Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del - Bilag 6
Offentligt
03. oktober 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til forordning om et rammeværk for finansiel
datadeling og ændring af forordning 1093/2010/EU, 1094/2010/EU,
1095/2010/EU og 2022/2554/EU, KOM (2023) 360
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 28. juni 2023 et forslag til forordning om
et rammeværk for finansiel datadeling. Forslaget er en del af en lovpakke,
som skal modernisere betalingsområdet og åbne for øget adgang til data
om finansielle tjenester.
Forslaget har til formål at skabe en mere åben og transparent finansiel
sektor og styrke forudsætningerne for vækst af innovative datadrevne tje-
nesteydelser ved at give forbrugerne bedre muligheder for at dele deres
finansielle data med fx platforme, som kan sammenligne finansielle pro-
dukter med udgangspunkt i forbrugerens personlige data. Forslaget har
også til formål at give forbrugerne større kontrol med og overblik over,
hvem der har adgang til deres data, og til hvilket formål de anvendes. For-
slaget har følgende hovedpunkter:
•
•
Forbrugere skal have mulighed for at dele deres data med data-
brugere (f.eks. finansielle institutioner eller fintech-virksomheder).
Dataindehavere (f.eks. Finansielle institutioner) forpligtes til at
stille kundernes data til rådighed for databrugere på en tilgængelig
måde via såkaldte API’er, under forudsætning af kundens tilla-
delse.
Forbrugere skal have kontrol over, hvem der har adgang til deres
data, og til hvilket formål de anvendes. Dette skal kunne styres i et
dashboard, som dataindehavere skal stille til rådighed for forbru-
gerne.
Markedsdeltagere skal i fællesskab etablere Finansielle datade-
lingsordninger, der aftaleregulerer vilkårene imellem parterne og
standardiserer adgangen til kundedata.
Der skal være en kompensationsordning, hvor dataindehavere kan
få rimelig kompensation fra databrugere. Formålet er at give da-
taindehavere incitament til at
udvikle API’er og brugergrænsefla-
der af høj kvalitet.
•
•
•