Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
DIU Alm.del
Offentligt
2804649_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023-4124
Doknr.
51421
Dato
21-12-2023
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 23. november 2023.
Spørgsmål nr. 54:
”Hvad
vil ministeriet gøre for at sikre, at driften af MitID ikke i fremtiden bliver en kastebold
mellem private virksomheder med kommercielle interesser for øje frem for være danskejet
kritisk infrastruktur?”
Svar:
MitID er ejet af det offentlige i fællesskab med pengeinstitutterne. Det er alene kontrakten
om drift og udvikling af MitID, der er udbudt på markedet. Før kontrakten kan overdrages til
en ny leverandør på markedet, er der i kontrakten fastsat en række krav, som skal være over-
holdt. Det sætter nogle klare rammer for, hvordan opgaven med at drive og udvikle MitID skal
løses, og sætter således derigennem en række begrænsninger for, hvem der kan varetage op-
gaven. Derudover skal køber, hvis denne er en udenlandsk virksomhed, godkendes gennem
en proces, der håndteres af Erhvervsstyrelsen, jf. Investeringsscreeningsloven.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre