Epidemiudvalget 2023-24
EPI Alm.del
Offentligt
2921787_0001.png
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: Beredskab og
Smitsomme Sygdomme
Sagsbeh.: Trine Ziegler Nielsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 10698
Dok. nr.: 222468
Dato: 13-09-2024
STYREPAPIR TIL GENNEMGANG AF DEN NYE SCHENGENGRÆNSEKODEKS
Indledning v. ministeren
•
Det er ingen skam at møde op til dette udvalgsmøde, når jeg har inviteret mig
selv. Det har jeg, fordi jeg vil orientere jer om, at Rådet den 13. juni vedtog en
ændringsforordning til det såkaldte Schengengrænsekodeks.
•
For os på sundhedsområdet, er Schengengrænsekodeks ikke noget, vi
beskæftiger os med hverken hver eller hver anden dag.
•
Derfor er det måske relevant med en kort introduktion. Det vil afdelingschef,
Dorte, derfor komme tilbage til om lidt.
•
Men først et par ord om formålet med ændringsforordningen. Den giver
mulighed for, at der kan fastsættes fælles EU rejserestriktioner.
•
Det betyder, at det i tilfælde af en alvorlig grænseoverskridende
sundhedstrussel, kan blive besluttet, at der
ved EU’s ydre grænser (f.eks.
danske lufthavne eller havne) skal anvendes midlertidige restriktioner for
indrejsende fra tredjelande.
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2921787_0002.png
•
Hensigten med at give mulighed for at indføre fælles EU-restriktioner bygger
på erfaringer fra COVID-19.
•
Det har til formål at sikre mere ensartethed, så rejsende dels ikke bliver mødt
af forskelligartede rejserestriktioner
ved EU’s
ydre grænser, når de rejser ind i
EU fra tredjelande. Dels ikke pålægges yderligere restriktioner, hvis de rejser
videre og krydser de indre grænser inden for EU.
•
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg (FEU) tilbage i marts 2022,
hvor der blev vedtaget et forhandlingsmandat ved skriftlig procedure. Af
forhandlings-mandatet fremgår det, at Danmark vil gennemføre forslaget i
dansk ret. Nu er forslaget jo så vedtaget og vi skal tage stilling til, hvordan vi
implementerer i dansk ret.
•
Jeg vil nu give ordet til afdelingschef, Dorte Bech Vizard, for en uddybende
gennemgang.
Side 2
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
Pkt. 2: Gennemgang v. afdelingschef, Dorte Bech Vizard
•
Tak for ordet.
•
Jeg har fået æren af at tage jer igennem det nærmere indhold af
ændringsforordningen og implementeringen i dansk ret.
•
Men først vil jeg sige et par ord om det overordnede formål med
Schengengrænsekodeks. Det er at fastsætte regler, som sikrer, at personer
ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstater.
Formålet er altså at sikre den frie bevægelighed i EU.
•
Kodekset fastsætter derudover regler for udøvelse af grænsekontrol af
personer, som passerer de ydre grænser.
•
Foruden en række ændringer på Udlændinge- og Integrationsministerens
område, som jeg ikke vil bevæge mig ind på, indeholder
ændringsforordningen også ændringer på sundhedsområdet.
•
De ændringer indebærer, at Rådet på forslag fra Kommissionen kan vedtage
en såkaldt gennemførelsesforordning, hvis der opstår en større krise for den
offentlige sundhed.
Side 3
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
•
Gennemførselsforordningen er den udmøntende retsakt, som bliver forfattet
ifm. en eventuel konkret sundhedskrise. Derfor kan den have forskelligt
indhold fra krise til krise.
Med andre ord er det EU’s pendant til en
bekendtgørelse, som medlemslandene ved behov bliver enige om.
•
Gennemførselsforordningen kan, som ministeren sagde, indføre midlertidige
rejserestriktioner.
•
De midlertidige rejserestriktioner kan dels omfatte
indrejserestriktioner,
som
giver mulighed for at afvise tredjelandsborgere ved de ydre grænser. Dette er
Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og det vil jeg derfor ikke
komme nærmere ind på.
•
Og så kan det omfatte
sundhedsrelaterede rejserestriktioner i forbindelse med
indrejse,
som kan pålægges alle rejsende ved indrejse i EU fra et tredjeland.
•
Rejserestriktionerne kan konkret omfatte:
o
Fx test, selvisolation eller karantæne. Eksemplerne er ikke
udtømmende, så der kan blive tale om andre restriktioner, men der
nævnes ikke øvrige.
Side 4
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
•
Rejserestriktioner som følge af en større sundhedskrise kan både pålægges
EU-borgere, inkl. danske statsborgere, andre personer med fast bopæl i
Danmark og udlændinge, hvis personerne indrejser til Schengenområdet fra
tredjelande.
•
Formålet med ændringerne er at forstærke sikkerheden ved
EU’s ydre
grænser under en større sundhedskrise for derigennem at sikre, at
EU’s
indre
grænser mellem medlemsstaterne kan holdes åbne.
•
Det skal bl.a. sikre, at EU-borgere ikke kan nægtes indrejse i EU, og at de kan
rejse fra deres ankomststed i EU og videre til deres bopæl, efter de har
overholdt restriktionerne (fx har fremvist en negativ test).
•
Det kan fx være en dansk familie, som ankommer til Amsterdam Lufthavn fra
Thailand og enten skal flyve videre til Kastrup eller køre hjem til Danmark via
Tyskland.
Side 5
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2921787_0006.png
Implementering i dansk lov
•
Jeg håber, at det nu står nogenlunde klart, hvad formålet med ændringen er.
•
Derfor vil jeg bevæge mig videre til, hvordan vi i dansk ret kan håndtere en
gennemførselsforordning fra EU i en konkret sundhedskrise.
•
På grund af det danske retsforbehold har gennemførelsesforordninger ikke
direkte virkning i dansk lovgivning. Men hvis regeringen ønsker at fortsætte
Schengen-samarbejdet og tiltræde de nye Schengen-regler, vil Danmark blive
folkeretligt forpligtet til at følge dem.
•
Konkret betyder det, at hvis Rådet ved en større sundhedskrise udsteder en
gennemførelsesforordning, skal den implementeres i dansk lov. Det kan man
gøre på forskellige måder.
•
Den løsning, som på det foreliggende grundlag umiddelbart er vurderet bedst,
er at håndtere en eventuel konkret gennemførelsesforordning inden for de
nuværende rammer i epidemiloven og dermed de procedurer, som vi kender
fra covid-19.
Side 6
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
•
Muligheden for at indføre restriktioner i forbindelse med indrejse i Danmark
fra udlandet er i dag reguleret i epidemilovens § 40 om foranstaltninger for
indrejsende fra udlandet.
•
Ved at håndtere ændringsforordningen inden for de nuværende rammer kan
vi undgå at lave hasteændringer i epidemiloven her og nu, og i stedet lade
erfaringerne fra den foreslåede procedure indgå som en del af den lovbundne
evaluering, der skal foretages af loven i 2026.
•
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vi sammen med Justitsministeriet og
Udlændinge- og Integrationsministeriet ved at analysere, om der er behov for
en formel tilkendegivelse fra Folketinget, forud for at Danmark skal meddele
Rådet, om vi tilslutter os ændringsforordningen senest den 13. december i år.
Side 7
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2921787_0008.png
•
Orienteringen i dag tjener derfor i første række til at orientere om forslaget,
og om at denne proces er sat i gang.
•
Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at uddybe den nationale proces,
inden for rammerne af epidemiloven, som vil blive sat i værk i Danmark, hvis
der opstår en større sundhedskrise, og Rådet vedtager en konkret
gennemførselsforordning om rejserestriktioner.
•
For at have noget at tale ud fra, har vi lavet et hand-out, som gerne skulle
illustrere den 4-trins proces, som vil blive sat i værk i dansk kontekst. Trin 2 og
3 kender I formentligt allerede i dag, da de netop følger af de procedurer, som
er fastlagt i Epidemiloven.
[Handout deles ud]
Side 8
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2921787_0009.png
Trin 1: EU-proces
•
Det første skridt vil være, at en større og alvorlig grænseoverskridende
sundhedskrise fører til, at sundhedseksperter, f.eks. i Det europæiske center for
forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC), vejleder Kommissionen og
anbefaler rejserestriktioner.
•
Kommissionen kan derpå sende en indstilling til Rådet om, at der bør indføres
rejserestriktioner ved de ydre grænser.
•
Rådet behandler indstillingen og udsteder en gennemførelsesforordning med
forskellige tiltag, hvis et kvalificeret flertal i Rådet for Indre Anliggender er enige i
Kommissionens indstilling.
•
Det var trin 1
–
nu bevæger vi os videre til trin 2, som omhandler den velkendte
nationale proces.
Side 9
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2921787_0010.png
Trin 2: National proces
•
Når Rådet har truffet beslutning om at indføre midlertidige
sundhedsrestriktioner ved Schengenområdets ydre grænser, og
medlemslandene er blevet oplyst om det, igangsættes den nationale
procedure. I den forbindelse orienteres Epidemiudvalget og andre relevante
aktører indledningsvist.
•
Sundhedsstyrelsen foretager herefter en vurdering af, hvorvidt den sygdom,
der har forårsaget krisen, bør karakteriseres som alment farlig.
•
Hvis styrelsen vurderer, at sygdommen kan karakteriseres som alment farlig,
foretager styrelsen de nødvendige ændringer i den gældende bekendtgørelse
om alment farlige sygdomme.
•
Hvis Sundhedsstyrelsen mod forventning vurderer, at sygdommen ikke er
alment farlig, betyder det, at vi ikke kan anvende de muligheder, som vi har i
Epidemiloven.
•
I et sådant tilfælde vil ministeren fremsætte et forslag til hasteændring af
epidemiloven for at gennemføre de nødvendige sundhedsrestriktioner i
gennemførselsforordningen i dansk ret.
•
Det var trin 2
–
nu bevæger vi os til trin 3, som er selve fastsættelsen af
restriktionerne.
Side 10
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2921787_0011.png
Trin 3: National fastsættelse af rejserestriktioner
•
Næste skridt er, at Indenrigs- og Sundhedsministeren i samråd med
udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren fastsætter
rejserestriktioner i en bekendtgørelse, som stemmer overens med Rådets
gennemførelsesforordning.
•
Derefter anmodes Epidemikommissionen om en indstilling om fastsættelse af
de konkrete rejserestriktioner.
•
På baggrund af kommissionens indstilling anmodes
Epidemiudvalget
–
altså
mange af jer
–
om opbakning til indholdet af reglerne i bekendtgørelsen om
rejserestriktionerne.
•
Hvis I taler for, udsteder Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgørelsen,
som lovfæster de restriktioner, der er fastsat i gennemførelsesforordningen.
•
Bekendtgørelsen vedtages ved en hasteprocedure, hvis det er nødvendigt, af
hensyn til indførelsen af restriktionerne.
Side 11
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
•
Som det følger af epidemiloven, vil der efter fire uger skulle tages stilling på
ny. Og der vil skulle udarbejdes en ny bekendtgørelse for at gøre det muligt at
videreføre restriktionerne.
•
Hvis et flertal i Epidemiudvalget udtaler sig imod indstillingen, vil ministeren
fremsætte et forslag til hasteændring af epidemiloven med henblik på at
kunne gennemføre de nødvendige rejserestriktioner i medfør af Rådets
gennemførselsforordning. Det vil vi komme tilbage til.
Side 12
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2921787_0013.png
Trin 4:
•
Det næste trin
–
trin 4
–
er kun et trin, som vil blive nødvendigt, hvis vi
kommer i en situation, hvor vores hjemmel ikke rækker, og hvor det derfor kan
være nødvendigt, at vedtage et forslag til hasteændring af epidemiloven.
•
Jeg har allerede berørt disse tilfælde under de tidligere trin, men lad mig lige
opsummere de tre situationer, hvor det ville kunne blive nødvendigt:
▪
Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at den specifikke sygdom ikke opfylder
betingelserne for at kunne kategoriseres som alment farlig, eller
▪
Hvis restriktionerne fra Rådet er af en anden type end de mulige
restriktioner, som er oplistet i epidemiloven, eller
▪
Hvis Folketingets Epidemiudvalg ikke udtaler sig imod at indføre
restriktioner.
Side 13
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
•
Det er vigtigt at understrege, at hvis restriktioner, som besluttes af Rådet, af
den ene eller anden grund ikke kan gennemføres i dansk ret under en
sundhedskrise, vil Danmark ikke leve op til sine forpligtelser efter
Schengenreglerne.
•
Det er vurderingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og
Justitsministeriet, at det i yderste konsekvens kan betyde, at Danmark ikke
kan fortsætte i Schengensamarbejdet, der sikrer den fri bevægelighed i EU.
•
Det var ordene fra mig. Tak for jeres opmærksomhed under denne lidt
omfattende præsentation.
Side 14
 EPI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om opfølgning på møde 19/9-24 om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
Pkt. 3: Afrunding ved ministeren
•
Tak fordi vi måtte komme og præsentere, hvad ændringerne konkret vil
kunne betyde.
•
Som nævnt er der fortsat overvejelser om, hvorvidt der er behov for en
formel tilkendegivelse fra Folketinget om, at Danmark kan tilslutte sig
ændringsforordningen inden den 13. december.
•
Jeg forestiller mig, at det i så fald vil kunne ske med et beslutningsforslag
fremsat af regeringen, men det vil jeg vende tilbage om.
•
Jeg sender derfor en skriftlig beskrivelse af den procedure, som jeg har
beskrevet i dag. Og jeg vil også dér oplyse, hvis der er yderligere
processkridt, som vi anser nødvendige frem mod, at Danmark kan tilslutte
sig ændringsforordningen.
Side 15