ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om lovevaluering/-overvågning, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt

26. oktober 2023

2023-12813

Bilag til besvarelse af ERU spørgsmål 1 – alm. del

UTP-direktivet/Fødevarehandelsloven

L84 forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, afsnit 2.1.3

Der er ikke fastsat en revisionsbestemmelse, men følgende fremgår af

bemærkningerne:

”Med lovforslaget introduceres ny sektorspecifik

regulering af fødevareforsyningskæden, som på nuværende tidspunkt ikke

er reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om urimelig

handelspraksis. Det er derfor vanskeligt at kvalificere effekterne af den

foreslåede regulering. Det vurderes derfor også hensigtsmæssigt, at der

foretages løbende monitorering af den foreslåede regulering og samles op

herpå i en evaluering 3 år efter lovens ikrafttræden.”

Endvidere udtalte

Erhvervsministeren til lovens 1. behandling:

”I forhold til det, som hr.

Torsten Schack Pedersen fremhæver i sin tale, om, at vi er nødt til at få

evalueret lovforslaget undervejs, vil jeg sige, at der jo er indlagt et forslag

om en evaluering efter 3 år, men der vil være en løbende monitorering af,

hvordan lovforslaget bliver implementeret og bliver anvendt, som vi

sammen med organisationerne vil gennemføre, sådan at vi også kan tage

ting i opløbet. Men vi kan også drøfte videre i udvalgsarbejdet, om det snit

er lagt helt præcist.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 7. juni 2023 afholdt det andet

årlige møde med interessenterne om erfaringer med fødevarehandelsloven.

Et lignende møde forventes afholdt i 2024, og møderne indgår som del af

den løbende monitorering, der tre år efter reguleringens ikrafttrædelse skal

munde ud i en evaluering af fødevarehandelsloven, dvs. i 2024. Styrelsen

er derudover i løbende dialog med organisationerne og virksomhederne om

fortolkning af reglerne. Styrelsen har tidligere udgivet en vejledning om

reglerne og oplyst, at de relevante aktører altid kan rette henvendelse, når

de oplever adfærd, der kan være i strid med reglerne. Erfaringerne fra denne

løbende dialog vil også indgå som en del af evalueringen.

Konkurrenceområdet

Konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021

Folketinget vedtog den 9. februar 2021 omfattende ændringer af

konkurrenceloven, der havde til formål at implementere ECN+-direktivet i

dansk ret og foretage andre justeringer på konkurrenceområdet. ECN+-

direktivets formål er at sikre en hurtig og effektiv håndhævelse af

konkurrencereglerne.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om lovevaluering/-overvågning, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ

2/13

Lovændringen trådte i kraft den 4. marts 2021.

I forbindelse med lovbehandlingen tilkendegav den daværende

erhvervsminister i et svar til Folketinget på spørgsmål nr. 41, at ministeren

var enig i, at det var en god idé at gennemføre en evaluering af loven inden

for tre år efter lovens ikrafttræden med henblik på at følge op på, om loven

har virket efter hensigten, jf. også Folketingets Erhvervsudvalgs

betænkning afgivet den 28. januar 2021. Den daværende minister oplyste

endvidere, at alle de partier, som stemte for lovforslaget, ville blive

inddraget i udarbejdelsen af kommissoriet for evalueringen.

Evalueringen er endnu ikke gennemført. Erhvervsministeren vil vende

tilbage over for Erhvervsudvalget.

Rejseområdet, pakkerejsebranchen

Lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 28.

september 2023

Det fremgår af § 2, stk. 2, i ændringslov nr. 326 af 31. marts 2020, at

erhvervsministeren evaluerer loven 1 år efter lovens ikrafttræden. Loven

trådte i kraft den 6. april 2020 ved bekendtgørelse i Lovtidende. Med loven

blev der etableret en støtteordning specifikt rettet mod pakkerejsebranchen

som følge af COVID-19, hvor der blev stillet en statsgaranteret låneramme

i Rejsegarantifonden, der gav rejseudbyderne mulighed for at optage lån til

dækning af faktiske omkostninger i forbindelse med aflyste pakkerejser.

Reglerne vedr. støtteordningen blev ændret ved lov nr. 612 af 14. maj 2020.

I forbindelse med

Aftale om yderligere hjælp til rejsebranchen i lyset af

coronakrisen

af 22. juni 2020 (indgået af S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA

og ALT), der havde til formål at spænde et sikkerhedsnet ud under

pakkerejsekunder og pakkerejsebranchen, var aftalepartierne enige om, at

rejsegarantifondsloven først bør ændres efter COVID-19. Aftalepartierne

var også enige om at se på, om der efter COVID-19 bør stilles højere

egenkapitalkrav eller garantikrav, og at der efter COVID-19 bør søges

opbygget et katastrofebidrag i regi af Rejsegarantifonden. Den konkrete

udmøntning vil blive drøftet af aftaleparterne i forbindelse med

udarbejdelsen af et lovforslag.

Der har på den baggrund ikke været iværksat en evaluering af lov nr. 326

af 31. marts 2020, da loven vil blive justeret i forbindelse med

udarbejdelsen af et lovforslag om ændring af rejsegarantifondsloven, som

aftalt i

Aftale om yderligere hjælp til rejsebranchen i lyset af coronakrisen

af 22. juni 2020.

Det er efterfølgende aftalt med aftalepartierne, at et

3/13

eventuelt lovforslag afventer, til rejsebranchen er tættere på at have afbetalt

på lån, og den deraf afledte fortsatte risiko for COVID-19-relaterede

konkurser er minimeret. Aftalepartierne vil som aftalt blive inddraget.

Det søretlige område

Lodsloven, lov nr. 352 af 12. april 2016

Det fremgik af bemærkninger til lovforslaget om ændring af lodsloven i

2014, at ”moderniseringen, herunder effekter for DanPilots økonomi, vil

blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere

ændringer i lodsloven blive vurderet”.

På vegne af Søfartsstyrelsen udarbejdede Rambøll og Blue Consulting af

Søfartsstyrelsen rapporten ”Evaluering af modernisering af lodsområdet”,

som redegør for lodsmarkedets udvikling siden 2014, herunder udviklingen

i lodsanvendelsen, markedsandele, DanPilots økonomi samt

prisudviklingen på lodsydelser. Rapporten fra Rambøll og Blue Consulting

har været i offentlig høring i 2019.

Der har de senere år pågået et servicetjek af reguleringen på lodsområdet.

Dele af servicetjekket er afsluttet, mens det udestår at se på behovet for

justering af IMO’s lodsanbefaling om brug af lods gennem de danske

stræder. Der blev i 2022 påbegyndt et servicetjek af den del af

lodsreguleringen, der gælder for Grønland.

Søloven, lov nr. 1548 af 19. december 2017

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 7 FT 2017), at lovforslaget

bl.a. har til formål at forbedre muligheden for vækst i den maritime sektor

ved at gøre det attraktivt at drive skibe under dansk flag.

Erhvervsministeren har i et svar til det daværende Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg tilkendegivet, at der vil ske en evaluering af loven med

henblik på at se, om loven har haft den ønskede virkning, dvs. om loven

har bidraget til, at Danmark fastholder og udbygger sin globale position

som en stor flagstat. Evalueringen vedrører derfor kun den første

bestemmelse i lovforslaget.

Evalueringen vil blive tilføjet de seneste tal, herunder indeværende års tal,

og derefter vil den blive oversendt til Erhvervsudvalget.

Lov om maritim fysisk planlægning, lov nr. 615 af 8. juni 2016

Loven indeholder ikke bestemmelser om revision eller lignende.

Havplanen, der udmøntes i en bekendtgørelse med hjemmel i loven, skal

dog ifølge lovens § 10, stk. 2, revideres og ajourføres mindst hvert 10. år.

4/13

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at forslaget om en 10-årig

planrevision skal ses på baggrund af, at direktiv om maritim fysisk

planlægning stiller krav om, at havplanlægningen revideres og ajourføres

mindst hvert 10. år. Havplanen kan dog ændres med kortere intervaller,

hvis der måtte være behov for det.

Tilgængelighedsområdet

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

(tilgængelighedsloven), lov nr. 801 af 7. juni 2022

Loven indeholder ikke revisionsbestemmelser, men der er givet tilsagn om

evaluering i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår således

af bemærkningerne, at effekterne af lovforslaget løbende skal evalueres,

når tilgængelighedskravene er trådt endeligt i kraft fra den 28. juni 2025.

Det skyldes, at der er tale om omfattende krav til mange forskellige typer

af produkter, tjenester og virksomheder. Endvidere er det af afgørende

betydning, at lovforslaget fungerer efter hensigten, og at personer med

handicap oplever en forbedring af tilgængelighedsfunktionaliteter i de

produkter og tjenester, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundet.

Derudover fremgår det at bemærkningerne til lovforslaget, at det under alle

omstændigheder vil være hensigtsmæssigt, at der i forlængelse af

Kommissionens rapport om anvendelsen af tilgængelighedsdirektivet i

medlemslandene, som skal foreligge senest 28. juni 2030, foretages en

evaluering af implementeringen af tilgængelighedsdirektivet i dansk ret.

Ressortansvaret

for

tilgængelighedsloven

delt

mellem

Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Justitsministeriet og Transportministeriet. Under Erhvervsministeriet er

Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen

og Søfartsstyrelsen ressortansvarlige myndigheder. Sikkerhedsstyrelsen

fører kontrol på vegne af Finanstilsynet og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen.

Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklageankenævnet

Erhvervsministeren kan oplyse, at der den 15. juni 2022 blev indgået en

politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven mv.,

herunder Lov om Planklagenævnet. Der forventes fremsat lovforslag til

gennemførelse af den politiske aftale i hhv. foråret 2023 og efteråret 2023.

Selskabslovgivning mv.

5/13

Lov nr. 695 af 24. maj 2022 om ændring af årsregnskabsloven

Det følger af den politiske aftale om det fremadrettede behov for revision

fra juni 2021, som loven udmønter,

at aftalepartierne er enige om at mødes

2 år efter lovens ikrafttræden for at drøfte udviklingen på området,

herunder om der på baggrund af Skattestyrelsens nyeste viden om

regelefterlevelsen er behov for en revidering af, hvilke risikobrancher der

skal være omfattet af initiativ 1, om indførelse af krav om revisorerklæring

efter eget valg for flere virksomheder i risikobrancher, således at de mest

risikofyldte brancher omfattes af initiativet. Der vil i den forbindelse blive

udarbejdet et oplæg til aftalepartierne om, hvilke risikobrancher der på

baggrund af det objektive, konstaterbare grundlag foreslås omfattet af

kravet. Partierne noterer sig ydermere, at regeringen har igangsat et

arbejde for at afklare eventuelle smuthuller ved kategorierne for

risikobrancher.

Loven trådte i kraft 1. juli 2022, men reglerne om revisorerklæring for

virksomheder i risikobrancher har først virkning for regnskabsår, der

begynder 1. januar 2023. Det indebærer, at Erhvervsstyrelsen først i 2024 i

forbindelse med, at årsrapporterne for 2023 indberettes kan påbegynde

udarbejdelsen af en evaluering. Det igangsættes dog allerede i 2. halvår

2022 initiativer, der sikrer at nødvendig understøttende data er tilgængelig

til brug for evalueringen.

Lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring

Af betænkningen til L 163 fremgår, at erhvervsministeren vil indkalde

partierne til politiske drøftelser om implementeringen af kravet om digital

bogføring. I den forbindelse skal Erhvervsministeriet bl.a. belyse, hvor

velfungerende markedet for udbydere af digitale bogføringssystemer er.

Derudover

skal

Erhvervsministeriet

efter

inddragelse

erhvervsorganisationer og udbydere oplyse, hvordan implementeringen er

gået for de regnskabspligtige virksomheder, og i hvilket omfang

virksomheder med personlig hæftelse har omstillet sig til digitale

bogføringssystemer.

Evalueringen/belysningen skal gennemføres ”i god tid inden reglerne [om

digital bogføring] for de personligt ejede virksomheder” forventes sat i

kraft. Det sker efter bemærkningerne til lovens § 34 tidligst i 2026.

Det følger af den politiske aftale om det fremadrettede behov for revision

fra juni 2021, som loven delvist udmønter, at der i 2023 vil blive

gennemført en vurdering af effekten af skærpet kontrol med virksomheders

overholdelse af selskabs-, bogførings- og regnskabslovgivningen mhp. at

6/13

vurdere, hvorvidt initiativet skal forlænges eller om den digitale udvikling

på bogføringsområdet muliggør alternative løsning.

Loven og dermed hjemlen i § 23 til at gennemføre kontrol trådte i kraft 1.

juli 2022 og evalueringen skal gennemføres inden udgangen af 2023.

Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed

alkoholbevillinger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.

Af betænkningen til L 113 fremgår det, at erhvervsministeren har

tilkendegivet, at bestemmelsen om unges beskæftigelse i

restaurationslovens § 27 vil blive evalueret med henblik på oversendelse af

evalueringen til udvalget senest 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest

den 1. juli 2019.

Afrapporteringen er forsinket. ERU er løbende blevet orienteret om

forsinkelsen, senest 14. april 2021 (ERU Alm. del – Bilag 267). Det har

vist sig at være særdeles vanskeligt at fremfinde pålidelige data om

målgruppens beskæftigelse, sager om krænkelser og misbrug mv.

Erhvervsstyrelsen har indsamlet og behandlet data fra politikredsene,

bevillingsmyndighederne, Danmarks Statistik samt arbejdsgiver og

lønmodtagerorganisationer. Dette arbejde har taget længere tid end

forventet. Disse data suppleres med data fra en undersøgelse, som er

gennemført af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i

samarbejde med Center for Ungdomsforskning (CeFU).

Evalueringen er afsluttet.

Lov nr. 438 af 8. maj 2018 om Erhvervsstyrelsens behandling af data

Ved lov nr. 438 af 8. maj 2019 om Erhvervsstyrelsens behandling af data,

fik Erhvervsstyrelsen beføjelser til blandt andet at indsamle og behandle

oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt offentligt tilgængelige

kilder.

Baggrunden herfor var et ønske om at imødegå organiseret svindel med

moms og afgifter, hvorefter der var essentielt, at der indførtes en intelligent

kontrol med virksomhedsregistrering, der skulle give Erhvervsstyrelsen

mulighed for, at styrelsen allerede inden registreringen kunne stoppe de

virksomheder, der med stor sandsynlighed havde til hensigt at begå svig

med moms og afgifter.

Det følger af de almindelige lovbemærkninger til loven, at det efter er

tidsrum, hvor anvendelsen af machine learning er udviklet og

implementeret bør evalueres, om de nuværende beføjelser er tilstrækkelige,

7/13

eller om der bør

Erhvervsstyrelsen.

indføres

yderligere

sanktionsmuligheder

for

Erhvervsstyrelsen har siden vedtagelsen af loven haft god erfaring med at

anvende beføjelserne i forbindelse med styrelsens machine learning indsats

dels i forhold til virksomhedsregistrering, men også senere i forbindelse

med kontrollen vedrørende svig med covid-19 kompensationsordningerne.

Erhvervsstyrelsen påtænker på denne baggrund at evaluere loven i løbet af

2024. Evalueringen er således udskudt fra den tidligere forventede

evaluering ultimo 2023, idet styrelsen fortsat indhenter erfaring med at

anvende beføjelserne i loven mv.

Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i

Danmark (investeringsscreeningsloven), lov nr. 842 af 10. maj 2021

Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i

Danmark (investeringsscreeningsloven) trådte i kraft den 1. juli 2021 og

finder anvendelse for udenlandske direkte investeringer og særlige

økonomiske aftaler, der gennemføres efter den 1. september 2021. Det

fremgår af bemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at en

evaluering af loven vil blive iværksat i 2023, således at resultaterne fra

Kommissionens evaluering af investeringsscreeningsforordningen, vil

kunne indgå i forbindelse med evalueringen af den nationale lov.

Erhvervsministeren har den 10. oktober 2023 orienteret Folketingets

Erhvervsudvalg

udskydelse

evalueringen

investeringsscreeningsloven til medio 2024. En ændring af

investeringsscreeningsloven er på lovprogrammet til FEB II 2024 med

forventet ikrafttrædelse medio 2024. Lovarbejdet ifm. denne lovændring

og arbejdet med at evaluere loven ville således være overlappende og det

vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det bl.a. ville betyde, at både det

kommende lovforslag og evalueringen vil være i offentlig høring samtidig.

Derfor udskydes evalueringen af investeringsscreeningsloven til medio

2024, hvor lovændringen forventes at være trådt i kraft. Kommissionen

forventer at evalueringen af investeringsscreeningsforordningen er afsluttet

i december 2023. Ved at skubbe evalueringen til medio 2024, bliver det

ligeledes muligt at inddrage kommissionens erfaringer i den danske

evaluering af investeringsscreeningsloven.

Rapporten om evalueringen af investeringsscreeningsloven vil blive

oversendt til Folketinget.

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske

8/13

Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

og lov om udlevering af lovovertrædere (Forbud mod transport af visse

produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v), lov nr. 494 af 12.

maj 2010

Loven indeholder et forbud mod transport af produkter med dobbelt

anvendelse, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling og

fremstilling m.v. af masseødelæggelsesvåben. Alene forsætlige

overtrædelser af forbuddet kan straffes.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 106), at

erhvervsministeren vil følge udviklingen (overvågning) på området. Hvis

der på et tidspunkt viser sig behov for en stramning af reglerne, vil

erhvervsministeren overveje at fremsætte forslag til ændring af loven, så

også groft uagtsomme overtrædelser af forbuddet kan straffes.

Det bemærkes, at der ikke hidtil har været sager i Danmark om

overtrædelse af forbuddet mod transport af produkter med dobbelt

anvendelse, hvorfor reglerne ikke er blevet foreslået ændret.

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske

Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

(Adgang til kontrolbesøg), lov nr. 1732 af 1. december 2020

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget lovede ministeren, at der

efter en periode ville ske en evaluering af brugen af uvarslede kontrolbesøg.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.

Det bemærkes, at der ikke hidtil har været gennemført uvarslede

kontrolbesøg, da Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der ikke har været

tilfælde, hvor et uvarslet kontrolbesøg har været nødvendigt. Derfor er

evalueringen endnu ikke gennemført.

Det skønnes hensigtsmæssigt at udskyde evalueringen, til der foreligger

erfaringer med brugen af uvarslede kontrolbesøg.

Det finansielle område

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel

stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om

værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, lov nr. 334 af 31. marts 2015.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er

vedtaget som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct.

af realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018,

herunder i lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede

9/13

passiver til danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for

gældsinstrumenter i Europa.

Evalueringen er bl.a. gengivet i forslaget til lov nr. 706 af 8. juni 2018. Det

følger af bemærkningerne til § 1, nr. 21, at der skal foretages en ny

evaluering senest i 2021 i lyset af bl.a. de nye Basel-standarder.

Implementeringen af Basel-standarderne på EU-plan er blevet forsinket,

hvorfor der ikke i 2021 var et klart billede af konsekvenserne af

implementeringen for de danske realkreditinstitutter. Den finansielle

forligskreds besluttede derfor at udskyde evalueringen af gældsbufferen til

2. halvår af 2022, så evalueringen i overensstemmelse med det aftalte kan

inddrage effekterne af Baselstandarderne. Implementeringen af Basel-

standarderne var imidlertid endnu ikke på plads i 2. halvår 2022, hvorfor

evalueringen ikke blev igangsat. Det er forventningen, at evalueringen kan

igangsættes rundt årsskiftet 2023/24.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme, lov nr. 651 af 8. juni 2017.

I erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 4 ad L 41 stillet af

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 16. november 2016,

fremgår det, at erhvervsministeren fire år fra lovens ikrafttræden vil

foretage en evaluering af loven. Der vil i den sammenhæng særligt være

fokus på myndighedernes og virksomhedernes anvendelse af den

risikobaserede tilgang, som kan give væsentlige lettelser i byrderne for

virksomhederne, samt på hvorvidt reglerne har en effekt på omfanget af

hvidvask og finansiering af terrorisme i Danmark.

Evalueringen blev aftalt gennemført samtidig med FATFs næste evaluering

af Danmark, der på daværende tidspunkt forventedes gennemført i

2020/2021. Den finansielle forligskreds tiltrådte derfor i efteråret 2020, at

udskyde evalueringen, så den gennemføres samtidig med FATFs

evaluering.

I forlængelse heraf skal bemærkes, at FATF i indeværende år har besluttet,

at 5. evaluering af Danmark rykkes således, at FATF’s evaluering af

Danmark planlægges påbegyndt i 2026.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber

lov

realkreditlån

realkreditobligationer m.v., lov nr. 667 af 8. juni 2017.

Det fremgår af aftalen mellem den daværende regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget

10/13

gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet af den 26. januar

2017, at hvis der er låneprodukter med særlige udfordringer, f.eks. hvis

rente og marginal ikke er adskilt, eller gebyrer og finansielle omkostninger

ikke er adskilt, bør der findes løsninger, der sikrer, at disse låneprodukter

omfattes af varslings- og indfrielsesreglerne for realkreditlån og

realkreditlignende lån i lov om finansiel virksomhed på en hensigtsmæssig

måde.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.

Der er pr. oktober 2023 ikke låneprodukter, der har aktualiseret behovet for

at finde nye løsninger.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige

andre love, lov nr. 1547 af 19. december 2017.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov

om finansiel virksomhed vil blive taget op til revision, hvis der i praksis

viser sig at være en for stor forskel på Finanstilsynets omkostninger i

forbindelse med godkendelse af prospekter for forskellige typer af

værdipapirer eller udstedere.

Bestemmelsen i § 361, stk. 2, oplister hvilke juridiske og fysiske personer

omfattet af lov om kapitalmarkeder, der årligt skal betale et grundbeløb til

Finanstilsynet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i stk. 2, nr. 10, at

grundafgiften ikke er differentieret for forskellige typer af værdipapirer

eller udstedere. Da Finanstilsynet skal godkende prospekterne efter det

samme regelsæt, uanset hvilket type værdipapir det drejer sig om,

skønnedes det på tidspunktet for lovens fremsættelse, at der ikke ville være

stor forskel på udgifterne til behandling af forskellige typer af prospekter.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

Der er et stigende antal prospekter, der skal godkendes. Der opleves

umiddelbart en væsentlig forskel i tidsanvendelse på de forskellige typer af

prospekter. Finanstilsynet er i gang med at se nærmere på det eventuelle

behov for et nyt prospektafgiftssystem, herunder dels en differentiering af

afgiftsniveauet for behandling af forskellige typer prospekter og dels

administrationen i forbindelse med inddrivelsen af afgifterne. I den

forbindelse er Finanstilsynet i dialog med relevante nabolande med henblik

på at få inspiration.

11/13

Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017

Erhvervsministeren har i sin besvarelse af spørgsmål 70 ad L 157 (2016-

2017) givet tilsagn om at evaluere lovens bestemmelser om brug af

betalingsoplysninger (§§ 124-125) to år efter lovens ikrafttræden.

Evalueringen vil have fokus på, om bestemmelsen opnår den ønskede

balance mellem på den ene side at give mulighed for at bruge behandling

af betalingsoplysninger til at tilbyde forbrugerne nye innovative tjenester

og på den anden side at sikre en passende forbrugerbeskyttelse.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

Lov om betalinger §§ 124 og 125 blev evalueret tilbage i 2020.

Evalueringen viste, at der ikke var behov for ændring af betalingslovens §§

124 og 125. Reglerne vurderes at virke efter hensigten. Evalueringen

vurderede imidlertid, at der var behov for en uddybning af indholdet i de to

bestemmelser. Forbrugerombudsmanden offentliggjorde et kort notat, som

kort redegør for bestemmelsernes ordlyd. Der blev derfor ikke foretaget

yderligere på baggrund af evalueringen.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov

om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og

selskabsloven og forskellige andre love, lov nr. 1374 af 13. december

2019

Med lov nr. 1374 af 13. december 2019 blev der i § 122 i lov om betalinger

indsat et nyt stk. 2, hvorefter direkte debiteringsløsninger blev omfattet af

forbuddet mod urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyrer m.v.

Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 7, at Erhvervsministeren senest i

folketingsåret 2021-22 fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov

om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk. 7, (L 46 FT

2019-20), at bestemmelsen skal

”evalueres to år efter dens ikrafttræden,

det vil sige senest den 1. januar 2022. Evalueringen skal navnlig undersøge

det hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse af

urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med

gennemførelse af direkte debitering.”

Det fremgår endvidere af pkt. 2.21.2 af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at:

”Evalueringen skal afdække, om lovændringen bidrager

til, at danske forbrugere og virksomheder ikke betaler urimelige priser for

Betalingsservice eller andre direkte debiteringsløsninger.”

12/13

Den 15. marts 2023 oversendte erhvervsministeren evaluering af

betalingslovens § 122, stk. 2, til Erhvervsudvalget (alm. del bilag 87

samling 2022-23 (2. samling)). Evalueringen konkluderer, at det er

hensigtsmæssigt at bevare udvidelsen af forbuddet i § 122, stk. 2.

Erhvervsministeren lagde på den baggrund op til at bevare § 122, stk. 2, og

fjerne revisionsbestemmelsen i § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december

2019, som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj 2022. § 19, stk.

7, blev ophævet med lov nr. 480 af 12. maj 2023.

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter,

lov nr. 1155 af 8. juni 2021.

Det fremgår af pkt. 2 i betænkning 207 af 20. maj 2021 over forslag til lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at

erhvervsministeren i besvarelsen af spørgsmål 1 har givet tilsagn om, at der

i overensstemmelse med aftalen i den finansielle forligskreds tre år efter

ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget udarbejdes en evaluering af, om

der er fundet den rette balance mellem direktivnær implementering og

videreførelse af de nationale særregler, der ikke vedrører aflønning. Det

blev desuden oplyst, at den finansielle forligskreds vil blive inddraget i og

orienteret om evalueringen. I besvarelsen af spørgsmål 2 oplyste

erhvervsministeren desuden, at der i forbindelse med evalueringen vil være

anledning til at gennemføre et nabotjek på relevante områder, og at

resultatet heraf kan indgå i evalueringen.

Det fremgår af svaret på spørgsmål 2, at Finanstilsynet vil afdække de

retlige rammer for accessoriske tjenesteydelser og praksis herfor i andre

lande (nabotjek) med henblik på at vurdere mulighederne for at give

fondsmæglerselskaber en videre adgang til accessoriske tjenesteydelser

end, hvad der følger af MiFID II.

Loven trådte i kraft 26. juni 2021. Evalueringen skal derfor udarbejdes i

anden halvdel af 2024.

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v.,

lov om finansiel virksomhed

og lov om et

skibsfinansieringsinstitut, lov nr. 1166 af 8. juni 2021.

Det fremgår af betænkningen til L 175 afgivet af Erhvervsudvalget den 20.

maj 2021, at erhvervsministeren inden udgangen af 2023 skal foretage en

undersøgelse af den nye lovgivning. Det fremgår således af betænkningens

politiske bemærkninger, at ”Efter

lovgivningen er implementeret i 2022, vil

erhvervsministeren inden udgangen af 2023 undersøge, hvorvidt der er

13/13

sket forringelser i adgangen til realkreditfinansiering til industri- og

produktionsejendomme.”

Loven trådte i kraft den 8. juli 2021 med virkning fra 8. juli 2022, og finder

anvendelse

på

realkreditobligationer,

særligt

dækkede

realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle

instrumenter, som udstedes af realkreditinstitutter, og de realkreditlån, som

ydes på grundlag heraf. Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske

kreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer her i landet og de

realkreditlån, som ydes på grundlag heraf.

Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne

i landdistrikterne

Det fremgår af lovens § 23, at ”der

kan ikke gives statsgaranti efter denne

lov til ejendomskreditaftaler, hvor ansøgningen, jf. § 10, er modtaget efter

den 1. juli 2025.”

Af de specielle bemærkninger til § 23 fremgår det, at ”Statsgaranti-

ordningen efter denne lov er dermed tidsbegrænset og udløber den 1. juli

2025, hvorefter der ikke længere kan ansøges om nye aftaler om

statsgaranti under ordningen.

Loven har således en solnedgangsbestemmelse, hvorefter det ikke er muligt

at benytte ordningen, som etableres med lovforslaget, efter 1. juli 2025.

Af de specielle bemærkninger til § 23 fremgår det videre, at ”Formålet

med

den foreslåede bestemmelse er, at modellen for en statsgaranti på den

yderste del af boliglån i landdistrikterne skal evalueres i samarbejde med

myndigheder og interesseorganisationer i den finansielle sektor.”