Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2820961_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. februar 2024
Besvarelse af spørgsmål 106 alm. del stillet af udvalget den 9. januar
2024 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål 106:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at forbrugere, der ulovligt er blevet
opkrævet gebyrer ved brug af betalingskort, får pengene tilbage? Der hen-
vises til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udstedt påbud for
ulovlig opkrævning af gebyr til en lang række virksomheder, herunder bl.a.
Humac, Lagkagehuset, Jem og Fix og Imerco.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der
har oplyst følgende:
"Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med betalingsloven, og
træffer som uafhængig myndighed afgørelser om ulovlig opkrævning af
gebyrer ved brug af betalingskort.
I sager om ulovlige kortgebyrer kan der være tale om meget små beløb for
den enkelte kunde. Styrelsens afgørelse om påbud til Lagkagehuset i 2023
omhandlede eksempelvis ulovlige gebyrer på 2,35 kr, mens styrelsens af-
gørelse om påbud til Silvan i 2018 drejede sig om ulovlige gebyrer på 0,37
kr. Et ubetinget krav om at forretningerne skal spore betalingerne og betale
små beløb tilbage kan være uproportionalt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bl.a. pålægge virksomheder bø-
der, hvis de ikke efterlever afgørelsens påbud. Det er dog Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens generelle erfaring, at forretningerne normalt følger de
påbud, styrelsen udsteder. I flere tilfælde har forretningerne angivet, at de
har tilbagebetalt ulovligt opkrævede gebyrer. Forbrugerne har også mulig-
hed for selv gå til forretningen eller anlægge et søgsmål, om end besværet
herved ofte vil overstige mulige gevinster”.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Morten Bødskov