ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm., om ministeren mener, at danske banker må indføre generelle kontogebyrer - f.eks. adressegebyr - med henvisning til generelt stigende administrationsomkostninger men undtage de kundegrupper, som de betragter som deres kernemarkeder/kernekunder eller kernemarkedssegmenter

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

25. marts 2024

Besvarelse af spørgsmål 171 alm. del stillet af udvalget den 1. marts

2024 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).

Spørgsmål:

Danske Bank har med begrundelse i de ekstra omkostninger, banken har til

blandt andet administration og løbende vurdering af kundernes brug af ban-

ken introduceret et nyt adressegebyr for kunder i Danske Bank i Danmark

med bopæl i EU/EØS lande, med undtagelse af kunder med bopæl i ban-

kens kernemarkeder Danmark (herunder Grønland og Færøerne), Norge,

Sverige og Finland. Idet kunder med bopæl i Norge er friholdt fra gebyret,

betyder det, at eksempelvis en russisk statsborger med lovligt ophold i

Norge ikke skal betale det nye gebyr, mens en dansker med MitID, arbejde

i Danmark, men med bopæl i Tyskland skal betale det nye gebyr. Mener

ministeren, at danske banker må indføre generelle kontogebyrer - f.eks.

adressegebyr - med henvisning til generelt stigende administrationsom-

kostninger men undtage de kundegrupper, som de betragter som deres ker-

nemarkeder/kernekunder eller kernemarkedssegmenter?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,

som jeg kan henholde mig til:

”Det

følger af artikel 15 i direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i for-

bindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-

lingskonti med basale funktioner (betalingskontodirektivet - dir.

2014/92/EU), at:

”Medlemsstaterne

sikrer, at kreditinstitutter ikke forskelsbehandler for-

brugere, der har lovligt ophold i Unionen, på grund af deres nationalitet

eller bopæl eller af nogen anden grund omhandlet i artikel 21 i chartret,

når sådanne forbrugere ansøger om eller anvender en betalingskonto i

Unionen. Betingelserne for at have en betalingskonto med basale funk-

tioner må på ingen måde medføre forskelsbehandling.”

Det følger af god skik-reglerne for finansielle virksomheder, at en finansiel

virksomhed skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder. Bestemmel-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm., om ministeren mener, at danske banker må indføre generelle kontogebyrer - f.eks. adressegebyr - med henvisning til generelt stigende administrationsomkostninger men undtage de kundegrupper, som de betragter som deres kernemarkeder/kernekunder eller kernemarkedssegmenter

2/2

sen er udtryk for en dynamisk retlig standard, som skal fortolkes i overens-

stemmelse med de til enhver tid gældende samfundsnormer. Det gælder

også i forhold til de grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Charter,

herunder forbud mod diskrimination pga. nationalitet m.v.

Betalingskontodirektivets artikel 15 forbud mod diskrimination rummes

derfor allerede af reglerne om god skik, og forbuddet er dermed implemen-

teret i dansk ret. Danmark har meddelt Kommissionen, at forbuddet mod

diskrimination håndhæves gennem reglerne om god skik.

Det vil altid bero på en konkret vurdering om en praksis er i strid med god

skik-reglerne og dermed art. 15 i betalingskontodirektivet.

I vurderingen lægges der vægt på, om der er tale om diskrimination eller

en forskelsbehandling med en saglig begrundelse. En forskelsbehandling,

der er sagligt begrundet, udgør ikke diskrimination. I forhold til vurderin-

gen af, om der foreligger en forskelsbehandling i strid med god skik, vil det

derfor bl.a. være afgørende, om der kan være en saglig grund til at behandle

grupper af kunder forskelligt, og at forskelsbehandlingen er rimelig og pro-

portional.

Ved en vurdering af, om der foreligger usaglig forskelsbehandling, kan Fi-

nanstilsynet f.eks. se på, om der er objektive forskelle på de berørte forbru-

gere. Der er for eksempel ikke nødvendigvis en usaglig forskelsbehandling

at behandle kunder henholdsvis indenfor og udenfor bankens særlige for-

retningsområde forskelligt, hvis det skyldes, at det er forbundet med ekstra

omkostninger at foretage kontrol med efterlevelse af reglerne i hvidvask-

lovgivningen, når kunder har bopæl uden for bankens sædvanlige forret-

ningsområde. Det vil ligeledes ikke nødvendigvis være usaglig forskelsbe-

handling, hvis gebyret banken opkræver afspejler dette og ligger væsentlig

under bankens faktiske omkostninger. Finanstilsynet kan endvidere se på,

om forskelsbehandlingen er rimelig og proportional.

Da artikel 15 i betalingskontodirektivet specifikt anfører, at der på ingen

måde må ske forskelsbehandling i betingelserne for en basal betalings-

konto, vil det dog altid være i strid med god skik-reglerne at differentiere i

priser og gebyrer på baggrund af de forhold, der er nævnt i artiklen, herun-

der nationalitet eller bopæl, når der stilles en basal betalingskonto til rådig-

hed for kunden.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov