Epidemiudvalget 2023-24
EPI Alm.del
Offentligt
2833110_0001.png
Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-10-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2023-1054
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september
2023.
Spørgsmål nr. 24:
”Kan
ministeren oplyse, om personer med oplevede skader efter covid-19- vacciner
har mulighed for at blive udredt og behandlet på senfølgeklinikkerne, og vil
ministeren i bekræftende fald tydeliggøre den mulighed for bl.a. de praktiserende
læger og regionerne?
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Mennesker
med symptomer efter vaccination omfatter dels en gruppe af patienter
med bivirkninger til vaccination mod covid-19 og dels en gruppe med vedvarende
symptomer, som patienterne formoder er koblet til vaccination mod covid-19.
Bivirkninger defineres som dokumenterede utilsigtede virkninger af en bestemt
medicin.
Det er vigtigt for Sundhedsstyrelsen at understrege, at alle patienter med vedvarende
symptomer og nedsat funktionsevne skal udredes og tilbydes relevant behandling i
sundhedsvæsenet. Det gælder uanset årsagen til symptomerne.
Patienter med alvorlige bivirkninger som f.eks. VITT syndrom (vaccine induceret
trombose og trombocytopeni) eller hjertehinde- og hjertemuskelbetændelse vil ofte
have behov for en specialiseret diagnostik og behandling fra forskellige specialer
f.eks. hjertemedicinsk ekspertise.
Personer med vedvarende symptomer som eksempelvis træthed, koncentrations- og
hukommelsesbesvær, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, svaghed i benene og
rystelser og som kobler disse symptomer til vaccination mod covid-19, skal henvende
sig hos sin praktiserende læge, som foretager en indledende vurdering og hvis det er
relevant kan henvise til yderligere udredning i relevante specialer. Der kan være
mange grunde til, at man har symptomer som de førnævnte. Det er derfor vigtigt, at
patienterne bliver udredt, og evt. behandlet, for andre mulige årsager, herunder
alvorlige lidelser som f.eks. kræft.
Udredning og behandling af lette til moderate senfølger efter covid-19 sygdom vil
fortrinsvis foregå i almen praksis eller ved behov hos praktiserende speciallæge.
Rehabiliteringsindsatser bør som udgangspunkt tilbydes efter behov i kommunalt
regi.
EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til kommentaren i Berlingske Tidende 1/2-24 af professor Christine Stabell Benn, SDU, klinisk lektor Lennart Friis-Hansen, SDU, og professor Anders Randrup, Københavns Universitet: Patienter med senfølger efter infektioner og vacciner lades i stikken
På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har regionerne etableret regionale
tværfaglige tilbud for mennesker med senfølger til covid-19. Disse regionale
tværfaglige tilbud er rettet mod patienter med langvarige og komplekse senfølger
med behov for samarbejde mellem fagfolk fra forskellige specialer.
Regionerne organiserer og tilrettelægger deres tilbud ud fra vores anbefalinger og
lokale forhold. Regionerne kan derfor selv vælge, om de finder, at den organisering
der er i regi af de etablerede regionale tværfaglige tilbud for senfølger til covid-19 er
meningsfulde at bruge i andre sammenhænge og til en bredere målgruppe.
Beskrivelserne af vedvarende symptomer, som patienten kobler til vaccination,
symptomerne ved senfølger til covid-19 sygdom og symptomerne ved funktionel
lidelse, ligner på en række områder hinanden, og de behandlingsmæssige tiltag og
metoder er i mange tilfælde ensartede. En funktionel lidelse og senfølger til covid-19
kan også godt optræde samtidigt. Ved vedvarende symptomer, hvor relevant
udredning viser, at symptomerne kan være forenelige med en funktionel lidelse, bør
udredning og behandling tilrettelægges ud fra sværhedsgraden af symptomerne. Der
henvises til Sundhedsstyrelsens udgivelse
Funktionelle lidelser
fra 2018.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2