Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 261
Doknr.
65955
Dato
13-02-2024
Svar på spørgsmål fra Stinus Lindgreen (RV) stillet den 18. januar 2024.
Spørgsmål nr. 93:
”Vil ministeren kommentere artiklen »There are holes in Europe’s AI Act —
and resear-
chers can help to fill them« fra tidsskriftet Nature den 10. januar 2024, herunder hvilke
overvejelser ministeren gør sig i forhold til dansk deltagelse fra forskningsmiljøerne i arbej-
det med forordningen?”
Svar:
Det har været en prioritet for Danmark, at de dele af forordningen, der primært omhandler
store modeller, som har indflydelse på tværs af EU’s grænser, skulle håndhæves på EU
niveau.
Med etableringen af det såkaldte ”AI Office”, som omtales
i ariklen er dette lykkes.
Jeg er glad for, at det også er lykkedes at få inkluderet et videnskabeligt panel i forvaltnings-
strukturen i forordningen om kunstig intelligens. Dette panel skal understøtte bl.a. AI Office.
Det har vi igennem forhandlingerne støttet og arbejdet for fra dansk side. Jeg er nemlig enig i,
at det er meget vigtigt, at de myndigheder der skal håndhæve forordningen, har mulighed for
at få hjælp fra forskere og andre uafhængige eksperter inden for kunstig intelligens. Teknolo-
gien udvikler sig meget hurtigt, og det er derfor meget vigtigt, at der tages en inkluderende
tilgang, så nye risici adresseres, når de opstår, samtidig med at vi ikke står i vejen for innovati-
onen.
Artiklen peger på ”huller” i forordningen, som de mener, at disse forskere skal være med til at
lukke. Et
”hul” de påpeger er den risikobaserede tilgang. I min optik er det ikke et hul, men en
helt central del af forordningens opbygning. Det er med fuldt overlæg, at vi har taget en risi-
kobaseret tilgang, sådan at vi stiller høje krav til AI systerm, der skal anvendes inden for områ-
der, hvor der er en stor risiko for borgerens fysiske sikkerhed eller grundlæggende rettighe-
der, og mindre eller slet ingen krav, der hvor risikoen er minimal, fx software til at opsum-
mere en tekst, som artiklen selv peger på. Artiklen påstår desuden, at der ikke er nogen krite-
rier til at vurdere hvornår en anvendelse er at betragte som høj-risiko, hvilket ikke er korrekt.
Kriterierne fremgår af forordningens artikel 7. På baggrund af disse kan listen over høj-risiko
anvendelser opdateres med den teknologiske udvikling.
I forhold til dansk deltagelse fra forskermiljøet i det videnskabelige panel og dermed i arbej-
det med forordningen forventer jeg, at Kommissionen, når forordningen er formelt vedtaget
og offentliggjort, vil offentliggøre et opslag, som jeg bestemt vil opfordre danske forskere til
at søge. I forordningen er der fastsat krav om, at det skal sikres, at panelet er geografisk re-
præsentativt for EU, og at der er en rimelig kønsrepræsentation.