Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
3. juni 2024
Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 80 (Alm.
del) af 9. januar 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF)
Spørgsmål
Ministeren oplyste under besvarelsen af samrådsspm. G den 9. januar 2024, at Sta-
tens It vil udarbejde et overblik over det, ministeren benævnte »teknisk gæld« i de
offentlige it-systemer, og en plan for opdatering af systemerne. Vil ministeren
oversende denne oversigt til udvalget med tilhørende tidsplan, når den foreligger?
Svar
Udvalget for Digitalisering og It efterspurgte den 9. januar 2024 et overblik over
teknisk gæld i offentlige it-systemer, herunder myndigheders handlingsplaner for
it-systemer, der ikke er kompatible med sikkerhedsopdaterbare servere. I svaret
fremgik det, at Statens It fremsender myndighedernes handleplaner til Finansmini-
steriet, når disse foreligger ved udgangen af 1. kvartal 2024, samt at der på bag-
grund af handleplanerne udarbejdes et kondenseret overblik over myndighedernes
tidsplan for opdatering af deres it-systemer, som vil blive delt med udvalget.
Statens It modtog primo marts 2024 handlingsplaner for håndtering af myndighe-
dernes tekniske gæld relateret til servere, der ikke kan sikkerhedsopdateres. Statens
It har siden modtagelsen behandlet og valideret handlingsplanerne i samarbejde
med den enkelte myndighed. Statens It har modtaget handlingsplaner for i alt 47
myndigheder og kunne på baggrund af de fremsendte materialer konstatere, at 678
servere ikke kunne sikkerhedsopdateres som følge af tilstanden på ca. 300 it-syste-
mer, der afvikles på serverne.
I handlingsplanerne har myndighederne angivet, hvornår it-systemerne forventes
håndteret, således at den enkelte uopdaterede server enten kan nedlægges eller op-
dateres. Myndighederne forventer, at 596 servere kan nedlægges eller opdateres i
løbet af 2024. Endelig var der for 35 servere ikke angivet en tidsplan. Statens It
følger kontinuerligt op herpå mhp. at sikre en tidshorisont.
I nedenstående tabel fremgår myndighedernes tidsplan for, hvornår it-systemernes
uopdaterede servere enten kan nedlægges eller opdateres.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K