Epidemiudvalget 2023-24
EPI Alm.del
Offentligt
2921941_0001.png
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: Beredskab og
Smitsomme Sygdomme
Sagsbeh.: Emil Johannessen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 10150
Dok. nr.: 216321
Dato: 19-09-2024
STYREPAPIR TIL MØDE I EPIDEMIUDVALGET MED DELTAGELSE AF
MEDLEMMERNE AF SUNDHEDSUDVALGET DEN 19. SEPTEMBER
Pkt. 2: Orientering om indkøb af mpox-vacciner
Som I er skriftligt orienteret om, forelægges Finansudvalget i dag et aktstykke
om indkøb af 13.000 doser mpox-vacciner. Aktstykket er fortroligt af hensyn
til kontraktvilkår om ikke at offentliggøre prisen på vaccinerne.
Indkøbet sker efter anbefaling fra sundhedsmyndigheder og skal ses som
udtryk for rettidig omhu i forhold til, at være bedst muligt forberedt på en
eventuel udvikling i smittesituationen. Men indkøbet er ikke et udtryk for, at
situationen er eskaleret.
Indkøbet gør os i stand til at håndtere et evt. øget antal nære kontakter og en
evt. udvidelse af målgruppen. Samtidigt håndterer vi, at vores nuværende
vacciner udløber i løbet af 2025.
Vaccinerne har en lang levetid (9 år) og vil indgå i det almindelige
koppeberedskab også hvis situationen ikke eskalerer.
Sundhedsmyndighederne revurderer løbende beholdningen og mulighederne
for donation af overskydende vacciner.