Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2823834_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2024
Databeskyttelseskontoret
Katrine
Hjortnæs
Haugegaard
2024-00771
3125962
Besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 91 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 15. januar
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alexander Ryle (LA).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
DIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om ejere af biler med kameraer skal have deres kontaktoplysninger synlige på bilen, så personer, der bliver filmet, har mulighed for at kontakte ejeren for at få oplyst, hvilke optagelser der er lavet af dem
Spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Er ministeren enig med adjunkt og jurist Tanja Kammergaard
Christensen, som i artiklen »Juraeksperter slår fast: Bilkameraer
er ulovlige« fra tv2kosmopol.dk, den 11. januar 2024, hævder,
at ejere af biler med kameraer skal have deres
kontaktoplysninger synlige på bilen, så personer, der bliver
filmet, har mulighed for at kontakte ejeren for at få oplyst, hvilke
optagelser der er lavet af dem?”
Svar
:
Hvis databeskyttelsesreglerne finder anvendelse, indtræder der en række
pligter for den dataansvarlige og rettigheder for den registrerede.
Eksempelvis har den dataansvarlige som udgangspunkt en oplysningspligt,
herunder til at oplyse den registrerede om identitet og kontaktoplysninger
på den dataansvarlige og formålene med behandlingen.
I databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven findes en række
undtagelser til oplysningspligten. Hvis en eller flere af undtagelserne finder
anvendelse, kan man som dataansvarlig undlade at opfylde
oplysningspligten.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder i forbindelse med en
behandling af personoplysninger, herunder hvordan oplysningerne er
indsamlet, hvorvidt oplysningspligten eller en af undtagelserne hertil finder
anvendelse.
Side 2/2