og at der i færre klagesager er tvist om oplysningsgrundlaget.

Sagens parter vil som i dag fortsat kunne få prøvet alle afgørelser i to instanser. Samtidig bevares

AES’ pligt til at indhente eventuelt manglende oplysninger og overveje genvurdering, inden sagen

sendes til Ankestyrelsen. De nuværende muligheder for prøvelse af afgørelserne ved domstolene

bevares ligeledes, ligesom den nuværende mulighed for klage til Ombudsmanden bevares. De nye

oplysninger, der indhentes under sagens behandling i Ankestyrelsen, indgår alene i

afgørelsesgrundlaget for Ankestyrelsens afgørelse.

Forslaget har ingen konsekvenser for erstatningsudgifterne.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 13

–

En indgang for lægen - lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES

mod refusion i forsikringsselskaber

Opsummering

Efter gældende praksis oversender AES en

væsentlig andel af lægeregningerne i

forbindelse med sagsbehandlingen af

arbejdsulykker

til

relevante

forsikringsselskaber, da lægerne ofte ikke

har oplysninger om og mulighed for at

oversende

til

korrekte

forsikringsselskaber, der jf. eksisterende

lovgivning skal afholde udgifterne. Det

betyder, at AES anvender ressourcer til at

videresende ca. 25.000 regninger årligt på

vegne af lægerne, hvoraf nogle regninger pga. forsinkelser hos AES ikke betales til tiden.

Det foreslås, at AES får lovhjemmel til at udvide den eksisterende løsning på erhvervssygdomsområdet med

håndtering og betaling af lægeregninger, således at AES også skal betale lægeregningerne på

arbejdsulykkesområdet mod at få refusion hos forsikringsselskaberne.

De væsentligste konsekvenser af forslaget:

•

AES betaler fremadrettet regninger mod refusion, hvilket har en likviditetsmæssig effekt for AES på

forventet ca. 140 mio. kr.

AES vil skulle videreudvikle på den eksisterende e-faktureringsløsning på erhvervssygdomssager,

hvilket med betydelig usikkerhed forventes at medføre en udviklingsomkostning på ca. 0,4 mio. kr.

Kunderådgiverressourcer i sagsbehandlingen af arbejdsulykker vil kunne spares

–

med betydelig

usikkerhed ca. 500 timer årligt

–

svarende til ca. 0,3 mio. kr., som vil kunne frigøres til sagsbehandling.

Lægerne og forsikringsselskaberne vil opleve et bedre kundeforløb hos AES, og der må også

forventes en administrativ lettelse hos forsikringsselskaberne, da en manuel proces bortfalder.

Samlet forventes forslagets effekt på administrationen at være neutral, men med positiv effekt på

tilfredsheden hos AES’ samarbejdspartnere og sagsbehandlingstiden i AES, samt være til gavn for

arbejdsskadesystemet som helhed.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 14

- Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme

Opsummering

COVID-19 medførte et usædvanligt stort

antal ekstra anmeldelser til AES og et

medfølgende

stort

pres

på

sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden

i AES. Sagerne om COVID-19 er

hovedsagelig erhvervssygdomssager, men

de adskiller sig væsentligt fra den øvrige

portefølje af erhvervssygdomssager. Det

skyldes, at de blev anmeldt (i stort antal)

umiddelbart efter smitte og symptomer,

hvilket har betydet, at det ikke på samme

måde som ved andre erhvervssygdomssager er muligt at vurdere langtidskonsekvenserne allerede ved

anmeldelsen (ved COVID-19 senfølgerne). Samtidig var der på anmeldelsestidspunktet meget lidt viden om

sygdommen i samfundet, hvilket betød, at der skulle fastlægges en ny praksis samtidig med, at sagerne blev

afgjort. Yderligere var der i samfundet en meget udbredt smitte af COVID-19, hvilket også adskiller sig fra det

generelle erhvervssygdomsområde. Endelig har sagerne generelt en meget højere anerkendelsesprocent end

på de øvrige diagnoseområder. Samlet set får sagerne dermed et længere forløb end den øvrige

erhvervssygdomsportefølje og har medført betydeligt ressourceforbrug i AES. For kunderne er det omvendt

meget svært at forstå præmisserne for sagsbehandlingen, som er det grundlæggende arbejdsskadesystem,

da forventningen var en umiddelbar anerkendelse og erstatning for risikoen ved at have været i 1. linje i

beredskabet.

For at undgå lignende situationer ved eventuelle fremtidige epidemier, er der behov for at sikre, at de

nødvendige regelsæt for behandlingen af sagerne er til stede, og at ansvarssnittene er klare. Det bør desuden

være et regelsæt, der bidrager til, at AES’

øvrige driftsopgaver i mindst muligt omfang påvirkes af en ny og

potentiel stor uventet opgave som følge af en samfundskritisk sygdom.

Det foreslås, at samfundskritiske sygdomme pådraget på arbejde fremadrettet ikke omfattes af

arbejdsskadesikringsloven, men i stedet bliver omfattet af en ny statslig sikringsordning i epidemiloven, der

regulerer både spørgsmålet om anerkendelse og erstatning/godtgørelse.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Modellen medfører, at finansieringen af udgifter til erstatning mv. afholdes af staten. Staten afholder

også udgifterne til den administrative behandling af sagerne.

Modellen nødvendiggør ikke i sig selv en ændring af persongruppen, som får anerkendt sygdommen.

De samlede udgifter til ordningen vil dermed være uændret.

Modellen medfører, at administrationen af sagerne kan tilrettelæggelse fx efter objektive kriterier og

ikke er bundet af de erstatningsretlige principper i arbejdsskadesikringsloven.

Modellen sikrer, at evt. nye udbrud af samfundskritiske sygdomme ikke får indflydelse på den løbende

portefølje af arbejdsskadesager.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 15

–

Udskillelse af behandlingen af veteransager

Opsummering

Behandlingen af veteraners anmeldelser af

psykiske skader som følge af udsendelse har

igennem årene været genstand for en del

debat. For at imødekomme debatten og de

politiske ønsker om at give veteranerne

bedre vilkår er der politisk indført en række

særregler i regi af arbejdsskadesystemet,

ligesom området fortsat drøftes i politisk regi.

På trods af dette er der en tilbagevendende

kritik af arbejdsskadesystemets muligheder

for at tilgodese ønsker om at honorere de

soldater, der har været udsendt på Danmarks vegne. Desuden vurderes det, at særreglerne og -ordningerne

medfører, at veteranerne oplever et svært gennemskueligt system med uklare regler.

Det foreslås, at sagsbehandlingen af sager om arbejdsskader og sygdomme, som soldater og andre

statsansatte personer har pådraget sig under udsendelse eller i forbindelse med andre tjenstlige opgaver,

hvor tilskadekomne har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i

konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, udskilles fra

arbejdsskadelovgivningen. Forslaget udfoldes i en særskilt lov om behandling af skader opstået under

udsendelse. Lovgivningen kan formuleres uafhængigt af det generelle arbejdsskadesystem og fx samle de

nuværende anerkendelsestyper (arbejdsulykke og erhvervssygdom) i en ny anerkendelsesregel, som svarer

til anerkendelsesreglen for personer som aftjener værnepligt.

De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:

•

Forslaget medfører, at veteranområdet fremover kan særskilt reguleres i en særlov hos samme

myndighed (Forsvarsministeriet), herunder ansvaret for lovgivning, politikudvikling og behandlingen af

sager fx fastsættelse af erstatning og udbetaling af erstatninger, da området ikke længere er

forbundet med den generelle arbejdsskadelovgivning. Dermed samles alle opgaver relateret til

udsendelse hos Forsvarsministeriet, hvor den forebyggende indsats, herunder screening før

udsendelse og opfølgning efter afsluttet udsendelse er.

I særloven hos myndigheden (Forsvarsministeriet) vil vurderingen af anerkendelse af arbejdsskader

pådraget under udsendelse kunne forenkles væsentligt, fx ved at indføre, at der fremadrettet er ét

arbejdsskadebegreb, som omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Det forventes, at den foreslåede model medfører, at sagsbehandlingstiden for sager vedr.

arbejdsskader under udsendelse forkortes, herunder fordi modellen forventes at medføre langt

enklere administration, idet hele sagsbehandlingen samles ét sted, og hos den myndighed, som

besidder den særlige ekspertise og viden om de særlige forhold omkring udsendelsen.

Det vurderes, at tilskadekomne og deres repræsentanter med den foreslåede model vil opleve et

mere sammenhængende system til håndtering af arbejdsskader efter udsendelse.

Det forventes, at forslaget vil medføre en ændring i erstatningsudgifterne, da der lægges op til at

ændre på kriterierne for anerkendelse af erhvervssygdomme. Det vil kræve nærmere analyse, hvis

omfang af konsekvenser for erstatningsudgifterne skal estimeres.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 16

–

Administrativ lettelse for virksomhederne - bagudrettet opkrævning af

arbejdsskadeafgiften

Opsummering

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beregner og opkræver på vegne af staten en årlig arbejdsskadeafgift.

Bidragene fra arbejdsgiverne forfalder til betaling kvartalsvist med 6 måneders forsinkelse ift. de kvartaler,

bidragene vedrører.

Beregningen af arbejdsskadeafgiften kompliceres af, at beregningsgrundlaget ikke er fastlagt på tidspunktet

for beregningen. De konkrete bidragssatser til betaling af arbejdsskadeafgiften fastsættes på et tidspunkt,

hvor der fortsat vil ske ændringer i beregningsgrundlaget, ligesom de forventede bidrag til dækning af afgiften

vil afvige fra de bidrag, som rent faktisk vil blive opkrævet/indbetalt. Den nuværende model betyder på denne

baggrund, at AES har en opgave i løbende at beregne bidragssatserne, så det sikres, at opkrævningerne

kommer til at stemme overens med den afregnede arbejdsskadeafgift.

Det foreslås, at den fremtidige beregningsmetode for arbejdsskadeafgiften overvejes med henblik på en

forenkling. Eksempelvis kan overvejes, at arbejdsskadeafgiften først opkræves, når beregningsgrundlaget er

på plads, herunder klarhed over antal ansatte mv. Dette betyder, at arbejdsskadeafgiften beregnes det

efterfølgende kalenderår i forhold til det år, som arbejdsskadeafgiften gælder for. Opkrævningen kan i den

forbindelse evt. ske årligt fremfor kvartalsvist.

De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:

•

Den mulige justering af arbejdsskadeafgiften kan betyde en mere enkel model, fx fordi der ikke sker

en efterregulering i det efterfølgende år.

Afskaffelse af efterreguleringen forventes ligeledes at give mere stabile satser for arbejdsgiverne, da

eventuelle udsving ikke skal dækkes af virksomhederne.

Modellen kan muligvis medføre en forenkling for AES i relation til beregning af afgiftssatserne, men

vurderes ikke at forenkle administrationen mærkbart hos arbejdsgiverne.

Modellen vil kræve en dialog med SKAT, fx i relation til likviditeten ved overgang til årlig opkrævning

og afregning med SKAT. Håndteringen af et evt. underskud, herunder de økonomiske konsekvenser

vedr. statens provenu, er uafklaret.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige effekter på sagsbehandlingstiden.

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Overblik over forslagenes forventede konsekvenser

Det primære formål med bestyrelsens forbedringsforslag er at nedbringe sagsbehandlingstiden. De forskellige

forslag har dog en varierende effekt på sagsbehandlingstiden og dækker over et varierende antal sager. Det

betyder, at enkelte forslag har større effekt på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid end andre, men også

at nogle forslag har stor effekt på sagsbehandlingstiden i de konkrete sager i et relativt mindre antal sager.

Nedenfor fremgår et overblik over forslagenes konsekvenser for sagsbehandlingstiden, der afspejler den

ovenstående fordeling af effekter. Der henvises til de konkrete forslagsbeskrivelser for uddybning.

Figur 4

–

Forslagenes forventede konsekvenser for sagsbehandlingstiden

Note: Alle antal angivne sager er årlige sagsantal.

Udover at nedbringe sagsbehandlingstiderne er det sekundære formål at forbedre sagsbehandlingen hos

AES og arbejdsskadesystemet generelt. I den forbindelse har forslagene også en række konsekvenser for

tilskadekomne og øvrige interessenter, administrationen i AES og de samlede erstatningsudgifter.

Det forventes, at forslagene generelt medfører en forbedret situation for tilskadekomne og øvrige

interessenter. Der er dog varierende konsekvenser forbundet med de konkrete forslag, herunder fx nye pligter

for tilskadekomne og andre, bortfald af pligter, forenkling af opgaver mm. Da konsekvenserne for

tilskadekomne og øvrige interessenter fordeles bredt, henvises til de konkrete forslag for uddybning.

Det forventes, at forslagene generelt medfører en forbedret administration i AES, hvor flere administrative

opgaver vil lettes og forbedres. Der er dog varierende konsekvenser forbundet med de konkrete forslag.

Desuden kan de enkelte forslag medføre omfordeling af opgaver internt i AES. I forhold til et overblik over

disse konsekvenser, vurderes det, at der generelt er en sammenhæng mellem konsekvenser for

sagsbehandlingstid og administration, hvorfor ovenstående overblik over sagsbehandlingstid generelt også

vil kunne benyttes til overblik over konsekvenser for administration i AES.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Det forventes, at forslagene generelt vil være neutrale i forhold til erstatningsudgifterne. Det er i arbejdet med

forbedringsforslagene så vidt muligt tilstræbt at den samlede pakke af forslag skal være udgiftsneutral. Der

er dog også her varierende konsekvenser forbundet med de konkrete forslag. Nedenfor fremgår et overblik

over de forventede konsekvenser for erstatningsudgifterne.

Figur 5

–

Overblik over forventede konsekvenser for erstatningsudgifterne

Note: Antallet af sager i de forskellige bokse kan ikke nødvendigvis sammenlignes med variablen (få/mange sager), idet

ikke alle sager i de konkrete populationer forventes at have effekt på erstatningsudgifterne. Derudover indgår forslag 16

ikke i overblikket, da dette forslag ikke har indflydelse på eller sammenhæng til erstatningsudgifterne.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Overblik over sammenhænge mellem forbedringsforslagene

Udover en række forventede konsekvenser ved forslagene, er der også en række sammenhænge mellem flere

af forbedringsforslagene. I forhold til de beskrevne konsekvenser for sagsbehandlingstiden er der ingen af de

ovenstående forbedringsforslag, der er nødvendige for hinanden. Men der er grupper af forslag, hvor der er

synergier mellem de forskellige forbedringsforslag. Med andre ord er flere forslag med til at understøtte og

styrke hinandens forventede konsekvenser for sagsbehandlingstiden. Derudover vil enkelte forslag

overflødiggøre andre forslag. Vurderingen er derfor, at sammenhængende forslag kan være med til at sikre

eller styrke konsekvenserne for sagsbehandlingstiden. Disse sammenhænge beskrives uddybende nedenfor.

Gruppe 1

–

Forbedringsforslag 1, 2, 3 & 10

Forbedringsforslag 1, 2 & 3 understøtter

hinanden.

Det vurderes, at forenklingerne af reglerne for

anerkendelse, de sagsoplysninger, der skal

indhentes og de måder hvorpå oplysningerne

indhentes, som fremgår af forbedringsforslag 1,

2 & 3 understøtter hinandens positive effekter på

sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden.

Desuden understøtter forbedringen forslag 10,

idet området forenkles og dermed gør opgaven

med tidlig sagsbehandling simplere at overtage

for AES.

Gruppe 2

–

Forbedringsforslag 5, 6 & 1

Forbedringsforslag

hinanden.

understøtter

Det vurderes, at præciseringen af kriterierne for

varigt mén i méntabellen og præcisering af

kriterierne for nedsættelse for forudbestående og

konkurrerende skader, som fremgår af forslag 5

& 6 understøtter hinandens positive effekter på

sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden.

Desuden understøtter dette forslag 1, idet det

medfører mere objektive sagsoplysninger, som

simplere kan indsamles digitalt.

Gruppe 3

–

Forbedringsforslag 7 & 9

Forbedringsforslag

hinanden.

understøtter

Gruppe 4

–

Forbedringsforslag 10 & 13

Forbedringsforslag 10 overflødiggør forslag 13.

Det forventes, at ensretningen af behandling og

finansiering

arbejdsulykker

med

erhvervssygdomme, som fremgår af forslag 10

vil betyde, at forslag 13 overflødiggøres. Dette er

en konsekvens af, at forsikringsselskaberne

udgår

sagsbehandlingen

lægeregningerne omtalt i forslag 13 vil skulle

betales af AES og finansieres af AES-bidraget.

Det vurderes, at forenklingen af reglerne for

erstatning for tab af erhvervsevne ved fleksjob og

den fremrykkede erstatning for tab af

erhvervsevne for alle sager er med til at forbedre

sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden.

Desuden forventes det, at de to forslag kan

mindske udfordringer omkring tilbagebetaling

væsentligt, så de eventuelle resterende

tilbagebetalingsproblemer vil være minimale.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Gruppe 5

–

Forbedringsforslag 4 & 10

Forbedringsforslag 4 understøtter forslag 10.

Det

vurderes,

ændringerne

Erhvervssygdomsudvalgets

kompetencer,

herunder bortfald af kompetence til at indstille til

anerkendelse og afvisning, vil betyde, at

anerkendelse

erhvervssygdomme

arbejdsulykker bliver mere ensartede. Der vil

kunne understøtte en overtagelse af den fulde

behandling og finansiering af arbejdsulykker,

som fremgår af forslag 10.

Gruppe 6

–

Forbedringsforslag 11 m.fl.

Forbedringsforslag

understøtter

understøttes af flere forslag.

Det vurderes, at den generelle klausul, forslag

om enkle og klare regler mm., som indeholdes i

forslag 11, understøtter en lang række forslag,

herunder fx forslag 2 om bortfald af medicinsk

vurdering

årsagssammenhæng

ved

anerkendelse. Dertil understøtter mange forslag

ligeledes forslag 11, idet forslagets generelle

tanker er indarbejdet i de forskellige

forbedringsforslag, herunder særligt forslag 12

omkring hjemvisninger fra Ankestyrelsen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Overblik over forventede implementeringshorisonter for forslagene

Udover varierende grader af konsekvenser, forskellige sammenhænge og forskellige grader af konkretiseret

indhold har forslagene også varierende implementeringshorisonter. En umiddelbar vurdering af de forskellige

implementeringshorisonter fra et teknisk administrativt synspunkt visualiseres i nedenstående figur 6. Som

det fremgår af forslagene udestår et vist konkretiseringsarbejde for alle forslag.

Figur 6

–

Forslagenes forventede implementeringshorisonter

Note: Forslag 6 kan implementeres med relativ kort horisont, men det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne følger forslag

5, da der er synergier mellem de to forslag.

Som det fremgår af figur 6, har størstedelen af forslagene en relativt kort implementeringshorisont.

En gruppe af forslagene har dog en længere implementeringshorisont. Dette skyldes, at der mangler

væsentlige afklaringer om omfang og udformning, og nogle af forslagene har sammenhænge til andre

områder, fx Forsvarsministeriets og Skatteministeriets ressort.

Afslutningsvis har forslag 10

”Fra mange aktører til en – alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES”

en lang

implementeringshorisont, da der er behov for en lang række dybere analyser, der kan underbygge forslaget.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

5. Bilag

Indhold:

•

Forslag 1 (s. 51)

- Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger

Forslag 2 (s. 58)

- Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng ved anerkendelse

•

Supplerende til forslag 2 (s. 67)

Forslag 3 (s. 69)

- Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til / fra arbejde

Forslag 4 (s. 86)

–

Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne - ændring af Erhvervssygdomsudvalgets

kompetence til indstilling om anerkendelse

Forslag 5 (s. 102)

–

Klare og enkle kriterier for varigt mén

Forslag 6 (s. 116)

–

Klare og enkle kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader

Forslag 7 (s. 107)

–

Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob - én afgørelse og løbende regulering

Forslag 8 (s. 124)

–

Standardisering af ydelsen til efterladte

–

efter klare og enkle kriterier

Forslag 9 (s. 130)

–

Midlertidigt tab af erhvervsevne

–

forudsigelig og hurtig afklaring i en [3-årig] periode

Forslag 10 (s. 149)

–

Fra mange aktører til én - alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES

Forslag 11 (s. 164)

–

Fastsættelse af rammer for sagsoplysning

Forslag 12 (s. 175)

–

Udvidelse af Ankestyrelsens kompetence og begrænsning af hjemvisninger

Forslag 13 (s. 181)

–

En indgang for lægen - lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES mod refusion i

forsikringsselskaber

Forslag 14 (s. 186)

–

Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme

Forslag 15 (s. 195)

–

Udskillelse af behandlingen af veteransager

Forslag 16 (s. 203)

–

Administrativ lettelse for virksomhederne - bagudrettet opkrævning af arbejdsskadeafgiften

•

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene

Forslag 1

- Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger

Opsummering

Skiftende regeringer i Danmark har igennem

de sidste mange år været enige om, at den

offentlige sektor kan drage nytte af

digitaliseringens fordele til gavn for borgerne,

samfundet og økonomien. Dette er også

gældende for sagsbehandlingen i AES, der

kan blive endnu bedre til at benytte de

muligheder, som digitaliseringen giver. AES

står dog overfor en barriere i forhold til at

kunne benytte digitaliseringens fordele.

På trods af AES’ arbejde med at udvikle fælles løsninger til udveksling af oplysninger med

en række eksterne