Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2887417_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. juni 2024
Besvarelse af spørgsmål 143 alm. del stillet af udvalget d. 9. februar
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om ministeren er indstillet på at indføre en
autorisationsordning, herunder en beskrivelse af, hvilke kurser man
skal gennemføre og bestå, før man kan kalde sig certificeret skadesre-
paratør af elbiler?
Svar:
Erhvervsministeriet har indhentet bidrag fra Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet, som oplyser følgende:
”På erhvervsuddannelser, der indeholder opgaver inden for service, di-
agnose og reparation af biler, er der fastsat en række kompetencer mål-
rettet arbejde på elbiler.
For erhvervsuddannelsen til personvognsmekaniker skal eleven eller
lærlingen på grundforløb 2 erhverve sig kompetencer til under vejled-
ning at kunne foretage korrekt sikkerhedsfrakobling af køretøjets høj-
spændingsdel (jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til person-
vognsmekaniker). På uddannelsens speciale: Personvognsmekaniker
øges dette kompetencekrav til at indeholde en højere grad af selvstæn-
dighed samt kompetencer til at fejlfinde og reparere elbilers forsynings-
del på baggrund af viden om elsikkerhed i forbindelse med høje værdier
for jævnspænding og jævnstrøm. (Ibid § 4).
På karosseriteknikeruddannelsen er der ligeledes fastsat kompetence-
krav, der skal understøtte sikkerhed ved arbejde på elbiler. Her er kom-
petencen selvfølgelig målrettet karosseri-arbejde, men omhandler sta-
dig kompetence til at udføre arbejde og håndtere elektriske dele fra el-
biler ud fra producentens anvisninger, og gældende sikkerheds- og mil-
jømæssige krav (Bekendtgørelse om karosseriteknikeruddannelsen §4).
Erhvervsuddannelsen autohjælp også fag med kompetencer, der dækker
bugsering og mindre reparationer af køretøjer med eldrift, ud fra produ-
centens anvisninger.
Fastsættelse af kompetencer i erhvervsuddannelserne sker på baggrund af
det faglige udvalgs ændringsønsker til uddannelsen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om Sikkerhedsstyrelsen planlægger at udfærdige officielle retningslinjer, der stiller krav til reparatører af trafikskadede elbiler
2887417_0002.png
De faglige udvalg består af et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdsta-
gerrepræsentanter inden for et givent fagområde. De faglige udvalg skal
følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for
udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ
til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser (Bekendtgø-
relse af lov om erhvervsuddannelser
§ 38 stk. 5). Det faglige udvalg be-
stemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om
blandt andet uddannelsens mål (Bekendtgørelse
af lov om erhvervsud-
dannelser
§ 38 stk. 1).”
Hvad angår arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), så står efteruddannelses-
udvalg for løbende udvikling af disse uddannelser, når der opstår nye be-
hov. Efteruddannelsesudvalgene består ligeledes af arbejdsgivere og-ar-
bejdstagere fra brancherne.
Jeg har ligeledes indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Sikkerhedsstyrelsens bemyndigelse stopper, jf. elsikkerhedslovens § 2,
stk. 2, ved ladestikket af elbiler. Sikkerhedsstyrelsen besidder derfor
hverken bemyndigelsen til at udvikle en autorisationsordning eller den
tekniske viden hertil.”
Pba. af ovenstående, vurderer jeg, at det ikke giver mening at ændre i Er-
hvervsministeriets regler ift. at indføre en autorisationsordning.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
2