Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2766287_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
13. oktober 2023
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 16 (alm. del) af
13. oktober 2023
Spørgsmål
Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd om ECOFIN-
rådsmødet den 16. oktober 2023, jf. ERU alm. del - samrådsspm. A?
Svar
Vedlagt som bilag 1 er talepapir til samråd i Erhvervsudvalget 12. oktober 2023.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
Økonomiminister
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd om ECOFIN-rådsmødet den 16. oktober 2023, jf. ERU alm. del - samrådsspm. A
Bilag 1
Talepunkt til Erhvervsudvalget 12. oktober 2023
[Samrådsspørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for de punkter på
ECOFIN-rådsmødet den 17. oktober 2023, som er relevante for udval-
gets sagsområde.]
Tak for at vi kan mødes i dag. (Jeg ser frem til et tæt samarbejde med Erhvervs-
udvalget om de finansielle sager på ECOFIN’s område).
Jeg vil forelægge et forslag om vurderinger af miljømæssige, sociale og ledelses-
mæssige aktiviteter, såkaldte ESG-vurderinger. Sagen er ikke på dagsordenen
for det kommende ECOFIN d. 17. oktober, men det er muligt, at der kan opnås
enighed i Rådet senere i år. (Jeg forelægger derfor sagen mhp. mandat i Euro-
paudvalget i morgen.)
(Der er ikke sager på Udvalgets område på dagsordenen for ECOFIN denne
gang.)
ESG-vurderinger anvendes af investorer til at træffe oplyste beslutninger, når
de investerer i fx virksomheder. ESG-vurderinger efterspørges også af virksom-
heder, der ønsker indsigt i risici og muligheder på ESG-området. Det er ofte
større virksomheder, som ønsker at blive ESG-vurderet. Det gælder også nogle
store danske virksomheder.
ESG-vurderinger er aktuelt ikke genstand for regulering. Nogle virksomheder
rapporterer om ESG, og et nyt direktiv om bæredygtighedsrapportering træder
i kraft 1. januar næste år. Men der er aktuelt ikke EU-regulering af de virksom-
heder, der udbyder ESG-vurderinger. Hverken i Danmark, i EU eller globalt.
ESG-vurderingen af en given virksomhed kan variere meget mellem de forskel-
lige ESG-vurderingsudbydere. Samtidigt kan det være svært for brugerne at
opnå indsigt i de data og den metode, der ligger bag en ESG-vurdering, og hvor-
dan ESG-vurderingsudbydere er organiseret og opererer.
Forslaget fastlægger derfor en ramme for, hvordan man kan sikre gennemsig-
tighed i metoder for udarbejdelse af ESG-vurderinger og god ledelsespraksis
samt sikre integritet og modvirke uhensigtsmæssige interessekonflikter hos de
virksomheder, som udbyder ESG-vurderinger.
ESG-vurderingsudbydere skal sikre kvalitet og pålidelighed i deres valg af me-
tode til deres ESG-vurderinger, dog uden at der foreskrives brug af en specifik
metode. Metoderne skal valideres og vurderes mindst én gang årligt. Udbyderne
skal offentliggøre oplysninger om deres metoder.
Der stilles organisatoriske krav til ESG-vurderingsudbydere.
Det gælder bl.a. krav om funktionsadskillelse af dels udbydernes ESG-vurde-
ringsaktiviteter og dels udbydernes andre forretningsområder. Det skal under-
støtte integritet og imødegå interessekonflikter i ESG-vurderinger.
Side 2 af 3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd om ECOFIN-rådsmødet den 16. oktober 2023, jf. ERU alm. del - samrådsspm. A
Forslaget indebærer også et fælleseuropæisk tilsyn med ESG-vurderingsudby-
dere. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) får
kompetence til at give tilladelser og føre tilsyn med virksomheder, der ønsker at
udbyde ESG-vurderinger i EU. ESMA vil kunne uddelegere tilsynsopgaver til
nationale kompetente myndigheder.
Regeringens holdning:
Regeringen støtter generelt forslaget om en ramme for udbydere af ESG-vurde-
ringer, der kan være med til at sikre ensartede vilkår for sådanne udbydere i EU
og dermed også styrke tilliden til indholdet og kvaliteten af vurderingerne.
Det er en prioritet for regeringen, at forslaget får den tiltænkte merværdi, bidra-
ger til bæredygtig finansiering og dermed den grønne omstilling og indeholder
en klar ansvarsfordeling mellem den centrale tilsynsmyndighed og de nationale
myndigheder.
Regeringen finder det centralt, at forslaget bidrager til en bæredygtig økonomi
samt gennemsigtighed og tillid til de finansielle markeder og ESG-vurderinger.
Regeringen finder det vigtigt at fastholde forslagets anvendelsesområde, så det
omfatter alle udbydere af ESG-vurderinger, der offentliggøres eller distribueres
til fx virksomheder.
Det er også vigtigt med et effektivt og proportionalt tilsyn med ESG-vurderings-
udbydere, hvor der føres et EU-baseret tilsyn med ESG-vurderingsudbydere i
lyset af deres grænseoverskridende karakter.
Endelig er det vigtigt, at krav til funktionsadskillelse hos udbydere af ESG-vur-
deringer er proportionale ift. markedets størrelse og karakteristika.
Side 3 af 3