Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2832373_0001.png
TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS
ERHVERVSUDVALG DEN 27. FEBRUAR 2024
27. februar 2024
Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren orientere udvalget om de for udvalget relevante EU-sager
på det kommende møde i Rådet for Konkurrenceevne den 7. marts 2024?
[Indledning]
Mange tak, formand.
Jeg vil nu orientere om dagsordenen for
konkurrenceevnerådsmøde den 7. marts inden for mit område.
Det har været en ret omskiftlige proces frem mod fastlæggelsen
af den endelige dagsorden. Så det bliver et rådsmøde, hvor der
ikke er meget på programmet.
Der er én sag på dagsordenen på mit område. Det er en drøftelse
om den årlige indre markeds- og konkurrenceevne rapport.
Dertil er forslaget om sene betalinger også på dagsordenen. Det
hører under Justitsministeriets ressort.
[Årlige indre markeds rapport]
Kommissionen præsenterede den 14. februar i år den årlige indre
markeds- og konkurrenceevne rapport.
Rapporten er struktureret om en række indikatorer.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/2-24 om rådssager på det kommende konkurrenceevnerådsmøde i EU den 7. marts 2024, jf. ERU alm. del – samrådsspørgsmål D
Rapporten viser, at der er fremgang på de indikatorer, der er
relateret til funktionen af det indre marked. Det er for eksempel,
at der er færre retsakter, der ikke er implementeret korrekt. Eller
at der er en opfattelse af et fald i lovgivningsmæssige byrder.
Der er derimod målt en tilbagegang på andre indikatorer. Blandt
andet adgangen til venturekapital, investeringer til forskning og
udvikling mv.
Regeringen er overordnet positiv over at have sådan en drøftelse.
Det er vigtigt, at vi får drøftet, hvordan vi sikrer EU’s
langsigtede konkurrenceevne.
Jeg er dog betænkelig ved, hvor retvisende nogle af tallene er.
Fx er indikatoren for hvordan erhvervslivet oplever byder i EU
baseret på tal fra 2021 til 2022. Meget er dog ændret sig siden
da. Og jeg ville mene, at tallet nok ville se noget anerledes ud,
hvis der var tale om tal fra 2023.
Heldigvis oplever jeg også, at mange af mine kollegaer i EU er
enige med mig om, at vi må løse problemer med byrder for
erhvervslivet i EU.
Vi må nemlig øge EU’s konkurrenceevne i lyset af den
forandrende geopolitiske virkelighed.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm., om talepapir fra samrådet den 27/2-24 om rådssager på det kommende konkurrenceevnerådsmøde i EU den 7. marts 2024, jf. ERU alm. del – samrådsspørgsmål D
Det skal ske ved, at vi i EU gør brug af en proaktiv tilgang til de
systemiske udfordringer, vi oplever i EU.
Jeg vil på rådsmødet fremhæve vigtigheden af at styrke EU's
produktivitet og innovation.
Der er behov for, at vi sikrer håndhævelse af reglerne. Fjerner
barrierer for virksomheder og borgere. Og reducerer byder for
virksomhederne.
Tak for ordet.