Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Christiansborg
26. januar 2024
Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 80 (Alm.
del) af 9. januar 2024
Spørgsmål
Ministeren oplyste under besvarelsen af samrådsspm. G den 9. januar 2024 at Sta-
tens It vil udarbejde et overblik over det, ministeren benævnte »teknisk gæld« i de
offentlige it-systemer, og en plan for opdatering af systemerne. Vil ministeren
oversende denne oversigt til udvalget med tilhørende tidsplan, når den foreligger?
Svar
På samrådet den 9. januar 2024 indgik en orientering om problemstillingen vedrø-
rende teknisk gæld i den offentlige sektor, herunder ældre it-systemer, hvis soft-
ware der kun kan bruges på kort sigt. Udfordringen med opdatering af servere er
sammenhængende med denne problemstilling, og kan derfor ikke løses alene af
Statens It.
På samrådet blev det oplyst, at Statens It kontinuerligt og intensivt vil følge op
hos myndigheder med it-systemer, der ikke tåler opdatering af systemernes tilhø-
rende servere, og at der fra myndighedernes side vil foreligge handleplaner for sy-
stemerne ved udgangen af 1. kvartal 2024.
Udvalgsspørgsmålet forstås således, at der efterspørges et overblik over myndig-
hedernes handlingsplaner for opdatering af it-systemer, der i skrivende stund ikke
er kompatible med sikkerhedsopdaterbare servere.
Statens It fremsender myndighedernes handleplaner til Finansministeriet, når disse
foreligger ved udgangen af 1. kvartal 2024. På baggrund af handleplanerne udar-
bejdes et kondenseret overblik over myndighedernes tidsplan for opdatering af
deres it-systemer, som vil blive delt med udvalget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K