Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2827954_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
22. februar 2024
Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 96 (Alm.
del) af 5. februar 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF)
Spørgsmål
Vil ministeren, i lyset af at Datatilsynet har indstillet Netcompany til en bøde på
15 millioner kroner for ikke at have sikret et passende sikkerhedsniveau ved ud-
viklingen af mit.dk, jf. » Netcompany indstilles til bøde«, datatilsynet.dk, den 12.
januar 2014, redegøre for følgende:
1. Hvor mange borgerrettede offentlige IT systemer Netcompany har udviklet?
2. Hvor stor en procentdel af offentlige it udbud
der er rettet mod borgere
har
Netcompany vundet?
3. Hvor mange offentlige IT udbud står Netcompany generelt bag
både rettet
mod borgere og rettet mod stat, kommuner, regioner eller andre offentlige institu-
tioner?
Svar
Jeg har forelagt det konkrete spørgsmål for Økonomistyrelsen, der oplyser føl-
gende:
”Der
findes ikke et samlet overblik over, i hvor mange tilfælde specifikke leverandører har været
tilbudsgiver ved offentlige udbud. Økonomistyrelsen er i besiddelse af data om statslige it-projekter,
der er blevet risikovurderet af Statens It-råd samt statslige it-systemer, der er blevet kortlagt i
forbindelse med review ved Statens It-råd. Data er tilgængelige fra 2018 og frem, og der er tale om
selvrapportering fra de statslige myndigheder. Økonomistyrelsen kan således svare på en afgrænset
del af spørgsmålene, herunder alene fsva. statslige it-løsninger. Det er ikke muligt at sondre mellem
løsninger, der defineres som ’borgerrettede’’
og andre løsninger.
Siden 2018 har 104 forskellige statslige it-projekter statusrapporteret halvårligt til Statens It-
råd, hvor de har selvrapporteret, hvem der er deres eksterne leverandør af udviklingen af løsnin-
gen. De 104 statslige it-projekter er alle over budgetvejledningens økonomiske grænse for, hvor-
når et it-projekt skal risikovurderes ved Statens It-råd, der i 2021 blev hævet fra 10 til 15 mio.
kr. Der er for 34 ud af 104 it-projekter rapporteret, at Netcompany er leverandør. 22 af de 34
har rapporteret Netcompany som eneste leverandør, og de resterende 12 har rapporteret Netcom-
pany som leverandør i forskellige samarbejder med andre leverandører. Netcompany optræder så-
ledes som enten primær eller sekundær leverandør for ca. 33 pct. af projekterne. Opgørelsen tager
ikke højde for projekternes økonomiske størrelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, at Datatilsynet har indstillet Netcompany til en bøde på 15 millioner kroner for ikke at have sikret et passende sikkerhedsniveau ved udviklingen af mit.dk m.v.
Side 2 af 2
Det kan hertil oplyses, at 42 statslige myndigheder siden 2018 har været til review ved Statens
It-råd. I forbindelse med myndighedernes statusrapportering for 2023 har It-rådet kendskab til
723 kortlagte statslige it-systemer, som har angivet en ekstern leverandør. Af disse er Netcom-
pany angivet som leverandør på 111 it-systemer, hvor der både kan være tale om hovedleverandør
ift. udvikling eller drift og vedligehold. Dette svarer til ca. 15 pct.
Fsva. øvrige offentlige it-udbud henvises der til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsdata-
base.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister